60 år siden

Bortset fra at være helligdag, så er det i dag 60 år siden min mor og far blev gift. Og som vejret blev senest her i dag, forestiller jeg mig, at det var, da de blev gift. Både som beskrevet af min mor og som det fremgår af de gamle fotos.

Mor og far nåede at fejret 40 års bryllupsdag og have kendt hinanden i 50 år, men min mor gik desværre bort 3 år før deres 50 års bryllupsdag. Denne bryllupsdag er de forhåbentlig sammen og kan trods alt fryde sig over et vellykket ægteskab. Min søster har sørget for blomster til dem, fra os begge på kirkegården og jeg markerer her på bloggen.

Jeg har været i stalden i dag, hvor jeg havde besluttet at komme tidligt. Det er ikke så ofte, jeg kommer SÅ tidligt, for som regel er hestene på walker der så det er begrænset, hvad der sådan lige kan gøres så tidligt, når man ikke lige rider. Men det gjorde jeg så i dag og havde da også nok at se til faktisk. Blandt andet en dejlig, dog ikke så lang skovgåtur med Kickertutten. Det er altid en fornøjelse. Men eftersom jeg var vågen kl. 4 i morges og ikke faldt i søvn igen, så er og var jeg helt smadret, da jeg kom hjem. Så jeg har sovet, efter jeg fik et bad. Frisk er jeg dog stadig ikke. Jeg håber, at jeg i morgen kan få styr på måske bare et eller 2 projekter her, udover rengøring.

Smuk mandag

Det var mandag. Mandag er græsgalops og som regel arbejdende heste og travlhed. Der var ikke mange græsgalops og de første var i stridt modlys og så var der nogen, der havde sagt, de ikke skulle på græsset som kom alligevel, og der var jeg over alle bjerge. Senere kom der nogen, jeg gerne ville have fotograferet, og så havde jeg ikke kameraet. Typisk.

Travlheden i stalden holdt til gengæld stik. Jeg har haft travlt, men heldigvis ikke mere travlt end, at jeg nåede at gå tur med verdens sødeste Kicker, efter han var på banen. Vi hyggede som altid og noget af tiden fulgtes vi med staldkammerat Nephew.

På fotos ses øverst Søs og Monte Carlo, inden de drog på skovtur. Det er da ikke sært, at jeg nyder så smukt et selskab. Monty er iøvrigt en rigtig fotolus også, som det ses. Meget smuk hest.

Nedenfor en minisyrenting, der står på Ordrup Kirkegård, som jeg har for vane at køre igennem. Den er rigtig fin synes jeg.

Nu skal der gå et par dage uden heste, hvor jeg lige prøver at få styr på nogen ting her. Det kniber gevaldigt, og nu må der altså strammes op. Onsdag skulle jeg have haft en kaffegæst, men hun ringede i dag, at hun havde taget fejl af nogen aftaler, så det er udskudt. Det passer mig sådan set fint, for så kan jeg få lavet det mere, inden hun kommer og ser mit sted for første gang.

Nu er det tid til noget aftensmad og så mere fotos og indlæg, kommer jeg så langt. Iøvrigt går jeg 4,3 km på sådan en stalddag, og derudover cykler jeg frem og tilbage. God aften til jer.

Veterantog og venindehygge

For nøjatigt en uge siden, var jeg og en rigtig god veninde på tur. Det er noget siden, jeg så, at der den weeekend var ture med Veterantoget rundt om København, og tænkte, det var lige noget for os. Jeg spurgte, og hun var frisk. Vi aftalte at mødes på Østerport St. Det skulle vise sig, at være en fejldisposition, men det kommer vi til.

Jeg havde glemt, at de p.t. er igang med noget reparation og derfor skulle jeg skifte tog på Hellerup for at komme til Østerport. Normalt, kan jeg jo tage direkte. Men nej, det måtte til, så allerede der begyndte besværlighederne. Da jeg . Så jeg kom til Østerport, var jeg ikke lige opdateret på, at de bygger om der udover noget Metorhalløj. Det betød, at jeg til en start ikke kunne find ud fra perronen og at det ikke fremgik nede, at hele bygningen er lukket (synd og skam at ødelægge den smukke gamle bygning!!). Jeg endte i gadeplan og havde min veninde i telefonen. Hun var lige så mystificeret som jeg. Vi fandt sammen og der var ingen skilte, eller noget som helst, der kunne vise os, hvor det her Veterantog skulle holde. Så var gode råd dyre, for der var ikke lang tid, til det kom. Vi rendte rundt og fandt en togfunktionær, der fandt nogen på telefonen at spørge. Og vi fandt den rigtig perron og kom med toget. Men det var skisme kun lige til øllet da. Det må gerne gøres bedre en anden gang. Men tak til den venlige mand for hjælpen.

Vi havde besluttet, vi ville flotte os med 2. klasses billetter fremfor 3. klasses. Men der var simpelthen ikke flere. Det viste sig at området, hvor det foregik var megalille, og iøvrigt ville vi hellere stå udenfor i frisk luft, nu når vejret var så fint. Personligt, havde jeg håbet på et damplokomotiv, men som det var, fik vi et fra 1952. De fine gamle vogne ved jeg faktisk ikke, hvornår var fra, men de var rigtig fine. Personligt elsker jeg at køre i tog, og det var en dejlig tur.

Vi havde besluttet, at jeg skulle vise min veninde Papirøen, hvor hun ikke havde været, så vi stod af på Hovedbanegården og gik over Rådhuspladsen, Strøget og Nyhavn, Inderhavnsbroen til Papirøen. Som det ses på fotos, var vi meget, meget langt fra, at være de eneste, der havde fået den ide. Heldigvis var det sent i forhold til frokost, hvilket nok gjorde, at vi overhovedet kunne dels få noget at spise og ikke mindst finde et sted at sidde.

Faktisk fik vi ikke det at spise, vi egentlig ville, hvilket var noget tyrkisk fladbrød, som så vildt lækkert ud. Et tydeligt bevis på, at det formentlig også er, var den kilometerlange kø, der var. Det opgav vi. Dels fordi den var så lang, men også fordi vi var halvdøde af sult. Klokken var henad 15 og ingen af os havde fået noget siden morgenmad. Ikke helt sandt, for vi fik en juice hos Joe & The Juice på hovedbanegården for ikke at gå helt kolde på gåturen.

Så fordi køen der var begrænset, og fordi jeg har prøvet før,og kunne stå inde for kvaliteten, tog vi pizzaerne. Det er uden tvivl, de bedste pizzaer, der findes. Deres bunde er noget helt for sig selv. Og alle pizzaerne er vegetariske og nu er flere også veganske. Jeg sprang ud i den vegansk, hvilket til en start egentlig ikke var min plan. Men jeg var spændt på, om den smagte så godt, som deres andre, jeg har smagt. Min veninde fik også en vegansk med kartoffel, trøffel og rosmarin. Min var med seitan, spinat, kartoffel og noget topping af en slags, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad var. Men den smagte så englene sang og jeg vil uden at blinke bestille den igen, for hold op, hvor var den god. den er desværre ikke på deres hjemmeside, men det kan være, den kommer det. Det er der nu flere af dem, der ikke er nået at komme. Det er godt, der er så langt til papirøen, for ellers kunne jeg udvikle et afhængighedforhold.

Vejret havde været tørt og solrigt indtil da, men mens vi sad og spiste trak skyerne sammen og det så tiltagende truende ud og køligere blev det også. Så vi besluttede at begynde at gå tilbage. Vi besluttede Østerport st. og vi kunne lige så godt gå blev vi enige om. Og det gjorde vi så. Det endte også med, at jeg havde gået 9,82 kilometer den dag. Og jeg var godt brugt bagefter, men stolt af mig selv. Min veninde havde sin cykel på Østerport, og tog den. Vi nåede begge hjem inden der kom ganske få dryp regn. Det var en god og hyggelig tur til byen. Uover at spise, var vi også inde og kigge i en tøjbutik på Strøget, men købte ikke noget.

Det var også dagen, hvor det var Mors dag. Vi har begge mistet vores mor, men var enige om, at de garanteret ville billige vores tur til byen. Jeg mindes mange dejlige byture med min mor. Det er dejligt, at have en skøn veninde, at gøre disse ting med. Det kan vi sagtens gøre igen blev vi enige om. Vi har det altid hyggeligt.

Sommervejr og back in business

Dagen i dag var dagen, hvor sommeren kom og forhåbentlig bliver her. Her til aften var det 19 grader. Helt utroligt, når man tænker på, at det i sidste uge, havde vi altså vintertøjet fremme endnu.

Dagen har været brugt på bedste måde – i stalden. Jeg har igen haft ufatteligt mange hatte på og haft mange skønne heste i hænder. Stinger, Kicker, Fighter, Screwbox, Nephew, Monte Carlo og Casino, og nogen flere gange. Pyh! At sige jeg keder mig, ville da være den største løgn. Men det er rart at være til gavn.

Som det har fremgået meget tydeligt, har jeg haft problemer herinde og jeg havde skrevet til en god blogven og spurgt om hjælp. Michael har hjulpet mig før, og jeg er ham dybt, dybt taknemmelig for hjælpen. Heldigvis var det ikke så drastisk som det før har været, og han overraskede mig ved at skrive, at nu var jeg oppe og køre igen. Og at sige, jeg er glad forslår ikke. Jeg føler mig ganske fortabt uden min blog. Jeg skriver den lige så meget for min egen skyld. Så nu kan jeg bruge de næste dage på at få opdateret med de seneste aktiviteter. Noget jeg synes er skønt, men som også tager sin tid. Men ihvertfald er jeg oppe igen og jeg er lykkelig. Tusind tak for hjælpen Michael!

Regnvejr og gode beskeder

Her til morgen skulle jeg ned på banen. Der var en græsgalop. Jeg var der i god tid. Det vil sige 6.35 og den skulle have været kl. 07.00. Der kom ingen heste og den var et godt stykke over 7, før de bevægede sig ned på banen. Jeg var ærligt talt noget muggen. Hvis det hedder sig, de kommer kl. 7, så skal det dælme være kl. 7! Ikke så meget kun for min skyld, men for banepersonale og alle andre, der skal arbejde rundt om det. Det var hundekoldt, men var holdt op med at regne og ligeledes var det så mørkt, at chancen for gode billeder var minimal. Så jeg endte med at gå i protest. Men det var gratis motion, men betød, at jeg var oppe monstertidligt og så var møgtræt.

Vel hjemme igen tog jeg et bad, og så slappede jeg af indtil jeg susede over og tog toget til lægen senere på formiddagen. Det var for at få resultat af blodprøver og få en snak om blodtryk. Blodtrykket havde jeg selv målt hjemme over 3 dage og grunden til, at det blev sat i værk var, at jeg var til lægen, da jeg var i USA, og hun synes det var højt. Nu skal det siges at det altid har ligget sådan borderline og det vidste hun jo ikke, men jeg tænkte, at jeg lige ville få det tjekket. Så det har vi så gjort.

Først talte vi om trykket, som er i den høje ende og lægen målte det så også i dag, og det var faktisk næsten normalt. Jeg plejer ellers at drille ham med, at han får det til at stige. Han synes ikke, at jeg skal på medicin, for så højt er det slet ikke. Det er jeg utroligt glad for og jeg fortsætter min gode stil med gåture og så meget motion, jeg kan presse ind og vægttab. Og ja, jeg det går den rigtige vej, men det går alt, alt for langsomt (sådan er det vist altid), men han siger, jeg ikke skal stresse over det. Men at vi tjekker igen om ½ år.

Alle blodprøver var helt normale og meget fine, så intet at komme efter og min iltoptagelse fejler heller ikke noget. Skal have taget en pusteprøve næste gang og så sludre med ham om den bagefter. Dette fordi jeg ikke kan forstå, jeg bliver så forpustet, til trods for al min cyklen og alle de gåture. Så nu må vi se. Det var dejligt at møde en afslappet og ikke så stresset læge idag. Jeg venter hellere end kommer til nogen anden, det er slået fast.

Jeg er især glad for, at mit blodsukker og blodtrykket er i orden. Selvfølgelig også alt resten. Nu skal jeg så til lægen igen i morgen. Der er beskeden desværre nok knap så positiv, men hvis det ikke er noget, der har alvorlige konsekvenser, så får det være. Det er desværre nok ikke noget, der kan gøres noget ved. So far so good. I morgen tidlig står den på stalden og Kickerkys. Senere på dagen er det så speciallægen.

Favorithuse og yndlingsaversioner

Et godt eksempel på, hvad jeg mener. Tænk at molestere sådan et smukt gammelt hus på den måde med sådan en grim stensætning- stensætning ja, men sgu ikke sådan. Før så det ud ligesom det ved siden af – smukt, naturligt og passende til huset og langt, langt kønnere

Et smukt gulstenshus, der (endnu) ikke er blevet pudset til ukendelighed – selvfølgelig hvidt – for der findes jo ikke andre “farver”, skal det endelig være – vel?

Et absolut yndlingshus, der heller ikke er moderniseret til ukendelighed og med gamle smukke vinduer. Glashuset, er bygget til for nogle år siden. Ikke at jeg havde valgt ligesådan (jeg havde valgt klassisk med sprosser), men det kan sagtens gå an og er i husets ånd, trods alt

Også et yndlingshus, men det ligger dumt. Egentlig er dette taget til min Instagramside, der helligerer sig biler, og gerne foran smukke huse. Bilen er en sjældenhed – Maserati

Dette hus er helt fantastisk, og ligger på modsatte hjørne af det ovenfor. På et tidspunkt havde nogen fået den “geniale” ide, at male det blåt! Gudskelov kom der nogen og reddede fra den grumme skæbne. Rædslen af et udhæng, har de dog desværre ikke fjernet (glasdims over hoveddøren)

Lidt længere henne ligger dette hus – også ultradum beliggenhed, men jeg er vild med altanen og stilen og ikke mindst de smukke gamle vinduer

Hele to rødstenshuse ved siden af hinanden – et særsyn efterhånden. Det første er iøvrigt til salg, 7,7 mill. og åbent hus på søndag til salg hos Danbolig, hvis nogen har lyst

Et absolut favorithus med en favoritbil foran – Mercedes Stationcar. Dog fik I mig aldrig til at betale, hvad det ville koste at købe det, for så stor er attraktionen vandudsigt ikke for mig, og slet ikke med en larmende vej foran. Taler vi direkte vandudsigt, er det noget helt andet, men jeg vil lige så gerne skov og marker – eller faktisk hellere. Dette er også et foto, du finder på 4thepassionofcars

Her er vi i udkanten af Skovshoved. Et af meget få huse, der har fået lov at beholde sin farve og ikke er blevet hvidt

Som mange ved, har jeg mine meninger i forhold til huse, arkitektur og ikke mindst, hvor meget og hvor lidt, man skal og hvordan man skal gøre det på gamle huse. Jeg elsker gamle huse, og ja det måtte meget gerne være en Patriciavilla, men andet kan bestemt også godt være flot. Jeg ser så også rigtig ofte Hammerslag, men efter de skiftede vært, så er jeg stået af. Men til sagens kerne. Hold nu op, hvor bor folk dog ens og efter min mening kedeligt – ihvertfald dem de vælger at vise frem meget ofte. Det lige med få undtagelser, men så har det også kostet spidsen af en jetjager.

Et andet program der omhandler huse og boliger er “Kender du typen?” Det har de så også ødelagt med skift af deltager. Intet ondt om Flemming Møldrup, men TV egner han sig altså ikke til. Til gengæld, er der dog der heldigvis mange, der tør skille sig ud fra mængden. Ligesåvel er Hammerslag og Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed uden Peter Ingemann, bare ikke det samme. Jeg er SÅ træt af, at danske TV-stationer ikke tager i betragtning, hvor stor værdi der er i værten. Jeg ser de gamle udsendelser, jeg ikke har set, men orker ikke de nyt. Jeg har vitterligen forsøgt. Istedet ser jeg hellere de engelske versioner af sidste, hvor de har haft de samme to fantastiske værter i mange år, og som bare er fantastiske. Ja, jeg er gammeldags og hader forandring på mange punkter.

Når vi så taler gamle huse, bliver jeg helt på tværs. Jeg kan slet ikke have, at folk smækker rædsler af nye køkkener i de her gamle huse, der slet ikke passer til dem. En anden yndlingsaversion sker her i kommunen og i det hele taget. Danmark er kendt for sine rødstenshuse især, men også gulstensejendeomme. Som det går p.t., er der snart ingen tilbage. Jeg kan ikke fortælle hvor mange huse og ejendomme herude, der er blevet pudset til ukendelighed. Murstenshuse er smukke og iøvrigt meget lettere at holde. Jeg synes, det er SÅ synd. Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil – men lad mig bare afsløre, at mange penge bestemt ikke er lig med god smag. Så er det sagt! Her ser du nogen af mine yndlingshuse, og jeg fortæller lidt om dem og som jeg opfatter dem.

Et helt fantastisk hus. Dog mistænker jeg, at de skiftede vinduer er plastik, uden jeg dog ved det. En dødssynd, og var der enevælde med mig som regent, blev de forbudt

Effektiv og hyggelig forårssøndag

Søndag var sådan set fastlagt på forhånd. Det eneste, jeg ikke vidste var, om jeg kom ud og gå. Planen var en masse praktisk gris arbejde, rengøring, oprydning, betale regninger, vaske og den slags. Meget mod forvetning fik jeg faktisk ordnet alt, jeg havde sat mig for. Jeg ved ikke lige, hvad der skete for det. Men superskønt, når ånden kommer over en. Så er det bare om at gribe den med begge hænder og løbe og få gjort en masse. Tjek!

Så var det lidt frokost og et bad, og så har jeg nørklet computer og fotos, indtil min veninde kom og skulle have en kop te. Vejret har været noget vekslende, men lige der, var det faktisk rigtig fint. Vi blev enige om, at gå en tur før vi drak te, og det var en god beslutning, for vejret var, som det ses rigtig flot. Skønt at komme ud og kameraet kom jo med.

Som vanligt i godt selskab, gik tiden rigtig hurtigt, og snakken gik lystigt. Vi blev enige om, at vi bare må ses snart igen. Således en dejlig weekend med galop og flot vejr i går og venindehygge og effektivitet i dag. Håber også din weekend har været lige som du ønskede den. Nu står den på at sove snart, for den står på stald og måske græsgalops i morgen.

Lang og usædvanlig varm dag

Nicolaj Stott på Yes Sir og Carlos Lopez på Estelle rider en græsgalop efter væddeløbsdagen er slut

Så fik jeg tilendebragt årets 3. væddeløbsdag og den blev varm. Langt varmere end nogen af de første 2 – så meget er helt sikkert. Selvføglelig har jeg oplevet lige så varme dage før, men i forhold til,hvordan vejret har opført sig senest, så var det usædvanligt – og dejligt.

I modsætning til netop tidligere, var jeg ikke iklædt tøj, som skulle jeg til Nordpolen, men havde faktisk klædt mig til vejret,men til trods for det, blev jeg varm og måtte smide vindjakken, og så var det stadig rigeligt. Så da dagen endelig var ved at slutte og der var 2 løb tilbage, så holdt jeg altså.

Det var også lige før, jeg ikke havde fotograferet græsgaloppen, men jeg tog mig sammen, for jeg ved, jeg vil ærge mig, hvis jeg ikke gør det. For mig er der intet bedre end at se to topjockeyer ride en græsgalop. Der kommer meget mere fra dagen, men først skal der lidt fra sidste uge, og det er klar, men der er en fejl et sted, der gør at hele siden står i kursiv lige nu. Jeg plejer at kunne finde fejlen,men lige nu er jeg altså for træt, så det bliver i morgen. Efter løb var jeg en tur i stalden, hvor vi fik en tår at drikke og Kickermusen var på fold. Kan I have en fortsat god weekend.

Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..

At gribe dagen og vejret

Japanske kunstnere fra Yodowage Technique, har fremstillet fisken her af affald. Den er faktisk ret flot. Til gengæld er der et midlertidigt hegn sat op langs vandet, som er uhyrlig grimt. Det skal altså væk

Kulturværftet, hvor jeg købte en smoothie istedet for en kop kaffe. Det fortrød jeg. Den smagte af for lidt og den var “for kold”, for så varmt var det heller ikke. Men så forsøgte jeg da at gøre noget andet. Det lød ellers godt: Mynte, jordbær, æblesaft og agurk. Slottet ligger lige til højre for

Et andet kunstværk – en model af slottet, som er rigtig flot, og som står lige når man kommer over til slottet

Kaserneboligerne

Kig mod Sverige set fra Fæstningsvolden omkring slottet

Et sidste kig mod slottet, inden jeg skulle op i byen og se strædet

Stengade, som er en slags hovedgade igennem byen

Samme set ned mod havnen

De her to fotos, viser med al tydelighed, hvorfor jeg elsker gamle bygninger

Gl. Færgestræde, som var et af målene for min tur

Det var egentlig meningen, at jeg skulle blive her og ordne en hel masse- ikke mindst online. Men vejret var SÅ flot, at jeg lod mig inspirere, og tog en tur ud i verden. Når det endelig er SÅ flot vejr, så synes jeg det skal gribes med begge hænder, især fordi det har været så surt senest, men i det hele taget ved man jo aldrig, hvornår det vender retur. De har dog lovet, det skulle være fint det meste af ugen, som jeg har forstået det.

Turen gik til Helsingør. En by, hvor der er meget at se, men dennegang gik turen specifikt til Kronborg og til Gl. Færgestræde (som egentlig var årsagen til turen i første omgang). Jeg har været i Helsingør før, men det var med en gruppe af mennesker, med et meget fast program. Det betød, at jeg kun så slottet meget langt fra, og selvsagt, er der ikke mulighed for at snuse rundt alene på sådan en tur. Jeg havde kun en ting udover slottet, jeg ville se og det var Gl. Færgestræde, som er det ældste stræde i Helsingør. Jeg ville gerne have set mere, men jeg har også lært, at jeg ikke skal presse citronen for hårdt, så jeg gik lidt op af gågaden (Stengade), og så tøffede jeg hjem igen efter at have været i Tiger og købe et par Høretelefoner til telefonen.

Vel hjemme så jeg lidt galop, men blev så vidt jeg kunne se på det snydt for de sidste løb og jeg stod af, for jeg orkede ikke travhelvedet. Så har jeg ordnet fotos og talt med et par veninder. En god søndag. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen tidlig. Gad vide om ikke Clement i Trump’s USA, er godt og falde i søvn til. Jeg tror det, selvom jeg egentlig gerne vil høre det. Men heldigvis kan jeg optage. Jeg håber, I har haft en god weekend. I morgen skal jeg skrive mere om lørdagens aktiviteter.

Som en slutbemærkning skal jeg lige minde om, at du meget gerne må dele mine indlæg, så andre kan få glæde af dem, hvis du kan lide dem. Ligeledes skal jeg huske at sige, at for dem der ikke er på Facebook, så husk, du/I kan “synes om” indlægene på det lille hjerte nedenfor indlægget. På forhånd tak!