Et år siden i dagI

I dag er det et år siden, jeg sagde farvel til min far på Gentofte Hospital. Det var underligt,men samtidig, var det også afslutning på flere års bekymring og evig ængstelse for, hvad der skete næste gang. For var der noget, der var sikkert, så var det, at der blev en næste gang. Det var kun et spørgsmål om, hvornår.

Til sidst nåede vi enden,hvor der ikke kom nogen næste gang. I starten var det svært at forholde sig til, for jeg ihvertfald troede langt henad vejen, at det “bare” var endnu en krise og så kom far sig igen, igen. Det gjorde han ikke. Og så var det om ikke et chock, så ihvertfald trist. For samtidig med, at vi var helt realtistiske, så bliver man jo aldrig parat til sådan at sige farvel. Men der var ikke noget at gøre, det skulle vi.

Det har været en stor trøst, at jeg var der og sad hos far, da han gik bort. Det nåede jeg ikke med min mor, fordi jeg på det tidspunkt boede langt væk. Men da var min søster og far hos hende. Da far døde, var der kun mig. Og det var så fredeligt som det kan være. Og det er jeg glad for. Han sov stille ind.

På denne dag, vil jeg sige, at jeg selvfølgelig tænker meget på min far, men jeg er ikke som sådan ked af det. Det kunne ikke være anderledes, og vi havde allerede haft ham “til låns” længe. Han skal have tak for alt, han gjorde, og jeg håber, han er glad for, hvordan hans døtre er kommet i vej, når han sidder deroppe og kigger ned.

Tanker – et kuglebyt

Jeg har været i Lyngby i dag. Var jeg ikke dårlig? Jo, og det er jeg stadig, men jeg skulle et ærinde. Forleden dag fik jeg en pakke, og selve tanken var jeg selvfølgelig utroligt taknemmelig for. Når det er sagt, følte jeg ikke, at den var “lige mig”. Den følelse, kender I sikkert godt. Og så vidste jeg, at kuglen ville ligge i den fine kasse, jeg har fået mig.

Det ville være helt forkert, for det var jo ikke meningen med at give gaven. Det var for, at jeg skulle have noget, jeg blev glad for. Så jeg tog en beslutning om at bytte kuglen. Jeg skrev til den nærmeste kuglebutik – Kvindens Juvel, og de ville meget gerne bytte min kugle. Og så ville jeg gerne have det overstået. Det fik jeg så ikke, for kuglen, jeg gerne ville have istedet var ikke på lager. Hun får den hjem til mig, og så tager jeg en tur mere til Lyngby. Hun ville gerne sende den, så det var ikke nær det. Men det er meget hyggeligt, at komme til Lyngby faktisk.

Nu var jeg dårlig, så jeg nød det ikke så meget, som jeg ellers ville have gjort, men efter at have fået kuglehistorien ordnet, var jeg forbi Urtehuset, som er langt fra så godt som før det blev Helsam. Ikke noget at løbe efter der. Slet ikke. Synd og skam, i sin tid var det sådan en spændende butik.

Jeg var sulten, for jeg havde ikke fået noget at spise. Jeg gik ned forbi Magasin og, hvd fandt jeg der – en Halifax Burger midt i det hele. At jeg ikke har set den, er jeg så undskyldt for, for den er først kommet 1. september. De havde ovenikøbet tilbud på vegansk burger – den hedder BERLIN, og er med vegansk ost og helt pivtøjet. Den fås med tre forskellige burgere, og jeg nappede den anbefalede rødbede. Og salsa og pommes frites til. De fås også i flere varianter. Det smagte skønt, og selvom jeg var sulten, så blev jeg så mæt, at jeg måtte levne noget bolle og en smule pommes frites. Dem der kender mig, ved at det bestemt ikke ligner mig. Det kan også have baggrund i, at jeg jo faktisk er dårlig. Oveni den velsmagende burger fik jeg simpelthen sådan en hyggelig sludder med den unge mand, der serverede for mig. Så sød og flink. Dejligt! Bagefter vendte jeg næsen hjemover.

Inden den her tur, var jeg lige nede i en lokal butik og hente den Stroh Rom, jeg også skulle have bjerget. Nu har jeg den og har fået te med rom her, da jeg kom hjem. Hundedårlig er jeg, så den står stadig på sengeleje kan jeg mærke. Øv!

Et svar, gave med forsinkelse og hvad man IKKE skal gøre

Det er sjældent, at jeg poster om det samme, sådan lige efter hinanden, men det faldt sig altså sådan. Jeg skulle til Ortopædkirurg og det kom jeg også. Det er lidt sjovt, at det sidste sted, man næsten prøver og forventer et svar, er der man får det. Det viser sig, at de problemer, jeg har med mine fødder let kan løses med et indlæg. Det mener han ihvertfald og han har set flere tusind tilfælde ganske som mit.

Jeg er ekstremt lettet, og vil på den konto aflyse den rygmarvsprøve, som er booket til næste uge. For selvom det nok er nogenlunde rutine, så er der ingen grund til at udsætte sig for det, hvis det er helt unødvendigt, og det var, hvad han også ville gøre – ortopæden altså. Så det var dejligt, bortset fra at de nævnte indlæg koster 1.500 kr., og man får ikke tilskud. Det er mine fødder ikke dårlige nok til. Ikke retfærdigt, det synes han heller ikke, men sådan er det altså.

Så handlede jeg en smule og gik som planlagt over for at få min Stroh rom til teen. For nej, jeg har det ikke bedre i dag. De havde ikke nogen! Krise! Hvad gør en klog, jeg gik over til den næste vinhandel, de foreslog og prøvede der. Heller ingen! Han havde også et forslag. De havde heller ingen, men deres søsterbutik på Østerbro havde og leverer en på torsdag, så jeg må altså vente til der. Normalt skulle de have den i den her butik, så det må så være der jeg henter fremover. Hvordan kan det være sådan en mangelvare. I mit hoved et must i enhver husholdning.

Så kom jeg hjem og tog lidt at spise, og så lå jeg her og så Sporløs. Det viste sig, at der var et par episoder, jeg var gået glip af. Det går jo virkelig ikke. Så ringede det på døren. Pakkeposten! Iøvrigt en flot fyr, men det er sagen uvedkommende, men dog et positivt indslag, der var værd at notere.

Pakken han kom med, har været ventet siden min fødselsdag. Pakken var fra min bror og svigerinde i USA, og det har voldt store problemer, for gæt selv, hvor den her famøse pakke har været? Den har været tilbageholdt i Tolden. Og nu skal jeg fortælle hvorfor. Da min bror og svigerinde købte den, handlede de direkte med Trollbeads i USA på nettet og fik dem til at sende mig kuglen. I og for sig smart nok, og hvad man logisk ville gøre. MEN, det skal man så lade være med.

For når kuglen bliver sendt fra en forhandler til en selv, anses det som import, så jeg har betalt 200,- kr. for at få en gave! Hvis de derimod havde sendt den til sig selv og så pakket den ind og sendt den, så havde der ikke været problemer. ALTSÅ, det er sådan man skal gøre, medmindre man vil betale Told (og gebyrer) for sine gaver fra udenfor Europa. Var det indenfor EU, så var der intet problem. Men vær opmærksom på det andet, for det er dælme surt.

Derudover var jeg så udsat for en medarbejder, der ikke vidste, hvad hun havde med at gøre, og blev ved med at sende mig en yderst villedende e-mail, der sagde, at jeg skulle betale, men ikke hvor eller hvordan og ikke mindst hvor meget. I mellemtiden, havde jeg fået fat på en sød herre, der lod til at vide, hvad han gjorde så jeg troede alt var okay indtil jeg IGEN fik samme e-mail fra den her medarbejder i torsdags. For h……!! Suk! Så fik jeg fat på den søde herre igen og han fik endelig fortalt mig, hvor jeg skulle betale (online), og hvor meget og så er det gået som det skulle siden. Men så er min gave jo så også mere end en måned forsinket. Det er den fine sølvkugle i midten, der hedder Water Lily Family Bead, og den fås ikke i Danmark (Åkandefamilie), så vidt jeg kan se. Hvilket jeg ikke helt forstår, men anyway. Dagens lektie i Importtold og den slags “sjove” ting.

Nu er jeg tilpas sløj og vil slappe af med mere TV, for selvcomputeren er for meget i dag. Kryds lige fingre for, at jeg får det bedre til i morgen…..

Ugestart og efterårsfarver

Nu er det mandag – igen! Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af, men det er langt fra en ny ting. Desværre en “trend”, der kun bliver værre. Det er om at få det bedste ud af tiden, og gribe hvert øjeblik af glæde. Det prøver jeg nu altid på, men det er ikke altid, jeg har kræfterne til at gribe så meget andet end min seng eller ihvertfald blive hjemme.

Vejret har været rigtig fint i dag, og havde meget været anderledes, så havde den stået på fotoudflugt. Som det var, så trængte jeg til at hvile. Det har været en hård uge, ikke mindst fordi der var heste både fredag og lørdag. Så jeg havde egentlig planlagt, at blive hjemme uanset. Det viste sig, at det var held i uheld, for da jeg rejste mig op, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var frisk. Den der følelse af, at man er lige ved at blive syg. Hm! Ret beset, er det noget af et mirakel, at jeg ikke er blevet syg før. Rundt om mig, har flere været syge, og selvom folk er så syge, at de burde ligge i deres seng eller ihvertfald blive hjemme, så kommer de ud i verden. Og var det ikke fordi baciller springer fra en til en anden, kunne jeg være ligeglad. Men når man som jeg, bare skal høre ordet, så bliver man syg, så kan man godt blive lidt “bitter” når folk kommer med snot om ørerne, rødeøjede og febrile. For mig er det så let, for er jeg i den tilstand, kan jeg slet ikke stå på benene, og så dårlig, at jeg ikke overhovedet ville tænke på, at tage nogen steder. Men sådan er vi altså forskellige.

I forsøg på at få det bedre, har jeg ligget her og drukket kaffe og bourbon. Kun i formiddags og her for lidt siden. Og iøvrigt bare slappet af. Meningen var også noget andet, men det får være. Jeg prioritere mit helbred. Det skal jeg også i morgen, men jeg skal også gøre det ud af huset, for jeg skal til speciallæge i morgen. Heldigvis ikke langt herfra, og hurtigt overstået, forestiller jeg mig. Og så hjem i seng igen, hvis jeg stadig er dårlig. Lige nu virker det sådan. Jeg håber, jeg vågner og er friskere, men …..jeg vil jo gerne i stalden på torsdag. En dag ad gangen, og så skal jeg iøvrigt sove nu.

Som en slutbemærkning, har jeg fundet efterårsfaverne frem her på bloggen. Og ja Troldekuglerne, er mine. Dels dem jeg har samlet det sidste år og så var jeg så heldig at få nogle forærende af en hesteveninde. Udenfor, er vi ikke helt der, men til gengæld, er temperaturen faldet drastisk, og vi har været ved at drukne i regn. Der er ingen vej tilbage. Efteråret er her, som det næsten har været hele sommeren, bare koldere…..”Great”!

Dagen efter – flere heste…..

Rafael Oliviera og Bijou på vej mod en 2. plads her i dag

Det er langt over sovetid og jeg har som altid sorteret fotos for længe. Ikke at jeg ikke synes om det, for det gør jeg jo netop.

Jeg har været til løb i dag. I går var der auktion på York, som jeg fortalte og i dag var der så Auktionsløb. Lige i det løb, havde vi ingen hest med, men det havde vi ellers og en af dem var Bijou, som ses her. Han fik en fin 2. plads, og dem fik vi hele 3 af. Trænere har det med at hade 2. pladser, men sådan synes jeg nu ikke, man skal se det. Men det er måske fordi, jeg ikke er træner. Jeg ved det ikke,men jeg synes vores heste, gjorde det godt i dag.

Det var behersket med mennesker på banen i dag. Til gengæld var en stor ting, at vi ingen uheld havde, på trods af en temmelig udfordrende bane. Vejret artede sig og vi så både sol og blå himmel. Det er ikke ligefrem noget, vi har været forvænt med på det seneste. Så det var rigtig dejligt.

Så det har været en lang weekend, så nu glæde rjeg mig til at slappe af i morgen. Jeg vil med den smukke solnedgang, som er fra her til aften ønske jer en dejlig weekend.

Åringsauktion 2017

Lot 134 – hoppe – Pistachio-Loquita (Bechmann Stud) – kr. 185.000

Ham her faldt jeg pladask for allerede sidst, jeg var på York. Og kærligheden var ikke blevet mindre i dag, og kunne jeg “kun” have valgt en, havde jeg nok valgt ham Juniper Tree- Mara Chapparal (York Stutteri), gik for 200.000 kr.

Så blev det igen den tid på året, hvor vi skulle til auktion. I år, hvor der ingen bil er til rådighed, gik det mest på, hvem jeg skulle og kunne få et lift med. Der er rigeligt med muligheder, men det skal heller ikke være sådan, at jeg går deroppe en hel dag og aften, for det bliver alt, alt for meget. At jeg så sagtens kunne, hvis kræfterne rakte til, er en anden snak. Jeg løber som sådan ikke sur i smukke heste og alle de dejlige mennesker, der følger med.

Som det artede sig, fik jeg lift med en veninde fra stalden og vi kørte og skulle lige et ærinde på vejen, og så var vi på York ved 14-tiden ca. Der var mange mennesker, og der kom selvfølgelig løbende nogen til.

Som også helt efter bogen, kunne jeg sagtens have købt mig fattig, og havde jeg haft mønten til noget, der bare ligner, så var jeg blevet fattig, for alle dem, jeg havde udset mig, gik alle for en anseelig sum. Ham jeg faldt helt pladask for sidst, og som jeg var endnu mere vild med i dag, da jeg så ham udenfor gik for 200.000 kr.! Og det var bare en af dem. Anyway, som I ved, har jeg ingen penge, og godt det samme, for hold nu op, jeg ville købe heste. Hvis du er interesseret, kan du her se, hvad alle åringer blev solgt for. Der følger flere fotos, når jeg engang når så langt.

Heldigvis koster det ikke at kigge og det gjorde vi så og tog hjem ved 17-tiden. Det passede mit energiniveau helt fint. Fik taget en smule fotos deroppe, men her bare lige et par glimt, inden jeg skal sove. I morgen er det galop, så der må soves igennem nu her. Jeg håber, I har en god weekend.

Nu ér det efterår

Lad det være sagt, ethvert håb om mere sensommer, er da forsvundet. De seneste dag har mest været blæst og regn omend der var et lille ophold i det med sol i forgårs, så er det vist helt slut med sommerassosiationerne. Det ville også være okay, havde vi bare haft noget, der kunne minde om sommer. Men i den store sammenhæng, er det trods alt småting. Se bare, alle de stakler i orkanens løbebane, og. mange andre ting.

Selv har jeg brugt de seneste dag på, at være flittig her, og få lavet huslige ting og sager, onlineting, og målt op til de persienner, jeg endelig har fundet, jeg kan betale mig fra. Nu er problemet så bare at få det til at passe med de nye vinduer, men for de fleste vinduers vedkommende, er det nu lykkedes. Jeg manger stadig at få styr på de to sidste. Og så har jeg overgået mig selv og tørret støv af og støvsuget. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere. Nu håber jeg bare, at åringsauktionen og løb på lørdag ikke drukner i regn, for det orker jeg næsten ikke.

Solnedgangen er et par dage gammel. Nu hvor træet er fældet, kan jeg få den på en helt anden måde. Så nej den er ikke fra i dag, som har været gråt i gråt og så har det “for en gangs skyld” øset ned hele dagen.

For min del, nyder jeg det inden det igen går løs med flere undersøgelser og renden på hospitalet. Og bortset fra, at jeg gerne havde set mere sommer, så kan jeg jo godt lide indehygge og ild i el-pejsen. Det er vist på tide, jeg finder vinterdynen frem.

I will never forget….

Yes today is the day, and I will never ever forget that day. Absolute horror. And I don’t think we ever should forget. In some ways it seems a long time ago, and in other ways it could have been yesterday. One thing is for sure, the threath is as large as it has ever been….

Endnu en tur til Davids Samling og venindehygge

Dagen i går handlede om gode venner og spontanitet også. Først var jeg i stalden for at hilse på en hesteveninde (også udover hestene), som er hjemme få dage og således ikke har meget tid til at ses. Så det blev stalden dennegang. Det var dejligt at se hende, men vi er heldigvis i løbende kontakt takket være det sociale medier, og sludre sammen den vej. Men det er jo noget andet at ses sådan rigtigt. Dejligt. Udover hende, var der en anden veninde, der var nede og ride, som vi ikke har set længe.

En anden hesteveninde, skulle være kommet forbi, men de planer blev væltet af andre planer, der blev aflyst. Men så kom hun på, at jeg kunne komme til hende senere på dagen. Det gjorde jeg så. Dum som jeg var, tog jeg ikke min regnjakke på, eller de fine gummistøvler, som jeg har købt, netop til den slags vejr. Det viste sig, at være en fejlkalkulation af de større, for det ikke bare regnede hele dagen og aftenen, det pissede ned for nu at sige det på godt dansk. Dog var jeg heldig, at det lige holdt op, da jeg skulle hjem.

Derfor var første stop en tur i Matas, hvor jeg hentede en engangsregnfrakke, og så skulle jeg have en neglefil. Selvom jeg har flere hjemme, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Det lader til, at det er et tema for tiden, mig og ting, der bliver væk! Nå, men ingen formue, så jeg købte en. Og selvfølgelig fandt jeg den ene af dem, der var væk, her i dag, men pyt med det. Efter min erfaring er neglefile noget af det, man ikke kan have for mange af. Samtidig kunne jeg hilse på min søde veninde, der arbejder der.

Vi besluttede at gå til Davids Samling, så dagens skridttal endte på 11885 skridt og 8.91 km, så der er ikke noget at sige til, at jeg har ondt i dag. Men det er godt for mig, og jeg skal presse så meget jeg kan ind. Og iøvrigt igang med også svømning, som jeg “truede” med.

Davids samling er imponerende. Grundet vejret, lod vi cyklerne og mit kamera blive hos min veninde. Så fotos nedenfor er taget med telefonen. Og i en snæver vending, kan det sagtens gå an, selvom jeg nu gerne ville have haft det rigtige kamera, men det regnede så meget, at det var godt, jeg ikke tog det med.

Vi har været der før, og set de øverste etager, og tog nu de to nederste, som var helt fantastiske. Imponerende franske, engelske og kinesiske ting, og porcelæn, så der ikke var et øje tørt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der er for i det hus. Men endnu mere imponerende er det, at det er helt gratis at komme ind og se alle de her fantastiske ting. Det er en oprindelige stifter, der har skabt basis for, at det lader sig gøre. Det har krævet en helt astronomisk formue, at være i stand til det, og så havde han ingen børn. Jeg kan kun anbefale, at tage ind og se samlingen, men jeg vil så også anbefale, at man deler det op, og tager den i etaper, for bare de øverste etager tager en hel dag, og vi var færdige som pop-sangere, da vi havde været der. Selv de nederste tager på kræfterne.

Efter at have suget kultur til os i rå mængder, gik vi tilbage mod indre by og Cafe Paludan. Vi trængte for noget, for det bliver træt af sådan en omgang, så vi endte med dejlig rabarber- og hyldeblomstsaft og delte en omgang nachos. Uhm! Så tog vi hjem til min veninde, og hun lavede dejlig simpel pasta med tomat, hvidløg og basilikum. En favorit hos os begge, og det smager bare dejligt. Vi gabede kæberne af led til sidst, så jeg tog hjem og var her klokken 21, godt træt. Men det var en dejlig eftermiddag og aften og alt for længe siden sidst, vi havde fået gjort det. Vi har været sammen til min fødselsdag her, men vi plejer at have en kulturel dag, hvor vi hygger og gør ved. Om vi når flere inden vinteren sætter ind ved jeg ikke, men uanset, var denne en der trods regn var superhyggelig.

En kollage af fotos fra Davids Samling

På vej retur til indre by mod Cafe Paludan mødte vi denne statue i Kongens Have – og ja, det øsede ned

En dyd af nødvendigheden

Jeg vil egentlig så nødig være en af dem, der brokker mig over vejret, for det ændre jo desværre ikke på det. Men selv jeg har fået nok af sommeren, eller det der skulle forestille at være sommer. Havde jeg haft råd var jeg også flygtet ned i varmen. Måske jeg kan senere på året, vi må se.

Ad det pengene skal gå til fik jeg igår rekvireret skema til det, og så må vi se, laves skal det, for det er møgubehageligt ingen tænder og have i undermunden stort set, ikke kindtænder ihvertfald.

Jeg havde lovet, at jeg ikke kom i stalden i går, hvis det fortsatte med at øse ned, som det gjorde onsdag aften. Det gjorde det så ikke, men vådt var det, da jeg tog afsted, og det var da kun lige stoppet. Men afsted kom jeg med en stor pose gulerødder til de firbenede.

Det holdt akkurat tørt, så jeg kunne komme ud og græsse lidt med Kicker, men så startede det igen, og vi gik hjem. Da jeg kom hjem tog jeg foto ovenfor og har ellers prøvet at få et indlæg klar herovre, men det tager sin tid, når man også skal nå noget andet. Og skal jeg gøre det, vil jeg jo gøre det ordenligt….og det bider mig lidt bagi, fordi det så bliver mere omfattende. Men fotos skal jo ordnes uanset og så vil jeg lige så gerne gøre det på den måde.

Jeg er træt i dag, men nyder at jeg onsdag fik hængt de sidste gardiner op, jeg manglede og det er blevet så godt. Nu mangler jeg så bare de pokkers enten persienner eller noget andet. Da de skiftede vinduerne, har de ændret rammestørrelsen på vinduet (smallere), og det betyder, at det er næsten umuligt, at få noget standard, der passer. Det skulle være så godt, for dem, der gerne vil have mere lys ind, men det er ikke ligefrem det, jeg lider under tværtimod. Nå, men det er jo svært at gøre alle tilpas, men det her er noget rod i forhold til gardiner og den slags.

Nu sidder jeg så i min sofa og prøver at tage mig sammen til at lave bare lidt. Vejret hjælper slet ikke, for skulle det følges, gik jeg ind under dynen. Som det er vil jeg prøve at få ryddet flere hængepartier af vejen. Men da formen ikke er den bedste, vil jeg være tilfreds med lidt. Vaskemaskinen gør heldigvis sit arbejde uden min hjælp.

Lige om lidt er det weekend og eftersom, der ikke er løb på Klampenborg, kan jeg forhåbentlig indhente noget af det forsømte der. Håber I får en god dag på trods af vejret.

Husk: Du kan synes om på det lille hjerte nedenfor, hvis du ikke er på Facebook, og så må indlæggene gerne deles.