Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.

Ingen pejs til mig endnu!

elpejs_600

Jeg er irriteret for at sige det mildt og ked af det. Jeg har været fra Herodes til Pilatus for at få en el-pejs, og troede sådan set, at jeg var i mål nu. Importøren vil eller kan ikke få de her indsatser, og når han ikke leverere videre, så hjælper det fedt, at jeg kan få rammen. Altså ingen pejs endnu, men engang til sommer. Pis osse, havde sådan glædet mig til at få den. Jeg kan sagtens få bio-ethanol pejsen, men det er jo altså ikke det, jeg vil.

Efter min ringe opfattelse, er en pejs udover at være praktisk lige så meget et indretningsmæssigt indslag, hvorfor det da slet, slet ikke nytter, det ikke kan fås hele året. Jeg vil sige, at jeg faktisk har mere brug for den nu her lige om lidt, hvor min varme forsvinder, end om vinteren. Øv!

Det var en meget beklagende mand, jeg havde i den anden ende og han gav mig ret. Men han kan jo ikke trylle, men ville sende mig en mail, så snart, det igen lader sig gøre, og så må vi bare vente. Han var iøvrigt også syg, så det går bare så godt.

Hjælp!! Skal jeg virkelig give op?

Dette er mit 2. forsøg med ciabattabollerne! Som I kan se, er de lige så flade som den berømte pandekage og ikke hævet. Jeg kan så NU (lidt sent) forstå, at vandet skal være 40 grader varmt – jeg brugte koldt vand – for det har jeg også set brugt. Og dennegang blandede jeg tørgæren i vandet først, for det angav opskriften? Kan nogen fortælle mig hvad hulen, der er RIGTIGT.

Hvis vandet skal have en bestemt temperatur, kunne folk da for hulen godt skrive det i opskriften – nu har jeg smidt Guderne skal vide hvor meget lækkert mel lige ud i skraldespanden. Spises kan de vel godt, men de falder som atombomber i maven, og det er altså ligemeget – øv, øv når man havde glædet sig til luftige boller. Første gange, jeg prøvede var det Kirsten’s opskrift og 2. gang denne. Ikke at der så vidt jeg kan se, er den store forkromede forskel.

Det må være tørgæren der er mit nemesis, for før jeg kastede mig udi det, har jeg aldrig haft problemer med at bage. Jeg synes bare, det er lettere, for det kan man altid have i huset. Men skal jeg på den bekostning smide så meget dejligt mel lige ud i skraldespanden, så er det sgu ligemeget. Er der noget med almindelig gær kan fryses? Hjææælp! Jeg der ellers så godt kan lide at bage, er ved at miste lysten til at prøve – Kage går fint, men det her!!

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

At skyde sig selv i foden


Jeremy Clarkson – foto Wikipedia

If you want the article in English – it’s here.

Debatten har bølget i flere uger vedrørende Jeremy Clarksons suspension fra Top Gear. Ifølge seneste nyt, er det nu vedtaget, at han skal fyres, hvilket man i samme åndedrag beklager. Det er fastslået, at TV-værten på Top Gear slog ud efter en producer af showet, efter verbalt at have svinet ham til i 20 minutter.

Som jeg ser dette, er der flere, der nu skyder sig selv i foden – og det rigtig grundigt. Sidste år, fik Clarkson en sidste advarsel, og dermed ment, at man ikke ville tolerere flere udskejelser fra hans side, og fik man nogle, så ville hammeren falde. Det har den så gjort nu.

Først og fremmest, synes jeg at BBC, burde være profesionelle nok til at sørge for, hvad angiveligt er deres største stjerne, kan få lige, hvad han har lyst til at spise, når han har filmet en hel dag. Det kan så bare være mig. Fås det ikke lige der, så må det kunne skaffes andetsteds fra. Clarkson har arbejdet for dem, så mange år, at det ikke kan komme som nogen stor overraskelse, at han gerne vil have sin bøf og pommes fritter efter endt arbejdsdag. Det er første gang nogen skyder sig selv i foden. Anden gang er selvfølgelig, når Clarkson går til yderligheder, og overfuser produceren og ovenikøbet, slår ud efter ham. Et er, at han berretiget (i mine øjne) kan være skidesur over, at han ikke kan få noget at spise, noget andet er, at gribe til yderligheder. Når man har set ham “folde sig ud før”, så er man desværre ikke overrasket. Han skyder da sig selv rigtig meget i foden, for han er formentlig ikke så senil, at han allerede har glemt, den advarsel, han allerede har fået.

Nu har BBC, jo så givet ham den advarsel, og så er de pisket til at handle på den, og jeg kan sagtens se, at sådan en opførsel er uacceptabel. Det synes jeg da også. Problemet bliver så, at man melder ud, at man har tænkt sig at fortsætte showet – her skyder man ihvertfald også sig selv i foden, for uanset, hvad man synes om Clarkson og co., så er der ingen Top Gear uden ham. Glem det! Og hvem har lige lyst til at overtage efter sådant dels kontroversielt og populært show (som eksempel har over 1 mill. skrevet under, for at beholde Clarkson). Tilsyneladende, har man alternativer linet op.

Jeg ved ikke, hvad der bliver af May og Hammonds udmelding om, at de ikke vil fortsætte uden Clarkson, må vi vente at høre. Uanset er showet dødsdømt, og det bedste ville være, at slutte mens legen er god, eller også skal alle 3 fortsætte hos konkurrerende kanal.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg selv tidligere så Top Gear rigtig meget og jeg elskede det, for jeg elsker biler. Jeg fik dog i den grad nok, at alle 3 værters nedladende og til tider både racistiske og ubehagelige bemærkninger, så derfor har jeg ikke set længe. Om dette er en storm i et glas vand, ved jeg ikke helt, det er vel først og fremmest alle, der har bakket sig selv op i det berømte hjørne, og så er der ingen vej tilbage.

Shooting yourself in the foot!


Jeremy Clarkson – Photo: Wikipedia

Hvis du ønsker artiklen på dansk – så ligger den her.

The debate has been on for weeks about Jeremy Clarkson’s suspension from Top Gear. According to the latest news, it has now been decided to sack him, something which at the same time is done regretably. It has been established that the TV host on Top Gear hit a producer af the show after verbally asulting him for 20 min.

As I see this, there is several who are shooting themselves in the foot – and that very thoroughly. Last year Clarkson had a final warning and thereby meant that no more rantics would be tolerated from him, and if they did, then there would be consequenses. They are here now.

First and foremost I think that BBC should have been profesionel enough to see to, that what allegedly is their biggest star, could get exsactly what he wants to eat, when he has filmed for a whole day. That might be me. If it can’t be obtained right there, it had to be possible to get from somewhere else. Clarkson has worked for them, so many years, that it cannot be a big surprise, that he’s like his steak and chips after filming. It’s again the first time on their part of shooting oneself in the foot. Second time is of course when Clarkson goes of the rails and assults the producer and on top lashes out. One thing is that he rightly (in my view) gets pissed of that he can’t get anything to eat, another matter is to take it to extreemes. When you have seen his behavior before, you’re sadly not surprised. He goes on to make matter totally worse as presumably is not so senile that ha has forgotten the warning he had already recieved.

Now BBC has given him a warning and they feel pressured to act on it and I for one can easily see, that such behavior can’t be tolerated. And I agree. The problem is that they say they want to continue the show – another case of shooting themselves in the foot, as notmatter what you think of Clarkson & Co. there is no Top Gear without him. Forget it! And who would want to take over such a controversial and popular show (which as an exampel has over 1 mill. people sign , to keep Clarkson). Appearantly they have alternatives lined up.

I don’t know what is going to happen regarding May and Hammonds announcement that they wouldn’t continue without Clarkson, we’ll have to wait and hear. No matter what the show is doomed and the best would be to end the show or alternatively all three start up at another channel.

Lastly I’d like to say that I used to watch Top Gear a lot, and I loved it, as I love cars. I just got enough of all three hosts patronising and at time both racist and uncomfortalbe comments so that’s why I haven’t seen for ages. If this is a storm in a glass of water, I don’t know, but first and foremost I guess everyone has backed themselves into a corner, with no way back.

Offentlighed og et liv

Forleden blev jeg konfronteret med en holdning, som mange sikkert har. Jeg ved det ikke, men hvis en har den, er chancen der ihvertfald. Vedkommende kom med højlydte ytringer om, at h*n altså ikke forstod folks (sikkert direkte henvendt til mig, men jeg lod som ingenting) behov for at plastre deres liv ud i al offentlighed og de skulle få sig et liv.

Nu er det sådan, at vedkommendes forståelse for noget som helst, heldigvis ikke er nødvendig for, at jeg kan gøre helt som jeg har lyst. Noget helt andet er, at det jo er meget meget langt fra at være hele mit liv, der ender i offentlighed, men nøje udvalgte ting.

Nu har jeg en blog – eller faktisk 2, og skal jeg det, så er jeg i en vis grad nødt til at udlevere mig selv i udvalgt grad, medmindre jeg kun postede fotos, og det kunne jeg jo godt og der ender en af bloggene nok snart, men det er en helt anden snak.

At have en blog og “udlevere” sig selv, er ikke for alle. Det medgiver jeg gerne, men sålænge jeg synes det er sjovt, at have den og rigtig mange har lyst til at læse med, så forbliver det sådan.

Til det med at få et liv! Jeg har skam et liv. Lige det liv, jeg har lyst til inklusiv mine blogs, fotos og facebook m.m. For mig er det sjovt og berigende og en del af mit liv. Ikke det hele, men en, jeg ikke har lyst til at undvære. Sålænge folk ikke engang selv har prøvet, hvad det giver af positiver, så synes jeg ærlig talt de skal lukke sprækken! Det ene udelukker ikke det andet.

Har du også mødt den holdning/fordom eller har du den selv?

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.