Forventninger og realiteter

I mandags fik jeg min lånebil. Jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville synes om den, og hvordan den ville være at køre i. Den er noget større end, hvad jeg er vant til, så alene der, var den anderledes. Den var så også et mærke, jeg har hørt om, men aldrig kørt i, nemlig Dacia. Egentlig havde jeg ingen forventninger, men mange har hørt om modellen Duster og har måske deres fordomme. Vedkommende, jeg skulle låne af, var opmærksom og havde bemærket min forkærlighed for meget dyre og luksuriøse biler. Og ingen tvivl der, selvfølgelig kan jeg godt lide de lækre store biler, intet om det, men jeg er altså også realist.

Så sålænge jeg kan have noget at køre i overhovedet, er jeg mere end glad. Selvfølgelig må det gerne være så komfortabelt og rart det kan indenfor et givent budget. Jeg har jo som før nævnt, puslet lidt med tanken om en bil, og det gør jeg lejlighedsvis stadig. Sålænge jeg kan låne, er det godt, men den dag får jo også en ende, og når man som jeg har kørt bil uafbrudt siden man var 18 (og iøvrigt elsker at køre bil), så er det altså ikke noget, man sådan lige ligger på hylden.

Nu skulle jeg så teste den her bil i går, for jeg bestemte mig jo for at komme ud under åben himmel. Og det viste sig at være lige, hvad doktoren havde i tankerne for mit noget lunefulde humør og til test af bilen helt perfekt. Den og jeg viste sig at være “a match made in heaven” og jeg nød den i den grad, at jeg nu bare ikke vil af med den igen. Det slipper jeg nok ikke om ved, men nu da jeg så var i den tankegang, var jeg nu her lige inde og se, hvad sådan en sag egentlig koster. Og jeg blev glædeligt overrasket. Den er faktisk ikke dyrere, end hvad jeg havde tænkt oprindeligt, tager jeg den “skrabede” model. Det skal jeg så lige finde ud af, hvad dækker.

Den lånte er en noget dyrere model – Sandero Stepway. Den er superbehagelig at sidde i, og den kører som en drøm. Ligesom at tage noget behageligt kendt tøj på, der bare er fantastisk rart at have på. Jeg er overbevist og tænker i den grad på Mette og hendes Aygo, for hun kunne have fået den her til samme penge, og mere plads til sin kæmpe hund. Nu går jeg i tænkeboks, men jeg skal ikke undlade at NYDE den de dage, jeg har tilbage og så må vi se. … Den jeg har lånt, er som den øverste (farven, men har viste ekstraudstyr, hvis man går ind under modellen og er diesel), og skulle jeg selv have, blev det som nedenfor og med benzinmotor.

Ud under åben himmel

Jeg trængte! For godt selskab og åben himmel og så er det jo godt, jeg ved, lige, hvor jeg kan få det henne. Sandie har været nævnt her på siden mange gange før, men det bliver jo ikke mindre rigtigt, at hun og hendes dejlige sted, er balsam for sjælen. Jeg greb telefonen i morges, og forhørte mig, om hun ville have besøg, og det ville hun heldigvis. Vejret spillede med på de fineste strenge, og jeg satte mig i nyindlånt bil og drog afsted. Også den var en sand fornøjelse, så alt var godt.

Vel deroppe blev jeg sat i arbejde, og det ved Sandie, at jeg gerne vil, så jeg fik lov at strigle 3 af de smukke logerende heste der var deroppe på Spa-ophold. Det var dejligt, at være med. Så var vi på køretur med en hest og retur og lukkede hestene ind, som var ved at være desperate over alle de bidende væsener (hestebremser), så de var ikke helt rundt på gulvet. Det gik i rask trav med at komme ind. Så var det ved at være tid til at køre hjem og det gik lige så nemt som udturen.

På vejen hjem var jeg lige forbi stalden fordi, jeg lige ville tjekke æblebeholdningen hos Kickertutten og så hilse på vores aftenvagt, som jeg ikke har fået en god sludder med længe. Det var dejligt at få en sludder og Kicker kom ud på folden. Så nu er jeg hjemme og har fået et bad og skal bare slappe af. God aften til jer. Fotos er taget udover Roskilde Fjord på vejen hjem, men det er utroligt smukt på hele strækningen med bølgende kornmarker, idyliske landsbyer, skov og fjorden ikke mindst.

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.

Weekend og megameget væddeløb

Det er weekend – igen! Jeg synes, det er hele tiden. Ikke noget som sådan at klage over der, bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan følge med tiden. Det går for stærkt. Det er i det hele taget, men der er tider, hvor man gerne så tiden gå i stå og bare gerne ville kunne hive i nødbremsen. Sådan har jeg det i øjeblikket.

At sove dårligt, og føle sig fuldstændig drænet og udmattet hele tiden, gør ikke sagen bedre kan jeg hilse og sige. Det betyder også, at mange af de planer, jeg havde for sommeren ikke er blevet til noget som helst endnu. Ikke at sommeren er forbi, men jeg synes, intet jeg har nået. Nu var jeg så lidt på turisttur forleden, og det var da noget, og rigtig hyggeligt.

Weekenden har ikke de vilde planer. I eftermiddag er der galop på Klampenborg, hvor jeg skal ned og se om jeg kan få lidt fotos, af nogle heste, jeg ikke har i forvejen og så iøvrigt bare se løbene. Løbene starter 15.45 og løb på en fredag er ikke hverdagskost. Det har sin forklaring i, at der er Svenskt Derby i morgen så derfor var Klampenborg så nødt til at vige.

Formen i dag er bestemt intet at prale med. Jeg har sovet elendigt og er fuldstændig mast, jeg har møgondt i mit knæ, de har lovet noget regn, men det skulle stoppe til løbene begynder, og så at vågne op til endnu et terroranslag – det er ikke ligefrem fremmende for humøret. Skal vi ikke satse på, at jeg liver lidt op senere – der er ikke andet for.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med et foto fra sidste år med et foto af Inaya (IRE), der vinder på Klampenborg (sort/hvide farver) – hun er en af de heste, jeg får at se senere i dag. Udover hende er det til venstre Nicolaj Stott/Storm, Rafael De Oliviera/Call Of Duty og Carlos Lopez/The Kicker.

Endelig – Inderhavnsbroen

Det var endelig tørvejr og man anede endda blå himmel og sol indimellem. Der måtte ske noget. Nu var den her bro jo endelig åbnet, og jeg tænkte, at den ville jeg så ind og se. Hvor meget jeg end elsker at fotografere/og samvær med hestene, så nyder jeg altså også, at lave noget andet engang imellem.

Først havde jeg lige lidt gaveindkøb, jeg skulle have ordnet. Det blev gjort i Waterfront Shopping Center (men iøvrigt nok det mindst vellykkede shoppingcenter i mands minde). Der kan man holde i flere timer, og der lå butikken, jeg skulle bruge. Jeg fik klaret, hvad jeg skulle og kørte hjem og smed bilen.

Afsted med toget og Metroen, og så var jeg på Kongens Nytorv, hvorfra jeg så gik resten. Hvad med mit knæ? Jamen gå kan jeg sådan set sagtens, sålænge jeg ikke skal bøje det for meget. Det var mere min ene hofte, der var slidt op på vejen hjem, men det er jo en anden historie, som jeg desværre er vant til.

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var den eneste, der havde fået den ide…. Og det var ikke så underligt, for vejret artede sig i den grad til det flotte Turen over broen blev mest brugt til, at tage nogle fotos af udsigten som bestemt er rigtig flot. Og så undrede man sig jo over, at den var delvist spærret og at man ikke måtte cykle på den. Det har sin forklaring i, at belægningen simpelthen skal laves om, fordi den er for glat. Der havde været nogen, der virkelig havde taget en r*vtur på den konto, fortalte en af de flinke vagter mig.

Nu jeg var der, var det jo oplagt, at tage turen videre over på Papirøen, når nu man var der og især fordi jeg intet havde spist indtil da. Jeg snusede rundt og fandt noget, jeg gerne ville spise. Jeg fandt min pung frem for at finde mit Visakort og væk var det!! Første reaktion var panik og ringen til den seneste butik jeg var i. Senere kunne jeg så godt se, at det var dumt, hvilket jeg kom i tanke om allerede, da jeg talte med dem. Jeg var jo kørt ud af P-kælderen med kortet, så det måtte være i bilen. Ved eftertanke kunne jeg også huske, noget var faldet ned, og at det sikkert var kortet.

Det efterlod mig med det problem, at finde et sted, hvor de tog mobilepay. Og det gjorde de hos Madenitaly, og jeg havde allerede haft kig på deres lækre pizzaer på vejen ind. Jeg elsker pizza, og jeg fik to forskellige slags, en med frisk tomat/ rucoola/ mozarella og en med kartoffel/rosemary/Pesto. Det er helt sikkert de bedste stykker pizza, jeg har fået nogensinde, så hermed varmt anbefalet! Og jeg skal helst sikkert prøve igen.

Nu manglede jeg noget at drikke! Ingen der tog mobilepay (underligt synes jeg, men okay…). Jeg opgav og begav mig mod byen. Lige før den famøse bro, stod der en pige og solgte flasker med vand til en 10’er og jeg havde l ige 10 kr. i min pung. Således blev jeg også reddet fra, at tørste ihjel.

Som det ses, var Nyhavn fluepapir og mange nød det endelig var blevet godt vejr, ligesom der på vandet var livlig aktivitet af tourbåde og både i alle afskygninger. Det er også med at gribe det gode vejr, når det endelig viser sig….. Vel hjemme fandt jeg selvfølgelig mit kort nøjagtigt, hvor jeg troede det var. Jeg skal huske at lægge det på plads med det samme!

Det havde været hyggeligt med lidt selskab på turen, men det må jeg have næste gang, jeg skal derud. Nu hvor det er så let at komme til Papirøen må jeg derud lidt oftere. Jeg har nemlig en, jeg skal besøge derude, men hun var der ikke i går ihvertfald. Så nu må jeg lige have styr på nøjatige tider.

Dødvande eller agurketid…

Hvad end vi kalder det, er det den periode, hvor der ikke er meget at skrive om, og hvor aviser (og måske også bloggere) kommer med unødvendigt fyld, for dog at skrive noget. Sådan føler jeg mig p.t. og jeg bryder mig ikke om det.

Dels fordi, jeg synes, der et sted sker alt for meget, og på en anden måde ingenting! Det er lidt underligt, men noget af det, der sker kan der jo ikke altid skrives om. Dertil kommer, at jeg er dødeligt træt for tiden, så kræfterne er mega-små. Selvom jeg så får en hel nats søvn – det gør jeg næsten aldrig, uden at være vågen mindst en gang midt om natten, så er jeg ikke udhvilet, når jeg engang synes, jeg er nødt til at bevæge mig lidt, og gøre lidt.

I dag fik jeg dog gjort noget. Jeg var ude og aflevere alt det tiloversblevne udstyr fra min saga TDC/Yousee. En stor lettelse at få det gjort og så fik jeg afleveret fuldmagt nummer? så jeg kan få flyttet mit telefonnummer før (forhåbentlig) oktober. Deres systemer er altså helt hen i hampen i mange tilfælde. Nå, men jeg betaler dog det samme, så den vej rundt, kan det være hip som hap.

Det er en tid, hvor jeg prøver at være god ved mig selv, og samle så meget overskud, jeg kan. Som det vides bruger jeg jo rigtig meget, når jeg er i stalden og det nyder jeg. Men jeg skal gerne indrømme, at selvom jeg ingen sommerferie skal have, kunne jeg godt bruge at komme lidt væk. Det må vi så se, om måske kan lykkes. Der er da et par muligheder for det.

Foreløbig vil jeg nu gå i seng og sove, og være glad for, at jeg har fået ordnet lidt fotos, så jeg er klar til et lille indlæg herovre imorgen. Foto er fra min tur til Fredensborg Slot/Have.

Weekend og regnvejr

Det har regnet det meste af weekenden. Mit humør har været skidt. Det er meget sjældent, at det dukker så voldsomt, men det sker – også for mig. Jeg har prøvet at “flygte” lidt fra de dårlige “vibes” ved at få styr på nogle af de resterende projekter her. Og noget har jeg da udrettet. Desværre har jeg også udviklet en hovedpine, der næsten er blevet konstant. Ikke heller fremmende for noget som helst. Vejret har ikke hjulpet med regn af tropiske propertioner. Nu har banen vist fået nok vand!

Ad banen, var der netop løb lørdag aften. Det er sjældent jeg springer en løbsdag over, men det var aftenløb. Jeg er ikke tilhænger af det koncept på nogen som helst måde, for jeg kan slet ikke se ideen. Denne lørdag var der synligt også mange andre, der heller ikke kunne, og med det vejr forstår man det godt. Det var ikke sådan, at det regnede. Det stod ned i stænger.

Med det vejr, har jeg mest holdt mig indenfor og på trods prøvet at hygge mig. Og langt henad vejen er det da også gået. Jeg har fået god hjælp af dejlige venner, og endda haft besøg af en veninde til aften, der med glæde hjalp mig med at spise den lasagne, jeg havde kreeret. Det var en succes.
I morgen står den på stalden og Kickerkys, og det hjælper nok også som altid. Fotoet er fra sidste søndag, hvor Kicker fik en 3. plads, hvilket var mere end godkendt. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

En ny kugle

Jeg gør gerne folk en tjeneste eller hjælper dem, hvis jeg kan. Og når man gør det, så får man også igen, og nogle gange mere end forventet.

Denne smukke kugle er netop udslag af dette. Er den ikke bare flot? Den er straks kommet i armbåndet og jeg er utroligt glad for den.
Tusind tak til den søde giver, som ved, hvem h*n er!

Endnu engang, næsten rørt til tårer

Nicolaj Stott vinder Breeders Cup Consolation på Monte Carlo i går

I går var en lang, lang dag. Normalt er der jo løb om lørdagen, men for en gangs skyld var det så søndag. Som regel er jeg ikke i stalden i weekenden, for jeg skal ligesom holde lidt fri, og det er også fair nok, at give de piger, der ikke kan komme til daglig pladsen. Men lørdag skulle jeg ned med guf til Kicker, som også skulle starte i går. Og når jeg så er der, så ender det jo med, at jeg laver lidt. Sådan er det, og det er hyggeligt nok, men således blev det et længere besøg end meningen var. Da jeg kom hjem blev beslutningen at slappe helt af, for jeg vidste søndag ville blive lang.

Breeders Cup er en af de vigtigste løbsdage på året, og således var der potentiale for mange gode fotos og vejret var perfekt fotovejr. Nej fuld blus på solen er ikke det bedste fotovejr, modsat hvad de fleste tror. Jeg startede dagen med, at være oppe klokken tidligt, og tage ned og hjælpe en af de andre piger med at bade de to af vores startere: Kicker og Monte Carlo. Det skulle være tidligt at mange grunde, også fordi trafikken på Klampenborgvej var kompromitteret og ingen vidste, hvordan man kunne komme frem og tilbage – Øresundstriathlon. Det gik nu for min del ganske smertefrit, og det viste sig ikke at være så stort et problem, som alle først havde troet, og Gudskelov for det.

Egentlig troede jeg, at jeg kunne nå en lille lur, men det kunne jeg ikke, for jeg kan godt lide, at være tidlig på den, og således også i går. Ingen lur til mig. Jeg var vågen mellem klokken 4-5 og så skulle jeg op igen klokken 6!

Vi havde fra vores stald hele 4 heste til start, Stinger, Kicker, Valtournanche og Monte Carlo. Der kommer mere om dagen ovre på hestesiden, men her skal nævnes dagens sejr for stalden, som var rørende på mange planer. Dels har jeg nævnt før, at Monte Carlo’s første sejr og løb i det hele taget sidst, var rørende også. Senere blev der så en ekstra grund til, at vi gerne ville have han vandt i går.

Og det gjorde han som næsten båret af englevinger, fløj han i mål. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg var helt utrolig rørt over det, og er sikker på, at vores søde Hanne Wikke var med i hvert eneste skridt. Sådan tror jeg, vi alle havde det. Så igen leverede Monty som vi kalder ham, dagens bedste sejr.

Efter løbene gav træneren og hendes mand pizza og vin i stalden og det var bare superhyggeligt, men hold nu op, jeg var smadret til sidst. Når man er træt i forvejen og så får et par glas bobler eller tre, så slår det altså hårdt lige pludselig. Så da klokken var omkring 20, var jeg her igen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg gik på hovedet i seng, men jeg har sovet dårligt. Efter at have været vågen flere gange, vågnede jeg nogenlunde udhvilet her klokken otte. Nu står den på – ja, gæt selv – fotos! God mandag til jer derude.