The House We Grew Up In/Huset vi voksede op i – Lisa Jewell

Familien Bird er lykkelig, velfungerende, støjende, kærlig og stor. Der sker en ulykke, og familien falder fra hinanden. År senere genforenes de, og måske kan de blive en lykkelig familie igen, hvis de tør se i øjnene, hvad der skete så mange år tidligere

Jeg er stadig syg, og lige ved at få “pip” af det. Det må jeg så bare æde, og prøve at få noget godt ud af det Jeg får ordnet nogle fotos og ikke mindst får jeg lyttet lydbøger. Den senest afsluttede er denne. Jeg har ændret min “Jeg læser” rubrik i sidebaren. Grunden er simpel. Jeg læser/lytter for mange bøger til, at jeg næsten kan nå at udskifte. Men jeg putter bøgerne ind i Goodreads, og det link ligger der, så der kan du altid gå ind og se, hvad jeg læser, og hvad jeg har læst. Det er iøvrigt en anbefaling, at du også kommer derind. Du kan holde et øje på, hvad du læser og sætte dig selv et mål for, hvor mange bøger, du vil læse i året og meget mere.

Det er ikke ofte, jeg ligefrem skriver anbefalinger her mere. Ikke p.g.a. manglende lyst, men manglende tid og overskud. Denne var dog så god, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den. Jeg har lyttet den på originalsproget, fordi det kan jeg bedst lide. Det viser sig, at den også finde på dansk og også på lyd, ligesom flere andre af forfatteren Lisa Jewell findes på biblioteket (også på lyd), hvor jeg bestemt skal låne nogle flere. Det eneste dårlige for mig ved denne bog, var at den sluttede.

øverst er kort, hvad bogen handler om og mere skal ikke siges – andet end, at I bare skal læse den. Det er en bog, der også får dig til at tænke tilbage i din egen barndom og dit eget liv som sådan, og i det hele taget, får den mange tanker i gang. Læs den, jeg er sikker på, at I ikke fortryder. Og som altid, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes. Det være sig, om I lytter eller læser den, og om I gør på dansk eller engelsk.

Igang igen og hurtig respons

Som sagt sker der ikke meget her lige nu. Men lidt er der sket i dag. Som jeg skrev på Facebook i går, så har jeg fået mod på at grave lidt i min biologiske fortid igen. Nu er det lidt på den tyske side. Faktisk var det jo i mange år den eneste side, hvor jeg havde noget. Nu hvor jeg har fundet mine amerikanske rødder, så har jeg faktisk mere der end jeg har på den tyske. Der er flere ting i det. Det er 54 år siden min biologiske mor gik bort og at finde nogen der kendte hende, er nok nærmest umuligt. Havde hun levet, ville hun nu være 98 år gammel. Det vil sige, at nogen der kendte hende, i bedste fald måske er i 70’erne. Som eksempel er min bilogiske søster i Berlin 75 år nu, og det er mit store problem her. Hun ønsker ikke kontakt elleer dialog om emnet. Det efterlader mig med de svar, jeg kan finde i arkiver etc. Og der er jo mange af de svar, jeg ønsker, som ikke står i de arkiver.

Nå, men når hun ikke vil lege med, må jeg jo tage, hvad jeg kan få. Og jeg har kæmpet for hver eneste oplysning og heldigvis, har jeg været så stædig. For ellers var der meget, jeg ikke havde fået. Jeg har en klar mission her, og det er netop, at intet nogensinde er blevet bedre af fortielse. Og det er bedre at se sine dæmoner i øjnene. Der begynder at danne sig et billede af, hvordan tingene formentlig har været, men jeg er nødt til at grave lidt mere, for at blive mere sikker i mine formodninger. Det hører I om på et tidspunkt. Nu har jeg skrevet til et arkiv og fik de ville sende videre til et andet som så vil svare mig direkte, fik jeg at vide i dag.

Her i weekenden begyndte mit toilet at løbe, som i meget. Og det er jo ikke smart, så jeg måtte have fat i blikkenslageren. Jeg skrev her til formiddag og promte kom der en opringning fra blikkenslageren og han ville komme indenfor 3/4 time. Det var godt nok hurtig ekspedition, og med ny top og trykknap og det hele. Så helt uden aktivitet, er det ikke.

Desværre er jeg stadig sløj, og jeg tør ikke sige noget som helst om det, for det holder sjældent, så jeg vil hellere melde, når jeg er sikker. Af samme årsag, er fotoet fra Arkiverne, men et der bestemt godt kan tåle et gensyn fra marts 2013.

Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

Vinterkulde og sygdom

Det er blevet rigtig koldt og frysende. Noget jeg i høj grad fik at føle i mandags, da jeg var ude og ride. Der var det til at have med at gøre, for der var sneen lige faldet og faldt i stride strømme, mens vi var ude. Men noget stor fornøjelse var det ikke. Vi fik sneen lige i hovedet. Udover det, kom jeg til at ride for langt faktisk, men ikke noget, der ikke kunne rettes. Så skar jeg bare i turen længere henne, så vi var ude en time. Jeg frøs ikke mens jeg var ude, men det kom jeg til, og fik aldrig varmen.

Hvorfor jeg ikke kunne få varmen efterfølgende, blev klart dagen efter, hvor jeg kunne konstatere, at jeg var syg. Og siden har jeg ligget her. Den står på hovedpine, feber og ondt i halsen. Så jeg løber ingen steder lige nu. Fotoet er fra sidste år, taget for næsten et år side, og eftersom jeg ikke får taget noget særligt, er det godt at have arkiverne at falde tilbage på.

Jeg har 1000 projekter, jeg gerne vil have styr på, men det kan ikke hjælpe at stresse over det. Det må blive, som det bedst kan. Sygdom er ingen herre over. Rigtig god weekend til jer.

Det gik sgu for hurtigt

Når jeg siger sådan, taler jeg om weekenden og ugen. Det går alt, alt for stærkt. Det har været en alt for travl uge, og jeg har slet, slet ikke fået mig selv med. Det håber jeg, at lave om på i den der kommer. Det betyder, at jeg tidligst kommer i stalden på torsdag. Jeg har ting her, jeg skal have styr på, og nu må det til, for jeg kan mærke, det sidde og trykke mig, at jeg ikke får det gjort.

Må prøve at tage en dag ad gangen og jeg starter ugen med en ridetur som altid, og lige nu skal jeg gerne indrømme, at jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan overskue det. Men jeg ved også, når jeg først er der og ser Dustin’s søde fjæs og vi er afsted, så nyder jeg det. Og jeg har kun godt af motionen og frisk luft.

I dag har jeg været til fødselsdag hos en god veninde, og det var som altid hyggeligt. Hende ser jeg i forvejen ofte og det er altid en fornøjelse. Efter fødselsdagsarrangement var jeg med hjemme og få en kop te og vi gik en tur med hundene. Men jeg er brugt nu, og går tidligt til ro. Også så jeg har så meget overskud som muligt til ridetur i morgen. En dag ad gangen er mantra lige nu…. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, og som det ses, sluttede den ihvertfald her rigtig smukt ved Charlottenlund Fort.

Nyt tiltag – Til salg

Jeg har bedrevet et nyt tiltag her på siden. Ting til salg. Jeg har ikke så meget der endnu, men jeg tænker, det kommer, og hvis jeg ikke har noget, kan jeg gemme siden igen. Lige nu er ovennævnte taske til salg, og jeg tænker, jeg måske finder mere, jeg kan smide der. Det er dumt, at have brugbare ting, liggende som andre kan have glæde af. Så jeg tænker, det skal være sådan et online loppemarked.

Selvklart er det ting, som jeg ikke bare vil give væk, omend jeg har givet rigtig meget væk til loppemarkedet her i årenene, hvor jeg stadig havde bil, og kunne komme ud med tingene. Vi må se, jeg håber, det er et koncept, der kan bruges. Klik på fotoet for at komme til siden, som også vises på forsiden.

En lille tur idag

I dag skulle jeg ud en lille tur. Jeg har det heldigvis stadig fint i dag. Etersom jeg skal prøve at få så meget motion ind, så jeg gik til bestemmelsesstedet, og tog kameraet med. Her ses et lille udvalg, af smukke huse, jeg mødte på min vej. Det er godt nok med svingende held, de smukke gamle huse sættes i stand. Men den har vi været inde på før.

På vej hjem var jeg lige forbi Irma, og så tog jeg toget hjem.

I morgen skal jeg på farten, så nu må jeg hellere hoppe af og så vender jeg retur. Foreløbig god weekend til jer.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

The worlds toughest man – David Goggins

Det er ikke ofte jeg poster video’er mere. Men engang imellem, falder man over noget, der bare må deles. Jeg har også delt den alle steder, jeg kan komme på. Men du skal også have den her. Der er masser om David på nettet, så vil du læse og se mere, så er det bare at skrive hans navn på Google, så kommer der bunker.

Mandag kort

  • Af en mandag at være faktisk ret god. Startede med 1½ times tur i Dyrehaven på verdens bedste Dustin
  • Hjem og lave mad til senere,hvor jeg fik besøg – Og jeg lavede også en bolognese sauce, så jeg har mad til senere/fryseren.
  • Midt i det havde jeg blikkenslager – varmapperat fixet, vandhane og afløb ditto
  • Frokost og et bad, og så var jeg færdig og måtte have en lur inden gæst
  • Vi spiste tarteletter med “Høns” i asparges (Hàlsens Kók filetstykker – vanvittigt gode- prøv dem) og bagefter te og hjemmelavet gulerodskage (den overlever mere end fint at blive frosset).
  • Nu er jeg glad for min seng…