Den tunge vej…

Rita

“Rita” 2004-2006 Copyright deborah.dk

Det blev en smuk forårsagtig dag (igår) med fint solskin, den første rigtige af sin slags, hvor jeg måtte tage en af de beslutninger ingen af os ønsker at tage. Men som desværre kan blive nødvendigt.
Som jeg har fortalt før, så var lille mis syg i maven.

En skade hun er født med på grund af, at der hvor hun kommer fra, går dyrene næsten for lud og koldt vand. Formentlig er skade sket ved, at hendes mor ikke har fået næring nok under graviditeten. Altså, vil jeg i denne sammenhæng godt appellere til, at man sterillisere og kastrere sin kat, og ikke får flere end man kan give dem top behandling. Der er ingen grund til, at de går og får syge og svagelige killinger og i det hele taget, er der uønskede nok.

Når det så er sagt, så adopterede “Rita” mig i sin tid. Hun susede rundt med sine søskende over i en anden nabo’s have, og endte med at komme med mig hjem. En rigtig lille charmetrold – hun hængte sådan på mig, at jeg på et tidspunkt måtte tage hende med på toilettet. Og som sagt, så tog jeg hende med hjem. Jeg havde der lige mistet min store røde hankat, og havde egentlig besluttet at jeg ikke skulle have flere. Men sådan blev det.

I 2 år var hun min lille sol. Altid glad, utroligt sød og kærlig og sjov. Hun kunne sagtens have hedde Gry, for hun kunne lave et lignede rejehop, hvis jeg kom gående og hun skulle flytte sig i en fart – det så sjovt ud. Hun havde sit kælenavn “Trille” på grund af den lyd hun sagde og så trillede hun helt bogstaveligt også meget. Bare det kæreste lille væsen.

Så det var med blødende hjerte, at jeg igår måtte turen til dyrlægen og få hende aflivet. Hun blødte ud fra tarmen, og ligemeget hvad dyrlægen greb og gjorde i, så holdt effekten et par dage, så var vi lige vidt. Så til sidst, var der ingen anden løsning. Puha det var hårdt.

I det mindste ved jeg, at jeg gjorde alt i min magt for hende og at ingen kat har fået mere kærlighed end hende. Jeg forestiller mig, at hun suser rundt oppe i himmelen og leger og fanger mus og fugle, noget hun var god til. Ihvertfald lider hun ikke mere. Iøvrigt noget der var svært at sige, om hun gjorde, for hun var glad og legesyg lige til det sidste. Men katte kan være meget syge, uden man kan mærke det på dem.

Vi ved, det er risikoen ved at tage dyrene til os, at vi skal af med dem, men uha det lille pus havde sat sig store fodspor hendes små fødder til trods..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge