Morgenen derpå…

Så fik jeg lidt indsigt i det forskellige. Nu er mit store problem, at jeg skal vælge, hvad jeg vil. Om jeg vil beholde min blog her el. jeg vil flytte den. Og det kan jeg faktisk ikke finde ud af. Så lige nu har jeg faktisk to. En her, og en på mit hoveddomæne. Så må jeg lige i tænkeboks og finde ud af, hvilket system, jeg synes bedst om, og hvad mine krav til det hele er. Det står ikke klart lige p.t. Jeg tror faktisk, jeg hælder til WordPress, mest fordi det har nogen funktioner, jeg godt kan lide, bl.a. kan man putte links ude i siden m.m. Men det kommer så igen også an på, om jeg skal have “et rigtigt” site ved siden af, og det er jeg langt fra sikker på, jeg skal. For jeg kan have flere side her også jo. Nå, men foreløbig, så følg bare med her, og når jeg så er klar på, hvad jeg vil, så skal jeg nok fortælle. Der blev gjort et noget halvhjertet forsøg med Jalbum igår også, men det blev ikke særlig konstruktivt, p.g.a. træthed, så det skal jeg prøve at have kigget lidt nærmere på. Jeg har hentet det, men altså ikke sat mig nok ind i, hvordan det virker.

Den her forkølelse, irriterer mig ganske grusomt, men hvad værre er, jeg tror faktisk slet ikke, det er forkølelse, snarere allergi – jow overfor “Garbo” – og det er jo ikke så godt. Nu må jeg lige høre lægen idag, jeg skal derop i anden anledning.

Sålænge man ikke fejler noget værre, skal man jo i princippet være glad. En gammel kollega er lige blevet opereret for en agressiv brystcancer, og skal nu have videre behandling. Det er godt nok ikke en rar en at have hængende over hovedet, og så skulle holde Jul samtidig. Så skal man ikke klage.

Folk har travlt – med deres! Og sådan er det jo. Mange har simpelthen FOR travlt! Det er helt vildt som de stresser og gør ved. Man bliver sgu selv helt stresset bare af at høre om det. Det er ikke kun i forhold til Jul, det er i det hele taget. Men man skal jo ikke være Einstein for at regne ud, at når det så oveni det hele, bliver Jul, så går det da helt i hårknude. Det er da godt, at jeg har lært at underholde mig selv.

Heldigvis er da også veninder, der har tid, og jeg var i biffen forleden sammen med hende – vi så “The Holliday” – en rigtig, rigtig sød film, og der er noget at grine af, blive rørt af, og lidt at savle over, for begge køn. Man kan vel ikke andet end at synes, at Cameron Diaz er dejlig som mand? Og som pige, kan jeg love, at Jude Law, bare er så dejlig, at man næsten smelter! Og så er det ovenikøbet en julefilm, som foregår det meste idylliske sted i England, (Surrey) i det meste bedårende lille hus – sådan et jeg kunne drømme om, og så i Californien i indbegrebet af, hvad man tænker om det! Så har du lyst til Julehygge, så se den.

Jeg elsker ting, der er billige, pæne og se på og også kan bruges til noget! Hvem gør ikke det? I søndags var jeg ude og spise Julefrokost med far og min søster og familie. Vi var på en lille restaurant – Chr.IV. på hjørnet af Torvegade og Strandgade på Christianshavn – når jeg skriver lille mener jeg meget lille. Til gengæld er der lagt vægt på kvaliteten, alt lavet af økologiske råvarer. Jeg har desværre ikke kunnet finde noget om den på nettet til jer, men hvis I overvejer, skal I nok booke i god tid. Det var sådan set slet ikke så meget det. Udover den dejlige mad, var betjeningen også helt i top, hvilket efterhånden er en mangelvare – utroligt opmærksom og sød. De havde på deres meget fine toiletter den her sæbeautomat, som hang på væggen! Den er forkromet og passer lige til mit retro badeværelse og køkken (hedder det vist på moderne dansk ;-)), så værende mig, så spurgte jeg jo, om det var en “normale” mennesker også kunne købe. Til den kunne hun så oplyse, om at den da var købt i Harald Nyborg, og iøvrigt ikke kostede en formue! Fluks ud i HN i mandags og kigge efter sådan en dims! Og ganske rigtigt, der stod den på hylden og til den meget rimelige pris af 98,- kr. Det var lige til at overleve. Bagefter kom jeg da i tanke om, at den også passede fint i køkkenet. Og så kan den købes online, hvis det skulle have interesse.

Det må vist være nok lige for nu. Skal lige ud og køre lidt, og ellers skal jeg bare slappe af, og måske prøve at blive lidt klogere på alt det her tekniske noget, så jeg kan bestemme mig. God dag til dig, hvor end du er!

En tanke om "Morgenen derpå…"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » En mand med en boremaskine

Der er lukket for kommentarer.