Brackley, England 23.-28. november 2006

Copyright deborah.dk

Som de fleste ved, var jeg en tur i England – nærmere betegnet Brackley, der ligger en times kørsel nord for Oxford, her for nyligt. Fotoet er fra et tidligere besøg, men meget typisk. Min kære barndomsveninde Janne bor derovre med mand og 3 unger. Ja de store er jo ikke “unger” mere, men stort set voksne. Så er der den lille tilbage på 5 år.Logistikken omkring at skulle i lufthavnen, er jo genial for mig nu! Jeg tussede ned og tog et stop til Klampenborg St., hvorfra lufthavnsexpressen går direkte ud i terminalen, så fars søde tilbud om at køre mig, kan da slet ikke svare sig. Det gik som en leg både ud og hjem.

Jeg landede kl. tror det var 9.30 om morgenen, så det var dejlig tidligt. Det bedste af det hele var, solen skinnede fra en skyfri – nej jeg lyver altså ikke. Det var krystalklart, så indflyvningen var helt utroligt flot indover London. Det nød jeg meget. I modsætning til min kære veninde, som desværre lider noget så skrækkeligt af flyskræk, så elsker jeg at flyve. Er fuldstændig lige facineret af processen hver eneste gang, jeg prøver det. Ovenikøbet sad jeg lige ved vingen, og kunne således følge “flaps” up og ned, og hele det menageri, der sker derude, især under optur og landing.

Der var ikke så mange dage, at give af, som jeg havde håbet på i første omgang, men vi tog da et smut i byen på vej hjem fra lufthaven og hyggede lidt med det. Det var jo om at få så meget ud af tiden som muligt. Næste morgen drog vi igen afsted for at shoppe og var i Banbury og købe lidt forskelligt. Bl.a fandt vi den her butik, der havde alt muligt til kroppe, men til billigere priser end ellers. En butik der hed Bodycare – der købte jeg bl.a.
Pure Coconut Oil – Body Wash

Og en skumbad med vanillie og mælk, som dufter helt fantastisk, fra et firma der hedder Radox, som er meget brugt i England. De har mange gode produkter, og ikke særligt dyre. Kunne godt have købt meget mere, men det blev de her to ting. “Vanilla and Milk soothing touch herbal bath” er en ny variant, og er ikke på deres hjemmeside, men det kan give et indtryk af, hvad de har.

Det meste af ferien brugte vi på at shoppe, og puste ud indimellem. Janne havde også sine Juleindkøb at skulle ordne, så på den måde passede det godt. Jeg købte en Julegave til mig selv fra min søster, en superlækker grå sweater fra firmaet The GAP som bare er superflot.Lige den jeg købte, er der ikke, men den er kort, grå og kabelstrikket, med hætte og så er den ulden. Rigtig flot. Gap er et mærke, jeg har sværget til i mange år, og som af uransagelige årsager ikke fås i DK endnu, så vidt jeg ved. Så som regel skal der noget med hjem derfra, når jeg endelig er derovre.

Jeg tog afsted torsdag, og torsdag/fredag gik som sagt med shopping. Lørdag var planen, at vi skulle til væddeløb. Som alle ved, er jeg bidt af en gal hest og har været det altid, og da Janne også har reddet og synes om det, og hendes datter Sofie også kan lide det, så drog vi afsted. Banen ligger ca. 20 min. kørsel derfra, og hedder Towcester (udtales: Toaster) Racecourse, og da der var mulighed for at se løb, mens jeg var der, drog vi afsted. Noget bekymrede for vejret, som i nattens og morgenens løb havde været helt forfærdeligt, og budt på oversvømmelser flere steder. Men det regnede ikke, så vi drog afsted.

Dagens løb var hovedsageligt hurdelløb, som jeg heller aldrig har set før. Banen er helt vildt stor, og har en kæmpe niveauforskel. D.v.s. at de sidste ca. 500 m er op ad bakke, og det er også her de sidste 3 hurdler står! Hvis man tror, man har set trætte heste før, så skal man tro HELT om igen. Hestene slæbte sig i mål, og jockeyerne, var alt andet end elegante i deres desperate forsøg på at drive de udmattede heste over mål. Nogen skridtede simpelthen i mål. Det er dog et syn vi ikke ser på Klampenborg medmindre noget er grueligt galt. Her var det snarere reglen end undtagelsen. Nu var det også forfærdelige forhold. Den nederste del af banen var omdannet til en sø. Ikke lige hvor hestene løb, men tæt på, så selve banen har været helt forfærdelig, og både hest og ryttere så tilsvarende ud. Hvilket vores sko, bukser og bil iøvrigt også gjorde, efter turen på en mudret mark, der udgjorde parkeringen.

Hvad der startede som meget smukke store fyrrige fuldblod blev sandelig hurtigt omdannet til “våde karklude” skal jeg love for. Men det var da sjovt at se noget andet. Det er også anderledes på den led, at 1.-4. hesten kommer i vindercirkel bagefter, og oppe ved padocken, som vi havde det i gamle dage. En anden forskel, var en kæmpe storskærm lige midt i det hele. Den gjorde selvfølgelig, at det var let at følge med, men i det smukke landskab, pyntede den godt nok ikke.

Dagens sidste løb, var et flat, og det løb, der gjorde, at dagens spillede “formue” gik nogenlunde lige op, da Jannes vinder kom i mål først.

Vi havde iøvrigt en anden sjov oplevelse. Lige efter et løb, som stort set endte i kaos, fordi Guderne skal vide, hvor mange jockeys faldt af, kom den er gut gående med en stor dejlig hest nede fra banen. Han kaldte på mig, og der gik noget inden jeg fattede, at det var mig, han ville have fat i. Havde ikke lige fantasi til, hvad han ville mig. Det viste sig, at han ville have mig til at tage et foto af ham og hesten, som han iøvrigt intet havde med at gøre! 😉 Han er fotograf, og havde taget fotos på banen, da den her vildfarne hest, uden jockey kom løbende, og han var så, så heldig at fange den. Hvad værre var, han havde efterladt sit kamera, så det gjaldt om, at få afleveret den her hest og komme ned og bjærge det her kamera pr. omgående. Vi fik hans telefonnummer, så vi kan sende ham fotoet, hvis det bliver godt. Men filmen er ikke fremkaldt endnu. Jeg vil også gerne her illustrere med fotos, men skal have løst det problem også i form af scanner og senere digitalt kamera. Nu kan I få historien så kommer fotos head vejen.

Mandag var vi også ude og shoppe, og tirsdag skulle jeg så hjem igen. Tiden var fløjet afsted, men det gør den jo i godt selskab, og vi havde rigtig hygget. Af andre gode ting, jeg fik købt, var 2 CD’er til en meget kær ven med en gruppe som jeg kun husker for en sang, meget svagt – Sparks, en CD til Janne med Lionel Richie som tak for ophold. Den fik hun iøvrigt som erstatning for den nye CD med Erann, som hun til min store overraskelse ikke kunne lide. Den beholdt jeg selv ( synes rigtig godt om), så jeg håber, Janne er glad for sin erstatning, som også var rigtig god. Vi nåede at høre den sammen, inden jeg tog afsted og fik således en ekstra udover de 2 CD’er til mig selv. Den ene med en fyr, jeg opdagede, da jeg var derovre, fordi der var en sang på TV med ham. Han hedder Will Young – og den sang jeg faldt for, var fra hans første album, som de sørme havde i lufthavnen. Det andet album jeg købte, var ren nostalgi for mig – det var med The Osmonds deres Ultimate Collection. Jeg var stor fan i mine meget unge dage, men har skam hørt mine Lp’er tyndslidt igennem årerene. Vinylen røg da jeg flyttede af simple pladshensyn og så må jeg jo erstatte med noget CD istedet. Sangen der synges som intro på sitet, var iøvrigt den der gjorde, at jeg faldt fuldstændig for dem i sin tid 😉 Så blev du så klog på mig og mit teenageliv også! Det fedeste køb var godt nok nogen indstøvler, altså hjemmestøvler, er jeg vel nødt til at kalde dem? De har pels indeni, og ruskind udenpå og tynd fast sål, og går op til lige under den store lægmuskel. Ikke noget med at fryse fusserne mere. 😉 Helt vidunderlige af have på. Dem fandt jeg hos Dorothy Perkins – Until next time, take care….