Lørdagsrengøring

Jeg fik her til morgen mandet mig op til at tage ned i min venindes lejlighed og gøre rent. Det havde jeg lovet hende, til hun kommer hjem på Juleferie, fra et job i Frankrig. Og nu nærmer tiden sig jo. Så først var jeg på posthuset med Julekortene! Dejligt at få dem expederet også, og så ned og gøre rent. Det brugte jeg et par timer på, ganske som forventet. Håber min veninde er tilfreds med resultatet. Det tror jeg nu nok. Dernæst var jeg lige i fakta, hvor jeg skulle have lidt dansk vand, det er om at købe det tunge, når man låner bilen.

Al den aktivitet, gjorde mig jo rædselsfuldt smadret, så jeg har sovet meget af dagen væk derefter. Jeg snotter stadig, og er ikke en kæft klogere på, om det er allergi el. en forkølelse. Det ter sig ikke som forkølelser normalt gør hos mig, men så er det da en forbedring, så jeg kan sådan set ikke klage – hvorefter hun nøs 😉 Jeg har lige færdigskrevet og udgivet min beretning fra England, så den her bliver lidt kort, og der er heller ikke meget mere at fortælle. Så pas på jer til næste udgydelse 😉