To be or not to be…..

to be what? – Vegetar! Det har jeg faktisk være i hele 10 år af mit liv, og nu er det bevist – se artikel her, at folk, der er det, er klogere – den “sluger jeg råt” *Smiler* Helt sikkert!

Jeg har nydt at være vegetar, og elsker stadig grøn mad, og spiser det stadig i stor stil. Men jeg er ikke vegetar længere. Det stoppede jeg for ca. 2 år siden, og inddrager nu kød i min mad. Men jeg vil til enhver tid aggiterer for den grønne kost, fordi den er sund, lækker og utroligt velsmagende – udover de etiske ting i den forbindelse, som jeg også stadig hylder, når det endelig kommer til stykket. Jeg fik bare lyst til at ændre på det, og så gjorde jeg det. Men skal da overhovedet ikke afvise, at jeg kunne finde på at blive vegetar igen…Skulle du efter dette føle dig inspireret til at gå på opdagelse, i det grønne køkken? Tjah så kan du studerer her til du ikke orker længere!
Allerhelst ville jeg da, at jeg når, og hvis jeg skal spise kød, at jeg havde råd til udelukkende at købe økologisk – det ville jeg gerne med mange flere ting – men med min indtægt, el. mangel på samme, er det bare ikke realistisk. Der er iøvrigt kommet et økologisk supermarked -Egefeld på Frederiksberg, det kunne jeg tænke mig, at tage ud og se en dag.

Dagen har ikke budt på de store ting ellers, men nogengange er det de små, der gør hele forskellen – hele 4 Julekort og det er dejligt. Alle fra gode trofaste veninder. Intet bedre.

>Savner “min potentielle” og meget at tale med ham, men jeg har fået lidt ro på, omkring det. Vi ved godt, hvor vi har hinanden og det er det vigtigste, at holde fast i midt i kaos.

Cyklede ned og hentede lidt småting til imorgen – nevøerne kommer imorgen og skal hygge med moster, og det glæder jeg mig til. De skal have deres livret – det har jeg lovet dem – Boller i Karry – skulle du efter at have læst dette også få lyst til det, så er opskriften her!

Har meget mod, hvad jeg troede, jeg orkede fået tørret støv af over det hele, så nu skal jeg bare støvsuge imorgen inden drengene kommer, og lave kødbollerne medmindre, jeg tager mig sammen og laver dem her om lidt.