Rocky Balboa/Sylvester Stallone

Så er det tid for den nye Rocky film – “Rocky Balboa” (2006)! Hvad end man synes om III, IV, og V, så er der ingen tvivl om, at både Rocky (1976) og Rocky II (1979), var RIGTIG gode film, og at Rocky som koncept, var en storslået (ha, ha ;-)) ide, Sylvester Stallone blev mangemillionær på den. Det er jo som sagt mange steder, det er jo den ultimative historie om manden, der kommer fra ingenting og arbejder sig op. “The american dream” og den er der af en el. anden årsag mange, der har det skidt med i Danmark. Janteloven. Man skal helst ikke være mere end andre og vi skal alle være så lige. Vi er ikke lige, og vi bliver det heller aldrig, og efter min mening, så er det okay, at nogen får det ultimative ud af det, og skaber noget fantastisk. Det kunne jeg aldrig drømme om at have ondt af. Tværtimod beundre jeg det, og synes det er fedt, når noget lykkes for andre. Derfor er jeg også glad for historien om ROCKY og for Sylvester Stallone, for de to kan jo ikke skilles ad, i og med, at Sylvester Stallone også kom af ingenting stort set, før Rocky.

Jeg husker TYDELIGT da jeg og en skoleveninde, var inde og se den første Rocky og hvor stort indtryk den gjorde på os, og ikke mindst Sylvester Stallone som mand. Og sjovt nok, har han for mig som mand holdt sin mandlige tiltrækningskraft indtil for få år siden (bare se “The Specialist” – uha!!). Mænd forstår det ikke, men flere piger gør, og det er også helt fint. Det svarer sikkert til, at vi ikke forstår, hvad helvede der er attraktivt ved Pamela Andersson – el. jeg gør ihvertfald ikke! 🙂 Det er ikke store hits han har lavet de senere år, men han har da lavet nogen rigtig gode film synes jeg op igennem tiden, et par stykker, der lige falder mig ind er Cliffhanger (1993) og The Specialist (1994) og ikke mindst Copland (1997), som jeg også synes er rigtig god. Vil du iøvrigt se, hvad film Sylvester har lavet så kan du gøre det her. Der er også Rambo filmene, men dem kan jo vende tilbage til engang når den nye af dem kommer.

Noget af det der også har stor betydning for en film er musikken, og musikken til Rocky er helt genial. Den er skrevet af Bill Conti og giver en helt speciel steming. Der er noget filmmusik, der bliver hos en for evigt, og som man ville kunne huske til man lægger sig ned og ikke skal mere. Musikken til Rocky er noget af den slags for mig. Før min venyl røg fløjten havde jeg faktisk også soundtracket til både ROCKY og ROCKY II. Og det er noget af det, jeg skal have fat på igen, ihvertfald den den første. Jeg havde iøvrigt også musikken til “Love Story” (1970) som blev sendt her i Julen. Det er også sådan noget musik, man aldrig glemmer. Du kan købe og lytte til bidder af soundtracket til ROCKY her. Soundtrack til Rocky Balboa kan du se her.

Nu skal jeg vist se og i omdrejninger, skal have de sidste kasser i kælderen og have ryddet op og gjort rent. Jeg kan så tilføje at musikken til Rocky er fabelagtig til at gøre rent til, lave workout til, og i det hele taget få masser af energi af 🙂 og det er da ikke så ringe endda.

Filmography links and data courtesy of The Internet Movie Database.