“Sammen for evigt”

Igår så jeg fjernsyn, efter jeg IGEN havde siddet her, og rodet, og fået betalt en dødsur/irriterende regning og en meget lille regning også. Men når det så er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at jeg så til gengæld var taknemmelig for, at jeg havde pengene til at betale den. Så det var den positive side af det.

Nå, men skidt nu med det, det var ikke det, jeg ville sige. Den her film, som jeg også “tilfældigt” stødte på, er en filmatisering af en bog, jeg også har. Den er skrevet af Clair Sylvia, der beskriver sine oplevelser med et nyt hjerte, hvor hun bagefter har overtaget karraktertræk og adfærd fra donoren. Filmen hed “Heart of a stranger” (2002) og har Jane Seymour (kendt bl.a. fra “Lille doktor på Prærien”) i hovedrollen. Bogen er afsindigt god, mens filmen er sådan okay til at skabe en debat, heller ikke mere. Men om ikke andet, så læs bogen, for jeg synes, det er et vigtigt emne, at tage stilling til.

Folk der kender mig, ved at jeg er imod organdonation/tranplantation i det hele taget, det være sig hjerter og alt muligt andet. Vi er ikke reservedelslagre og så meget meget mere end en krop. Fordi man kan, er det ikke altid man skal. Det at man skal have ultrastærk medicin for at kroppen ikke skal støde nye organer fra sig, siger mig at det er helt forkert, udover den åndelige side af det.

Men gør dine kære den tjeneste at tage stilling og udfyld et donorkort og fortæl dem din holdning, uanset om du er for el. imod. Det har jeg gjort.

En tanke om "“Sammen for evigt”"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Organdonation

Der er lukket for kommentarer.