Rastløshed og rødvin

Kan være en dårlig kombination – vender jeg tilbage til! Min gode ven Gerhard var her igår, som nævnt. Det var superhyggeligt, og igen værende den søde mand han er, kom Gerhard med både en CD – Mozart’s Requiem til mig og en lækker flaske rødvin! Vi snakkede og spiste løgsuppe – som Gerhard var helt vild med. Dejligt! Han blev ikke så længe, han havde immervæk også ihvertfald 2 timers kørsel hjem igen. Han kommer til at have ærinde her ofte fremover, så han kommer nok snart igen

Hund Derbydag 1992

© deborah.dk

Jeg er mere død end levende idag. Først gæster og så fødselsdag om aftenen hos min søster, da min nevø Jens jo blev 11 år. Dejlig fødselsdag, helt sikkert og masser af rødvin. Nogen af gæsterne, havde en hund, der til forveksling ligner den på fotoet ovenfor. Den er fanget på galopbanen for mange år siden, men det bliver den ikke mindre sød af, og aftenens hundegæst, var godt nok også sød, men ikke så snaksagelig! Han passede på 🙂 Godt omtåget da jeg kom hjem 😉 Og var rastløs, forvirret og lidt ked af det :-(.

Jeg mangler stadig en opringning og/el. noget lyd fra en helt bestemt person, selvom jeg talte med vedkommende meget kort igår, så lader informationsniveauet meget tilbage at ønske. Så jeg fik sendt et par sms’er da jeg kom hjem igår. Det ville jeg nok ikke have gjort uden rødvinen indenbords. Ikke at jeg hverken var ubehagelig el. noget som helst, bare lettere insisterende og jeg skar ud i pap, hvilket jeg nu ellers synes, jeg har gjort, men ….. Nu må vi se, om jeg bliver “hængt og ristet” på den konto, men så er det jo sådan – jeg har jo også følelser/grænser!Det er sgu da også for dårligt 😉

Dagen idag – jeg skal sove! Eller hvile mig ihvertfald. Jeg har ikke hovedpine el. noget, men jeg er helt smadret, det indrømmer jeg gerne. Jeg skal til øjenlægen senere og jeg gider ikke, men eftersom sådan nogen er travle, travle mennesker, må jeg hellere se at komme derned. Det er først senere, så jeg kan da nå at vågne lidt op, omend jeg tvivler. Men den friske luft på turen derned (bilen er til service idag selvfølgelig!!!) skal nok hjælpe…..so see you later! I får lige løgsuppen, som vagte så stor lykke igår, det er en af de opskrifter, som mor håndskrev med sin sirlige skrift til mig, og som rører mig dybt hver gang jeg ser dem – jeg har flere….

Apros pos mødre ringede min gode ven Nicolas til mig igår fra Frankrig. Har ikke hørt fra ham siden han sendte en sms lige før Jul, og skrev at han ville vende tilbage, når han kom til Paris. Det gjorde han så ikke, og jeg havde faktisk lige tænkt på ham samme morgen. Han ringede og jeg var jo glad for at høre fra ham, og spurgte hvordan det gik og han måtte så fortælle, at han mistede sin mor 14/1 ganske pludselig af en blodprop. Hun var simpelthen sovet ind. Han var selvfølgelig ked af det og chokeret, overvældet og alt muligt som man nu er i sådan en situation. Jeg mistede jo også min mor ganske pludseligt i 2004, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan han har det – helt forfærdeligt.

Han sad med papirer op til begge øren og jeg tror det er alt det praktiske, der gør, at man overlever i sådan en situation lige i starten. Senere kan man så få tid til at sørge, og tro mig det gør man!

Vi snakkede lidt frem og tilbage, og jeg tilbød at komme til bisættelsen (hun skal begraves i DK). Ikke for hans mors skyld, men som moralsk opbakning til Nicolas. Jeg sagde han skulle give et pip, hvis han gerne ville have jeg kom.

Det var en trist meddelelse at få.

En tanke om "Rastløshed og rødvin"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Dannemare via Nakskov

Der er lukket for kommentarer.