Afslutning?

Mozartz Requiem

Hej i stuen! Så blev det lørdag. Jeg sidder og hører ovenstående CD, som jeg fik af min søde ven Gerhard forleden dag, da han var her. Han ved, jeg ELSKER Mozart og ganske særligt Requiem’et, som jeg synes er fantastisk. Jeg havde det på LP, men har aldrig fået den købt. Ligemeget, nu har jeg fået den her, som næsten er den, og også med Herbert Von Karajan, som den jeg havde. Den her er med Berliner Philharmonikerne, og den anden var vist nok med Winer Philharmonikerne. Hæng mig ikke op på det. Jeg fandt den lige så nedenfor her, er den jeg havde på LP, og jeg har ikke lige studeret forskelle, men det gør jeg senere. Trykker du på billedet kommer du til, hvor du kan købe den, den anden ser sådan her ud, og fås også p amazon:

Mozartz Requiem

Den passer også til humøret 🙁 . Jeg fik noget af en skuffelse igår. En gammel ven, og potentiel kæreste, skuffede mig. Om det er enden på det venskab og de drømme ved jeg ikke, nu må vi se. Lige foreløbig er der “lagt låg på” enhver kontakt lige nu. Synes efterhånden, jeg har fået min del af skuffelserne og det ved den her ven også udemærket. Jeg bildte mig i min naivitet ind, at han ihvertfald ville gøre ALT, hvad han kunne for at skåne mig. Det lykkes så meget meget dårligt må man sige. Men skaden kan da repareres endnu, vi må se! Han ved, hvor jeg er, og hvad “dealen” er, så må han bare henvende sig. Så må vi jo se, om jeg er videre el. hvordan.

Til gengæld har jeg ladet aggressioner/frustrationer udmønte sig i noget postivt i og med, jeg har tømt loftsrum, og været op og ned i kælderen op til flere gange, – nu er det tomt!!! JUBIII!! Suk! Derudover har jeg fået en sød mail fra min ven Jakob, og skrevet tilbage til ham, og en del andre, jeg skyldte et svar. Jeg er træt nu, og har lige spist, og vil sætte migi den store stol og slappe af.