Huemagerens hemmelighed

Huemageren er i dette tilfælde Liselotte og forleden talte hun om et strikkemønster, hun gerne ville have til at gå op. Det fik hun, efter at have kringlet, at hun havde læst forkert i opskriften. Den oprindelige opskrift på mønsteret, var egentlig sokker, og en anden omdefinerede til vanter. Nu kan man se huen, og jeg synes den er blevet flot, men vil også gerne se den petroleumsfarvede 😉

Jeg har strikket engang, og vil enormt gerne igen. Jeg har flere reservationer på den front, dels mig og tal (glem det), det betyder at tælle masker, omgange og få et mønster til at gå op, er meget, meget svært for mig. Førhen endte det altid med, at min søde mor måtte “rage kastanierne ud af ilden”, og det var hun god til. Men nu har jeg jo ikke hende til at hjælpe mig mere. Og så har jeg gigt i mine fingre, så om det går ved jeg ikke. Men som jeg blev enig om forleden, jeg kan da prøve lidt i det små med nogen sokker, så er skadens omfang da til at overskue. Og finder jeg så, at jeg er fuldsstændig håbløs, jamen så kan må jeg jo “nøjes med” at beundre huemagere og andre kreative sjæle som nævnt ovenfor…. og det er såmænd heller ikke tosset. Kig selv.