Skiltet jeg måtte eje!

Her (jeg beklager foto-kvaliteten!!!) er skiltet, der fik mig til at gå i stå midt i min brusen frem i en lille butik igår. Butikken er en af den slags, jeg holder utroligt meget af, og som der ikke er ret mange tilbage af. En rigtig “Alladins hule” med ting fra loft til gulv, og hvor man kan finde skatte (for mig ihvertfald) som ovenstående. Der er skilte, lamper en masse, nips, vaser, glas, malerier, – ja alt mellem himmel og jord. Jeg fik endda skruer med i købet. Fine messingskruer, der passer til skiltet som nu sidder fint på my bathroom door!!! 🙂 Jeg er så glad for det skilt, og det passer lige – jeg har skam badekarret! Udover skiltet “kom jeg til” at købe en lille urtepotteskjuler (grøn) – jeg har “line-up” af små planter i mit vindue – den kostede den formastelige sum af 5,- kr. så det var lige til at overkomme. En liggende engel (jeg har en svaghed for dem), og en messingoplukker, der er formet som en stigbøjle og indeni er der en hest med rytter – umuligt at modstå også som I nok kan regne ud 😉 Og så købte jeg en gave til min veninde i Frankrig.
Jeg er rejseklar, jeg har været nede og printe reservationsnummer ud, og på apoteket og hente øjendråber! Dem jeg fik sidst, duer da bare ikke!!! De her skal jeg dryppe med hver 2. time og kan ikke bruge linserne sålænge!!! Unødigt at sige, at det altså bliver når jeg kommer hjem!! Det kan jeg altså ikke administrere på en ferie, hvor jeg skal slappe af!
Så nu skal jeg bare nyde aftenen og glæde mig til imorgen…… Pas på jer selv sålænge!