Gratis??

Idag fik jeg to gode overraskelser i posten! Den ene var en check på for meget betalt ind på mit domæne, 90,- kr. Man kan ikke betale forud, så derfor. Det vidste jeg godt, jeg skulle have, men havde da lykkeligt glemt det på min tur til Frankrig.

Den anden var en gratis kogebog fra Knorr! Jeg gloede noget! Et fint brev, hvor de skrev, at jeg havde vist intereresse for deres produkter, så jeg skulle have den her kogebog gratis.
De må være tankelæsere – jeg elsker jo kogebøger i alle former og udgaver næsten, så det var jo super. Men hvor el. hvornår, jeg skulle have udvist særlig interesse for Knorr, udover når jeg køber stakkevis af bouillon, det ved jeg ærligt ikke. Men eftersom de har min adresse, må jeg have opgivet den på et tidspunkt i en el. anden sammenhæng. Sikkert på nettet 😉 Men under alle om stændigheder en god overraskelse med noget gratis. Det er ikke så ofte det sker. Nu har jeg kigget på hjemmesiden og du kan også bestille en kogebog, og fortælle venner om den, og så kan de også. Jeg ser nu, at jeg formentlig har deltaget i en konkurrence om et kroophold. Kig ind på siden og glæd nogen med en hilsen el. en kogebog.