Taknemlighed

Her til morgen faldt jeg, ganske som jeg plejer over noget, der var interessant, og værd at læse – først var jeg forbi Moccapigen’s side, og på den, var der noget om magasinet for hjemløse. De første gange jeg klikkede på linket tænkte jeg, at det måtte være en spøg, for sitet er sådan “smart” og det er jo ikke lige det, man forbinder med hjemløse… Treidje gang jeg klikkede, tænkte jeg at nu måtte jeg jo se, hvad det her handlede om, og det gjorde jeg så.

Sitet er Hus forbi som de hjemløse også sælger på gaden. Hvad jeg iøvrigt fandt derinde var et projekt lavet af to studerende på journalisthøjskole, som har lavet det som hovedopgave. Det er bare rigtig flot og informativt, og de har også fået en pris for det. Jeg kan kun anbefale dig, at du kigger på deres site og også Hus Forbi’s side. Jeg har ikke selv købt Husforbi, som iøvrigt rigtig mange har gjort fornyeligt, kun overhalet af Bo Bedre og det er godt. Ingen tvivl om, at det er et meget barsk liv på gaden. Men når det er sagt, undre det mig også, at nogen ligefrem insisterer på at forblive hjemløse….

Når jeg har haft dårlige perioder – og tro mig, der har været nogen stykker, så har en stor trøst altid været, at jeg i det mindste havde varme og tag over hovedet, uanset hvad der ellers skete. For mig står det at blive hjemløs, som noget af det mest skræmmende og forfærdelige, der kan overgå et menneske. Når jeg læse om de her skæbner, så slår det mig, at der er mennesker, der er blevet tabt i systemet, og skulle have haft hjælp for mange, mange år siden. Ikke nok med at de skulle have haft den, de skulle også have haft modet og kræfterne til selv at “samle op” og søge hjælp, og det har de i mange tilfælde ikke haft. Nogen har haft så svære livsvilkår til at starte med, at det næsten kun kunne gå galt – men hvorfor fanger ingen, at et barn på 12 år løber hjemmefra f.eks.? Eller en pige lever med forældre der begge er misbrugere – hvor var systemet henne? Uanset, så har de haft og har et hårdt liv, og de fortjener et så godt liv som muligt, men jeg synes også, det må være lidt hjælp til selvhjælp. Problemet er bare at finde kræfter og overskud til at orke, når man er nede, og det forstår man ikke, hvis man ikke har prøvet det. I hvor høj grad sygdom og anden modgang kan “slå luften ud af” mennesker. Derfor er det meget, meget let for folk, der har alt og ingen modgang har prøvet at dømme og være uforstående overfor, hvordan man kan ende der….. undre dig bare, men døm ikke for hårdt altid – der er et menneske bagved! Og frem for alt, vær taknemlig for, at du har tag over hovedet og varme på en dag som idag….!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge