Kvinder og biler

Jaguar Mark II
Jaguar Mark II

Igår var der temaaften på DR2 – om biler! Det var noget, jeg nød! Jeg sluger bilprogrammer og er stor fan af TopGear, som jeg ser, så ofte det overhovedet er muligt. Temaet på DR2 igår, var omkring flere aspekter ved biler, og bl.a.. var der den er Trendforsker – mandlig selvfølgelig, der udtalte sig, om hvorfor vi har biler, og hvorfor vi køber den vi gør. Han glemte bare lige et væsentligt punkt, og det er at kvinder også køber biler, og også godt kan lide store, voldsomme, smukke og strømlinenede biler, og det IKKE kun er forbeholdt mænd, som man kunne få indtryk af ifølge ham! Det er ikke rigtigt! Jeg kender mange piger, der godt kan lide biler, og som også gerne ville have en fed Ford Mustang,

Ford Mustang Convertible
Ford Mustang Convertible

en Mercedes, en Audi (det er iøvrigt mit første valg, hvis jeg havde magt som jeg har agt) for slet, slet ikke at nævne Jaguar E, som han mente var en penisforlænger. Det er muligt, men hvad hedder den så, hvis det er en pige, der gerne vil have sådan en? ;-) – jeg ville da ikke sige nej, det er helt sikkert. Hvis jeg skulle have Jaguar, var det nok ikke lige den, jeg ville vælge, men det er en mindre detalje i sammenhængen.

Jaguar XJS
Jaguar XJS
Pointen med det her indlæg er, at få frem, at det IKKE kun er mænd der har “våde drømme” om hestekræfter, lak og læder – det har piger også og deriblandt mig! Jeg kunne godt tænke mig, at høre fra andre piger, der elsker biler. Iøvrigt viste de kun een pige med en fed øse, og det var Andrea Elisabeth Rudolph, der kørte i en Austin Healey – fed øse, som jeg også selv har haft kig på engang for længe siden. Så piger kan I lide biler så kom ud af busken og gør profetierne og fordommene til skamme, om at vi kun er til små nuttede el. praktiske biler – not so!

Faktisk har jeg altid haft en stor svaghed for en Pontiac Trans Am Firebird – den er stor, vulgær, voldsom og meget amerikansk – men for hulen den er lækker og bare lyden! Den ses nedenfor her:

Pointiac Trans Am Firebird
Pointiac Trans Am Firebird
Som slutbemærkning skal jeg lige nævne, at der så vidt vides ikke er copyright på nogen af disse fotos. Skulle nogen mene noget andet, så kontakt mig venligst.
Comments
  • Maltesen 12. marts 2007 at 19:43

    Flotte biler, men jeg tror nu nok jeg mest holder mig til de nyere modeller, som jeg omtalte på egen blog :-)

  • Deborah 12. marts 2007 at 20:44

    Helt iorden, der skal jo være noget for enhver smag – men tro nu ikke, at jeg ikke også kan lide nye biler – det kan jeg skam f.eks. Audi’en :!:

Trackbacks
  • [...] Jubii, så fik jeg en feature på mit site, som jeg har ønsket mig længe. Jeg ledte og ledte efter et plugin, men fandt ikke noget! Til sidst spurgte jeg i min frustration Michael og han kom op med en stump kode til mig, og “vupti” så havde jeg mine “Seneste indlæg”, som er til stor glæde for mig selv, når jeg skal finde noget, men forhåbentlig også for andre letter det overskueligheden. Der var dog en lille feature, som jeg ikke brød mig om, og straks var min redningskvinde number uno, straks på pletten og fik ordnet det for mig på et splitsekund – så stor tak til både Michael og Malene!:-) Jeg mangler besvarelser i min blogtjek – ladies and gents, so get a move on please Og så kunne jeg stadig godt tænke mig at høre fra andre kvindfolk, der som jeg er gal med vilde og voldsomme biler, ad mit indlæg “Kvinder og biler”. Nu vil jeg gå ind og dyrke en anden voldsom interesse nemlig retsteknik. Hver torsdag er der “Crime night”  på Discovery, og jeg “sluger” det hele med stor interesse – sygt sikkert, men spændende synes jeg!Især er jeg vild med at se Dr. G. Kan I have en god torsdag aften. [...]

  • [...] Er her hvor jeg bor. Jeg har tænkt over det ofte, for jeg elsker jo biler, som jeg har nævnt før. Og her skal man altså ikke køre langt, eller længe for at støde på den ene bil mere fantastisk end den anden. Ikke at der er noget i vejen med “bare” at have en bil som et transportmiddel,men jeg kunne da godt drømme om, at “være ved muffen” som de her mennesker tydeligt må være, når de har råd til de her biler. Den ene mere fantastisk end den anden. Det der inspirerede til det her indlæg, var sådan set Jaguaren herover. En af mine favoritmodeller. Den holdt pludselig foran mig nu her idag, da jeg sådan bare lige skulle over og købe vædske til mine kontaktlinser. Så kiggede jeg mig rundt, og lige overfor, var der to fantastiske mere. Og selv på Irmas parkeringsplads var der mere “guf” at kigge på. Audien er jo også en stor favorit, men på en tur på ½ time, nåede jeg at møde alt det her. Og jeg kunne havde jeg haft tid, have fotograferet meget mere. På vej fra optikeren over til Irma, mødte jeg en Ford Mustang Cabriolet, lige den rette årgang – hvid, men jeg kørte og det gjorde den også – imod mig, så derfor kunne jeg ikke fotografere den [...]

  • [...] Jeg har ikke lavet meget idag. Set fjernsyn og set “Det vilde ræs” som jeg ELSKER! En film fra min ungdom – om en af min favoritbiler – en Pontiac Trans Am – jeg bliver helt blød i knæene bare af lyden. Desværre er det også sådan en, man bliver ruineret af, at køre i. [...]

  • [...] har en Peterbilt i DK! Ikke nok med det, Marianne og Kim Ancher har også en Pointiac Trans Am, som jeg har skrevet om før, som en af mine absolut favoritter. [...]