Britiske krimiserier

John Michie, som DI Ross
John Michie som DI Ross i “Taggart”

Jeg har en udtalt forkærlighed for dem! Indrømmet – har jeg en “addiction” og svaghed så er det dem. Igår kunne jeg således henfalde til Inspector Barnaby (“Midsomer Murders) spillet af John Nettles. Han er vel egentlig bedre kendt for din rolle i “Bergerac”, hvor han var den ualmindeligt charmerende detektiv, som ikke altid var lige heldig. I denne serie, elskede jeg også Terence Alexander som Charles Hungerford, som i serien er Bergerac’s ex-svigerfar, og en noget naiv og velhavende mand og far til hans ex-kone, som i parantes bemærket hedder Deborah 😉 Er du også vild med Barnaby, så kommer hele serien nu på DVD – se her!

DVD'en med kriminalkommisær Barnaby

En anden serie, jeg er vild med er Taggart, som også lige er blevet vist på DR. En absolut gevinst for serien er den dejlige mand John Michie, som kommer til holdet i 1990, og han er den eneste gode grund til at se den efter 1994, hvor Mark Mcmanus’, som spiller “Taggart” dør. På den måde ender den som i mange andre tilfælde, hvor serien bliver holdt kunsigt i live, længe efter, dem som “var” serien er holdt op. Man har fået en fantastisk (i mine øjne ihvertfald) kedelig tendens til at skifte nøglepersonerne ud, når de af uransagelige grunde ikke lige gider længere – hvad blev der af forpligtelse og kontrakter – ja jeg spørger bare?? Sådan gjorde man med serien “Silent Wittness” (1996-) med Amanda Burton og da hun (1996-2004) ikke var med længere, så fortsatte man bare uden hende – og det kan man ikke – serien er intet værd uden hende. Det er rigtig trist, når sådan noget sker.

En anden engelsk krimi, jeg holder meget af, er Miss Marple. Hun er hverken action el. hårdslående, om jeg så må sige, men bare så hyggelig og minder mig om en tid, før verden gik helt af lave 🙂 Men ingen diskussion, Joan Hickson er Miss Marple og ingen andre skal spille hende. Der er kommet en ny version af Miss Marple, men den kan jeg ikke bruge til noge som helst. Sådan er det til gengæld kan jeg købe alle Miss Marple med Joan Hickson – og de andre, hvis nogen foretrækker den på laserdisken. Klik på foto for den “rigtige” Miss Marple!

Miss Marple på Laserdisken

2 tanker om "Britiske krimiserier"

  1. Ja der mangler jeg altså også en hjælpende hånd, for jeg kan skisme ikke få mit fjernsyn og video til at gøre som jeg vil, efter jeg er flyttet. Videoen er helt ny og samme mærke som fjernsynet! ;-(

Der er lukket for kommentarer.