I sidste sekund – pyh!

Så gik dagen godt i en god venindes selskab. Der er ikke meget, der er bedre…Jeg fangede hende ved toget, men der havde vi over en time, til hun skulle være hos doktoren, så vi blev da enige om, at det måtte kvalificere til en kop kaffe et sted. Valget faldt på Dag H og vi fik simpelthen den dejligste Gulerodsbombe med creme til – nej hvor smagte den godt. Jeg fik en latte, og min veninde fik en almindelig kop kaffe. Det var godt, men den “bombe” mættede godt. Således godt fyldte, drog vi til hospitalet. Jeg har jo været på privathospital også, så jeg havde nok en anden forventning til indretningen, end den der mødte os. Jeg brød mig ikke om rammerne sådan umiddelbart, men sådan er det så. Det er jo behandlingen der er den vigtigste, og den skulle være helt upåklagelig og lægerne nogen af Danmarks bedste. Ved kig på hjemmesiden, er det da også flotte meritter de har de 3 gutter. Det viste sig, at min veninde, skulle til hos den af dem, der absolut var, hvad både hende og jeg ville betegne som en rigtig “steg” 😉 Måske var det det, der tog pippet sådan fra hende at hun blev småsløj senere – det vides ikke. 🙂 Jeg håber, hun har fået det bedre nu… hun skulle gerne ringe her om lidt og sige, hun er kommet godt hjem. Hun blev hevet og flået i og det gjorde sgu ondt, men det skulle jo til for at han kunne se, hvor meget den arm kunne og mere nøjagtigt, hvad den ikke kan. Ud kom hun, med planlagt operation til den 8. marts, så der skal jeg være chauffør igen og passe på hende efter operation formentlig, for hun må ikke tage offentlige transportmidler og køre bil må hun jo slet ikke. Så hun fik også en snak med narkoselægen. Efterfølgende skulle vi jo så have lidt frokost, og som planlagt kørte vi til Cafe Jorden Rundt. Der var fulde huse, men vi fik da en plads. Lige ved varmeapparatet. Der var kogende derinde, så det blev lidt for varmt. Vi fik dejlig kalkunsalat med bacon, – rigtig, rigtig lækkert og et glas vin og vand til. Super frokost, men så begyndte min veninde at få det skidt…. Så hun spiste næsten intet af den lækre salat og vinen smagte hende heller ikke, så det var rigtig synd, for som sagt, var det rigtig lækkert. Så kørte vi lige forbi mig, og fik en sludder og ½ time før toget skulle køre, kørte vi afsted. Det skulle have været rigelig, men jeg havde ikke lige taget højde for, at det var myldretid, så det var lige før, vi ikke nåede toget. Vi nåede lige ned på perronen, så kørte toget ind på stationen! Pyh! Det har så medført, at jeg sidder her med en lunge i kramper (har astma), for sådan en løbetur, kan jeg slet ikke magte. Men toget blev nået, og det var godt. Jeg har lige fået en sms fra hende, at hun er godt hjemme på matriklen igen – håber også I har haft en god dag! Nu skal jeg vist slappe af dels her og dels foran flimmeren 🙂

3 tanker om "I sidste sekund – pyh!"

  1. Hej D.

    Så er jeg på igen – ihvertfald fra arbejde. Sikke flot din side er blevet :o)
    Snestormen er begyndt at trække sammen her i jylland – så det er spændende om man kan komme hjem fra arbejde igen.

    Hav en god dag.

    Knus Birgitte

  2. Ja, det var en god dag, og veninden har det godt igen. Og hun havde heldigvis regnet med, og håbet på operation, så det er fint nok.

    Ser frem til uddybning i din blog, og holder øje 😉

  3. Dejligt at hører at i havde en hyggelig dag, på trods af hvorfor den kom op. Der er ikke noget mere betryggende, end at have sin ven med til en undersøgelse. Og det bliver kun bedre når man så også kan bruge lidt tid på at hygge sig.

    Jeg skal prøve at besvare dit spørgsmål til min blog, du har jo nok ret. Har vist aldrig helt skrevet hvorfor jeg sælger mit hus.

Der er lukket for kommentarer.