Stivfrosne?

Jeg gad vide, om alle mine netvenner er så stivfrosne, at de ikke kan bruge tastaturet, el. hvad der er galt, for væk er de. Ingen online, og ingen nye indlæg….. el. næsten ingen. Hm! kan jo være, nogen er flittige og får lavet lidt i hjemmet, nu når vejret ikke er til andet. Jeg fik gravet mig igennem adskillige bunker papir, der skulle sættes på plads, sorteres og noget smides ud. Nej hvor var det dejligt at få gjort. Nu kan man se mit skrivebord igen 😉 Nej det kunne man nu også før, men der var bunker, og nede i skuffen ligeså. Nu er det sorteret og det meste smidt på plads. Mangler lidt, der skal på plads. Jeg blev afbrudt af noget så ufedt som de der underlige smerter, der dukkede op i tirsdags, og som nu synes, de skulle komme igen med fuld styrke…Hm! Det synes jeg jo ikke, så jeg samlede mig gevaldigt sammen for at lave det sidste færdig og så ind og tage en pille og slappe af. Det medførte så en lur på sofaen også. Lidt aftensmad er der også gledet ned, men jeg skal som sagt have købt nogen forsyninger.

Jeg har med mellemrum været inde og kigge efter diverse herinde og på MSN, men som sagt, der er ikke meget liv i noget som helst…. Nu vil jeg gå ind og lure og se, hvad jeg kan finde og se i fjernsynet. Om ikke andet kommer der Barnaby senere 😉 God aften til jer.

5 tanker om "Stivfrosne?"

  1. Det gør jeg imorgen Henning, da skal jeg ud og handle 😉 Men hvis det emmer af forår, så er det gået forbi her. Det har været gråt i gråt her og meget, meget vådt.

  2. Altså – hvis du lige stikker næsen udenfor, vil du opdage at det bare EMMER af forår udenfor!
    Det er ikke til at sidde stille til….!
    Safterne stiger derude 😉
    Det pibler og siver og fløjter og damper af opsparet forår!
    Ikke noget stivfrosset her hos mig!

  3. Anita – håber du har fået købt en masse dejlige blomster og planter. Indhygge har det lige været vejr til. Lyder dejligt.

    Gitte – Håber du havde en dejlig føs’da hos din søster 😉

  4. Her har vi været ude og handle blomster og mad. Vi har råhygget, lavet mad og ligenu flader vi ud og glor lidt TV og småsnakker. En stille aften, hvor jeg tænker på at blogge, men ikke rigtigt gider 😉

Der er lukket for kommentarer.