Dyrlægebesøg

Idag var så dagen, hvor “Garbo” skulle til sin nye læge 🙂 – jeg har jo set ham, når jeg har været nede og handle foder. Meget kan man sige, men han er usandsynlig behagelig og sød, og meget dygtig virker han bestemt også. Forklarede tingene  meget grundigt og i det hele taget var det et vellykket besøg. Med hensyn til diagnosen, så er det aldersbetinget og der kan formentlig ikke gøres meget ved det udover at prøve at give hende nogen B-vitaminer, hvilket hun fik en injection med, og så skal hun have gærpiller og fiskeolie. Jeg tænkte godt, det var noget  i den stil, el. noget eksem, men eftersom det creme jeg havde smurt på ikke virkede, var jeg ret sikker på, det ikke var eksem. Iøvrigt har hun ikke glemt, hvad det handler om, når transportkassen kommer frem. Jeg måtte under sofaer og senge, for at fange hende, for hun var “væk” så snart hun hørte den 😉 Men det lykkedes da.

Har ellers derudover været flittig. Handlet lidt imorges, men det kød jeg skulle have på tilbud, kunne jeg ikke få. Det var ikke kommet frem p.g.a. vejret i sidste uge. Fik nogen andre småting og var forbi apoteket også og så har jeg vasket, så NU vil jeg slappe af.

2 tanker om "Dyrlægebesøg"

  1. Hej Gitte – du kan tro, jeg var træt, jeg er først vågnet her 9.40!! 😉 Tak for din hilsen! Garbo elsker også gærpiller, så det er godt nok. Moderen skal i byen efter dem og fiskeolien. Men ikke idag, idag en stille dag som vi også trænger til. Jeg var endda så træt, at jeg havde glemt at give hende aftensmad – *rødmer* – det er aldrig sket før!

  2. Det kan godt være at du synes dyrlægen er sød, men det er jo hellere ikke dig der skal stryges mod pelsen. 😉
    Men er da glad for at hører at det ikke var andet. Min gamle kat (Laban (ja det hedder hun, er også en)) får tit gærtabletter. Eller rettere B-vitaminer for det er det samme der er i. Hun elsker dem, så hun får dem som slik.
    Du har da også haft en travl dag, så kan godt forstå du er træt nu. Tror både du og Garbo har fortjent en stille aften.

Der er lukket for kommentarer.