Farvel til en stor kærlighed

Ã…ret 2004 var et trist år for mig… Jeg blev erklæret for syg til nogensinde at arbejde mere, men jeg fik samtidig min pension (hvilket var godt). Mistede min elskede mor ganske pludseligt, hvilket var absolut ganske og aldeles forfærdeligt. Samme år mistede jeg også pludselig min store røde hankant “Tutten” som forsvandt pludselig den sidste varme sommeraften.

Samme år som alt det her skete, havde jeg mødt en fyr på nettet…Vi var “kun” venner, og intet andet var meningen – han havde en kæreste, så det var ligesom på plads – troede vi! Vi skrev sammen og så lige pludselig var han væk. Sidst på året dukkede han så op igen, men inden var tonen blevet meget varm og meget fortrolig. Ingen havde sagt noget om de følelser, der herskede. Pludselig forsvandt han igen, og dennegang også lige først uden et ord, og jeg var knust. Han skrev senere og forklarede mig, hvorfor han var smuttet så pludseligt og det var der gode grunde til. Hvorom alting var, så synes han ikke, han kunne forsvare at opretholde kontakten. Jeg var dybt ulykkelig, men samtidig forstod jeg det jo godt. Og heller ikke for mig, var der nogen fremtid i at hænge fast i ham, når han var afsat. Det skal lige bemærkes at de her følelser stadig ikke er kommunikeret ud!

Så blev det Jul – det var den Jul med Tsunami’en i Østen og hele den enorme katastrofe. Når sådan noget stort sker, tænker man selvfølgelig på folk man holder meget af, og jeg på ham. Han havde ikke været online så meget, og jeg havde selvfølgelig ikke skrevet til ham, da han havde afbrudt kontakten. Men der til Jul, skrev jeg bare en kort hilsen og lod ham vide, at jeg var kommet til at elske ham. Han skrev meget sødt tilbage, at det vidste han godt, og at det havde han selvfølgelig fornemmet. Så genoptog vi vores korrespondance igen, men nu hvor følelserne virkelig kom frem i lyset, var det helt umuligt, og alt alt for hårdt for os begge! Således måtte det jo slutte igen – til sidst var vi helt ødelagt begge to, og det begyndte at slide helt fantastisk på os begge to.

I alt den tid har vi stort set ikke haft kontakt. Jeg har været utroligt ked af måden det sluttede på, men har selvfølgelig også været klar over, at det var et fantastisk pres også for ham. Der har været gået de her år, og jeg har tænkt, at vi kunne have en mindre kontakt, men realistisk ved jeg jo også godt, den ikke går. Følelserne ville jo vælde op i os igen.

Men vi havde haft en flygtig meget kort kontakt her fornyeligt, hvor jeg blev meget såret, fordi jeg synes han var utrolig kort for hovedet. Jeg skrev pænt til ham, at jeg ikke ville straffes for de følelser jeg havde haft og hvis han ikke kunne tale pænt, så skulle han lade være, for jeg ønskede ham kun det bedste. Det viser sig, at han havde prøvet at skubbe mig væk. Vi kan ikke have kontakt, og det har han desværre ret i. Men nu ved jeg i det mindste, at intet er ændret ham og jeg imellem, og jeg er nødt til at give slip på mindet om ham og en stor kærlighed! Han er pakket ned i en afkrog af mit hjerte og der bliver han. Dette er mit farvel til ham i taknemlighed over den tid vi havde!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge