Adoption og Allah

Jeg har lavet en lille rettelse i mit indlæg om adoption. Det lader til, at jeg har fået tallene galt i halsen, så nu henviser jeg til statestikken på deres side istedet. Jeg skrev nemlig til Adoption og Samfund og spurgte lidt ind til, hvorfor vi fra før 1970 ikke var med i statestikken (efter land fra 1970). Jeg fik en venlig mail fra Svend Bank Andreasen, han mener, at vi førhen blev talt med som danskfødte el. at der slet ikke er systematisk opgørelse over, hvor mange vi (Adopterede fra Tyskland) er! Men han ved det ikke nøjagtigt. Med hensyn til siden, er det jo selvfølgelig fordi det i Tyskland såvel som i Danmark nu er meget få børn, der bliver givet op til adoption, da der er gode muligheder for prævention såvel som provokeret abort. Jeg vil igen gerne reklamere for min gruppe for Adopterede fra Tyskland, som du er meget velkommen i, det er ganske gratis.

Jeg fik også en anden mail, som jeg blev meget, meget glædeligt overrasket over, og glad for. Det var fra Pia Kjær, som har skrevet bogen “Elskerinde i Allah’s Verden”. Hun var kommet hjem fra ferie, og havde fundet mit indlæg om hendes bog. Hun ville takke mig for, at jeg anbefaler folk at læse hendes bog. Det gjorde jeg, og det gør jeg stadig. Det er ikke en bog der på nogen måde, kan lade en uberørt.
Det var en meget, meget dejlig mail og ganske sandt, man skal jo vide/føle tingene, før man kan handle, og man udvikler sig hele tiden, og ligesådan har hun gjort – hun har lært meget og kommer også hele tiden videre i sin personlige udvikling. Det har vi jo allesammen prøvet, at man bliver klogere – og det er godt, når man finder ud af, at der er steder, man aldrig skal gå hen igen. Jeg vil gerne her takke Pia for mailen, men det skriver jeg selvfølgelig også til hende. Og så vil jeg sige, at den bekræftede det indtryk jeg havde fået af hende, som en meget sympatisk og varm pige!