Dagen derpå

Så blev det fredag! Dejligt! Ja selvom man ikke arbejder, er weekend (for mig ihvertfald) stadig noget særligt! 🙂

Jeg talte med Karin for en times penge siden og hun havde det ikke ret godt og sovet ret meget, havde hun heller ikke. Men der er jo ikke engang gået et døgn, så hun kan ikke forvente andet end at det skal gøre ondt, når de også har fjernet noget knogle og en slimsæk.Så det skal lige være skidt lidt før det bliver godt igen.

Jeg glemte iøvrigt at fortælle en lille kuriositet fra opholdet i venteværelset igår. De her læger er jo specialister i idrætsskader og har bl.a. håndboldpigerne som patienter på fast basis. Det havde jeg ikke opdaget, selvom deres foto hænger på væggen og en kendt – meget kendt håndbold – nu træner’s autograf er på væggen. Jeg troede jeg hallucinerede, da jeg pludselig så hende hende ved kaffe/kage/saft-vognen – men lige da jeg tænkte tanken, gjorde Karin mig da opmærksom på “det var da Anja” og ganske rigtigt, det var Anja Andersen i egen høje person. Jo hun er også høj og fylder i landskabet i virkeligheden, men var i modsætning til ellers meget afdæmpet 😉 Nu er jeg ikke håndboldfan og da slet ikke Anja-fan, men det var da lidt krydderi på en laaang venten i det dumme venteværelse, for lægen var allerede da vi ankom 1½ time forsinket ca.

51360036.jpg

Jeg har fået hængt det billede op, jeg købte igår. Jeg er rigtig glad for det selvom nogen sikkert vil synes, det ikke er noget særligt. Er man fra min bydel, vil man kunne se noget tilsvarende, hvis man bevæger sig ned på Sankt Peder i Hellerup, hvor der hænger masser af de her “skrifter” i forskellig slags. De har iøvrigt det billede jeg måtte flytte for at få dette op også “Jesus i hvedemarken” også, som er en arv far min mormor. Det hænger nu over det bogskab, jeg også har arvet fra hende, så det er rigtig fint. Mit tekstbroderi er et stort et af slagsen og passer som ventet fantastisk over min soveværelsesdør.

En tanke om "Dagen derpå"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Flere forårssteminger

Der er lukket for kommentarer.