Autisme og 3000 miles to Graceland

Det var egentlig meningen, at jeg skulle se filmen “3000 miles to Graceland” (2001) med Kevin Costner og Kurt Russell – begge favoritmænd hos mig! Også fordi jeg aldrig har set filmen før. Jeg begyndte da også at se den, men af en eller anden grund “stod jeg af”. Noget af det, der fik mig til at stå af, kan jeg nu føle, var måden den var filmet på, og musikken, når det ikke lige var Elvis, der var på. Det var en meget voldelig film, og ingen tvivl om, at Kevin Costner (og de andre) spiller godt. Kevin Costner spiller Murphy, som er en total og aldeles psykopat, hverken mere el. mindre, og i den her film, bliver, alle der kommer ham på tværs pløkket  – ret enkelt! 😉 Der er mange forviklinger med pigen Cybil – Cybil with a C! Og måske vil den kunne fænge mig, en anden dag, men idag kunne den ikke.

Jeg sappede lidt frem og tilbage og endte som ofte på BBC-Prime, på et program der hed “I want my little boy back” om det her forældrepar, der har en dreng der er fuldstændig udenfor rækkevidde grundet autisme. De beslutter sig at for at prøve “The Option Institute” i USA og på knap en uge, er drengen HELT anderledes. Jeg håber for danske forældre, at det er noget, man kigger på, for hold da op, en forskel det gjorde. Det var en dejlig positiv måde at slutte dagen på synes jeg. Man kan få brochure og udsendelsen på DVD her.

Helt slut er aftenen ikke, jeg skal stadig se min “soap”, som jeg helt glemte tidligere på aftenen – også en BBC Prime ting – Eastenders. Så det er en okay måde at slutte dagen på. Jeg er i den grad kommet hviledagen i hu idag, og sov middagslur i ihvertfald 2 timer i eftermiddag, men det var også knoklearbejde igår. Talte med min far, og heller ikke hans ryg skabte sig, som forventet, så alt i alt godt. Jeg kan godt mærke jeg har en, men det er absolut intet mod, hvad jeg regnede med.

2 tanker om "Autisme og 3000 miles to Graceland"

  1. Hej Anita Joy, og velkommen…. jeg synes, det lød som noget rigtig fint, de havde fat i på Option Institute, og det glæder mig, at der er nogen, der har taget det op herhjemme. Håber at andre og flere får øjnene op for det, og giver det en chance. Også derfor jeg skrev om det i bloggen.

    Alt der kan gøres for at disse skæbner får et værdigt liv, må da gøres. Håber du kommer igen og læser om andre ting også her.

  2. Hej,

    Jeg er begejstret for det arbejde de laver på option institute – de arbejder ikke blot med autister men alle “special need kids” – og med almindelige voksne der bare ønsker mere glæde i deres liv.

    Vi er efterhånden en gruppe af danskere der har uddannet sig som Option Proces Mentorer – med det ønske at skabe mere glæde for os selv og andre.

    Dejligt at du nød filmen.

    knus AnitaJoy

Der er lukket for kommentarer.