Kuffertens indhold

morfar-mor-og-mormor-1953-c.jpg
Min mor med sin far og mor i haven på deres gård ca. 1953

kufferten.jpg

Som jeg fortalte forleden så fandt jeg den her kuffert i kælderen, da far og jeg ryddede op. Jeg troede jo “kun” det var telegrammer fra deres bryllup – 25. maj 1957. Dem var der også rigtig mange af, og jeg ville igen ønske, jeg havde mit ønskekamera lige nu, så jeg kunne tage fine fotos og illustrere med, for de er virkelig fra telegrammernes storhedstid. Det er en tradition og en skik der er blevet sparet væk, og det er rigtig, rigtig sørgeligt, for det var en fin og festlig tradition. Jeg husker meget tydeligt, hvor spændende det var til min konfirmation, hvor jeg også var så heldig at få rigtige telegrammer. Der er det ene fine telegram efter hinanden. Ikke nok med, at de meget ofte har fine fotos på forsiden, mange af dem har også på indersiden.

hilsener-til-brudeparret01.jpg

Mellem Bryllupshilsenerne fandt jeg også en fin en fra New York, USA – en af mors veninder dengang, blev gift med en bager, og hun sendte denne fine hilsen til dem på bryllupdagen Det har nok været en stor ting på den tid- jeg må igen undskyld kvaliteten på mine fotos ;o)

en-hilsen-fra-amerika.jpg

Mor var enebarn, og således jo nok ekstra knyttet til sine forældre. Mormor og morfar boede “Nordenfjords” som man sagde i Thy i Jylland, begge mine forældre kommer derfra. De havde en dejlig gård deroppe – det vender jeg tilbage til en anden gang, og mor og far flyttede jo til Kbh. Således er størstedelen af kuffertens indhold breve fra min mormor og morfar til mor. Jeg vil tro, at mor har gemt dem alle, ligesom hun har alt, hvad vi har sendt til hende. Dette er bare en af stakkene:

et-helt-livs-breve.jpg

Godt nok har mor gemt meget unyttigt, men denne kuffert fuld af breve, er en dejlig ting at støde på. Jeg har ikke læst så meget endnu, men faldt lige over et brev, som er skrevet i juni 1964, lige før mors fødselsdag, hvor mormor fortæller, at de havde fundet deres bedste ko død på marken og slagteriet var så søde at komme og hente den. For som hun skrev, det var jo ikke så sjovt, at have sådan et kadaver liggende…. Så jeg lærer jo også noget om deres liv. Så tænk over, hvad I gemmer, og hvad I smider ud. Lige nu synes det måske værdiløst, men mange år senere, kan det være særdeles værdifuldt.

Dette indlæg er skrevet i stor taknemlighed til både mormor og morfar og ikke mindst min mor!

4 tanker om "Kuffertens indhold"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Påskeharen har været her

  2. Det er guld værd at gemme den slags.
    På loftet har jeg en kuffert med breve, der er skrevet igennem tiden. Gamle dagbøger og deslige, måske man indimellem skulle tage og få ens blog overført på en cd 🙂

  3. Ja, det er nok væk det meste. Jeg har tænkt på, om jeg skulle skrive “en bog” om ikke andet så til mine nevøer, så det får indblik i deres “gamle” mosters liv 😉

  4. Det med at det kan være noget værd senere – rent oplysnings mæssigt – kan jeg snakke meget med om. Jeg aftjente civil værnepligt (militærnægter) på Aabenraa Museum. De har specialle i søfart, og jeg kan da godt huske at mange af de ting jeg havde fat i og kategoriserede, var tind som mange folk ikke ville regne på, men det var netop beretninger (breve, dagbøger) og ting fra folk der havde sejlet. Det var en ren skat for de museums folk (forskere).

    Så det er rigtigt. Hvad vil der være tilbage af os om 50 år – ikke meget – vores blogge er nok væk og vores digitale foto stettede. Der er alt for meget digitalt som ikke gemmes til fremtiden.

Der er lukket for kommentarer.