Drømme og forventninger

ostern-004a.GIF

Så blev det lørdag. Dagen før dagen, hvor vi skal fejre min gamle far. Det bliver da hyggeligt, men samtidig, så helt anderledes, end jeg gerne ville have gjort det. Som regel er jeg helt tilfreds i min hverdag og med de muligheder, der nu er for mig. Jeg mangler ikke noget, selvom der da er ting, jeg gerne vil have. Men i den her situation, ville jeg sgu gerne være en succesfuld et-eller-andet, så jeg havde haft råd til at invitere på en lækker restaurant og forkæle far på den måde, som han så ofte har gjort for os. Jeg gør jo mit nu, og laver mad o.s.v., men det er bare ikke den fødselsdag, jeg kunne have ønsket for ham. Men han har selv bestemt, hvad der skulle ske, og han ville det sådan her og så evt. holde noget mere senere… Vi må se, jeg må jo bare gøre mit til at dagen forløber så godt som muligt, og så er det sådan. Få det bedste ud af, at jeg ikke er “loaded” 🙂 Ikke nok med det, så er jeg fuldstændig ideforladt med hensyn til en gave. Min far er stort set umulig at købe noget til. Men jeg var ærlig og sige det til ham, og vi aftalte, at han får et gavekort fra mig på x-antal gange, hvor jeg kommer og laver noget ordentlig mad til ham, for det kniber det sgu med. Og det synes han så var en strålende ide, så sådan bliver det nok og når jeg tænker over det den bedste gave faktisk! Måske en lille tillægsting i form af en film til hans nye DVD-afspiller.

Mine drømme – ikke forventninger, som jeg blev beskyldt for, blev også grundigt “skudt i sænk” igår af “ham”. Han sendte mig en meget sårende sms, og vi havde en længere ikke særlig opmuntrende snak. 🙁 Han var faktisk alt andet end sød. Så nu sidder jeg igen med den er kvalmende fornemmelse af, at en person jeg stolede på, og troede jeg ihvertfald langt hen af vejen vidste, hvem var, har “dolket mig i ryggen” (so to speak). Den der fornemmelse af at være så sårbar, skuffet og ked af det, den hader jeg så inderligt. Ikke at jeg ikke har prøvet den masser af gange før, og langt værre end dette. Men alligevel – I kender det nok godt. :-\ Men om ikke andet, så kan det da være vi endelig kan få talt ud, og hvis han mener hvad han har sagt, nåh ja så behøver jeg ikke bruge mere krudt på det. Men det var jo så ikke, hvad jeg drømte om, og jeg forventede ihvertfald ikke, at han ville behandle mig sådan. Han sagde, vi skulle snakke videre om det på mandag!!! 🙁

Til gengæld, havde jeg en dejlig snak på MSN igår ,med en af netvennerne. Vi kom lidt omkring og igen fik vi talt musik. Jeg har lige opdaget – ja, ja jeg ved det godt, er ikke så hurtig :-” – Youtube, og synes da det er helt genialt. Og jeg begyndte jo at lede efter klip i stigende omfang. Dejligt, og ikke mindst var det igen helt suverænt at opdage, at vi igen havde en fællesnævner. Vi havde haft samme teenageidoler :d (godt nok er hans favorit ikke lige med i det her klip). Jeg fandt en video med dem igår, som jeg synes, var rigtig dejlig, og som vi talte om, må det være (det er 50 år i år) verdens ældste familieband. Med den vil jeg ønske jer en rigtig god weekend, for imorgen der er jeg ligesom ude af døren hurtigere end…og jeg skal også igang her nu. Jeg håber musikken sætter mig i lidt bedre humør, for lige nu, er jeg godt nok ikke lige i humør til noget som helst, men det plejer det også altid. Hvis du er i godt humør vil det forhåbentlig også sætte dit humør endnu højere op. De kan stadig få mig til at smelte. Og jo, de sang den længe før nogen andre 😉

En tanke om "Drømme og forventninger"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Et andet 50 års jubilæum

Der er lukket for kommentarer.