Satisfaction!

kage.jpg

Og det på flere planer! Idag var dagen, hvor vi skulle holde fars 75 års fødselsdag . Der var inviteret til Brunch hos ham, kl. 10. Som følge deraf har min søster og jeg koordineret opgaver/madlavning/indkøb så godt som muligt, og det er altid spændende, om tingene nu kører, som det skal. Vi mødtes igår og dækkede borde, og det gik okay, og bordene blev rigtig fine.

Næste hurdle var så, hvordan det hele kom til at passe og gå idag. Det kørte bare på skinner, og vi havde et fint teamwork. Det havde jeg været lidt nervøs for, men det gik rigtig godt. Gæsterne ankom allesammen til tiden, på nær min faster og onkel. Da de var en time forsinket, var jeg efterhånden bekymret og talte med min farbror om, at det var da underligt, hvor de blev af. I samme øjeblik kiggede jeg ud af vinduet, og der kom de. Og de havde skisme da glemt alt om urerne, så det var 5 minutter de kom for sent, troede de 🙂 – Som jeg sagde, bedre sent end aldrig! Og de var så til gengæld de sidste, der gik! Men de fik da lov at høre for den ;). Iøvrigt er det sjovt, nogen historier der dukker op til de her familieting. Min far har været en lille rod, da han var barn. Idag var det historien om, at han fik besøg af ordensmagten, fordi han havde hejst en toiletspand med gær (så koger det over!) op i en flagstang :-” Han fik en bøde på 20 kr. – det var mange penge dengang! Det hele gik fint, og de roste maden og far fik mange gode gaver. Film, bøger, vin og op til flere gavekort, dels på weekendophold, madlavning og et besøg på en frokostrestaurant. Imorgen når det er hans rigtige fødselsdag, skal vi ud og spise… Så vi får da fejret ham noget! Det skal man da også!

Her igår fik jeg en sms. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. Det udsædvanlige var, at min veninde skrev og spurgte om jeg ville med til koncert. Jeg havde spurgt hende, om de skulle til koncert med de her gutter. Det skrev hun, at det skulle de ikke, for de kom først hjem fra Østen den dag. Jamen så tænkte jeg ikke mere over det, indtil hun skrev og spurgte om jeg ville have en billet, hvis de kunne få nogen. Og det ville jeg da helt sikkert gerne. Så her idag, fik jeg lige bekræftet – jeg skal til koncert den 5. august 2007! Det kan passende blive fars fødselsdagsgave til mig, el. det meste af den, for den er godt nok dyr (men ikke dyrere end f.eks. George Michael og det var de helt almindelig billetter). Men helt sikkert pengene værd. Vi skal sidde helt oppe foran. Billetterne bliver først udbudt tirsdag, men medlemmer af fanklubben, får tilbudt ekstra gode før tid. Og det er de. Og jeg kommer med :d Det er ikke fordi jeg ellers har den store lyst til koncerter mere, men dem vil jeg altså gerne opleve, og hvem ved hvor mange flere turnéer det bliver til. Så jeg synes, jeg har haft en god dag. Men jeg er godt nok smadret nu! Håber I har nydt det fantastiske vejr, som jeg kan forstå, der vist har hærget lidt over det hele. 🙂

Synes lige I skal se og høre mit yndligsnummer med dem her! Tak til M. fordi hun tænkte på mig!:*