Dejlig middag

ostern-001a.gif

Så er jeg hjemme igen, efter at have spist med far og min søster og ungerne. 🙂 Svoger er nedlagt med influenza 😐 (bank under bordet – håber ikke, han har nået at smitte). Det var meningen at vi skulle have spist kinesisk, men der var sørme lukket :^o . Far har et stamsted, hvor han kommer med en god ven, så vi trillede derhen. Det er Vagabondos på Østerbrogade.. I profilen står der, man skal reservere i weekenden, men med det pres der var på her en almindelig mandag, vil jeg absolut foreslå, at man gør det under alle omstændigheder. Der var da flere, der måtte gå forgæves mens vi var der.
Far og jeg faldt for tortellini med stykker af oksekød, svampe i en flødesauce, som var rigtig lækkert. Søster fik en pizza med parmaskinke og ruccula, som også smagte godt, og ungerne fik den traditionelle pasta med kødsauce. Jeg synes absolut kvaliteten var meget fin, og en meget fin betjening også, selvom hun godt nok havde vildt travlt. Ungerne fik is til dessert og vi fik en kop mokka, som også var rigtig god og billig i forhold til andre steder. Så alt i alt, absolut ikke sidste besøg der. :d

Nu er jeg godt nok smadret, 🙁 og så er jeg da ked af det, for min veninde Karin’s mand døjer stadig med det her næseblod, og er her sidst på eftermiddagen røget afsted med ambulance og stærk blødning igen! Nu er jeg holdt op med at tælle, men kan det for hulen da bare snart få en ende! Hun ville skrive senere, men jeg har stadig intet hørt, og ved ikke lige, hvad jeg skal tro, men må jo pænt vente….suk!