Skræmmende

Igår så jeg igen en udsendelse på en af mine favoritkanaler National Geographic Channel. Det var om et maksimum sikkerhedsfængsel i USA “Minnesota Correctional Facility Oak Park Heights”. Det er fænglet for de farligste mest afstumpede fanger, som man ikke kan kontrollere andre steder end der. Der er kun 60 fanger på hver afdeling af samme årsag, og selvom dette fængsel er bygget til de her psykopater, så skal vagterne stadig have et øje på hver finger. En af de værste, er dømt for mord og væbnet røveri Darnell C. Smith , og iøvrigt sidder i fængslet dels p.g.a. sine manipulative tendenser. Han indyndede sig i det sidste andet fængsel han var i, hos en fangevogter og fik hende til at hjælpe sig med at begå mord, da han slap ud, hvor han iøvrigt skar en mand så meget i småstykker, at de kun fandt benene. Altså et helt fængsel fyldt med den slags typer. “Dejligt”. Hun sidder også i fængsel nu, dog kun 12 år, mens Darnell Smith skal sidde livstid, og det er livstid medmindre han lever til han er 127 år gammel, og det er der da heldigvis ikke chance for.

Det var rystende at se, hvor langt ned mennesket kan synke og hvor afstumpede de kan blive. Darnell Smith, var et rystende eksempel, men tro mig der var flere. Men kig på hans billede, han er for mig billedet på ondskab – uf!! Hvis du vil se udsendelsen kommer den igen lørdag den 7. kl. 23.