Det sku’ være så godt, men

el-vital.jpg

Shampo! Vi piger har vel noget med vores hår? Jeg har ihvertfald. Jeg har kruset hår, ikke meget, meget, men kruset. Det kræver sin shampo, da håret bliver vildt og meget ukontrolleret med den forkerte shampo og forkerte produkter. Det er af natur tørt, men efter en lang sygdomsperiode, er den helt gal, oveni at skidtet trænger til at bliver klippet. En af de nærmest forestående projekter.

Nå, men nu ville jeg jo så gerne have noget rigtig godt shampo og balsam forleden og tænkte, at nu måtte jeg prøve noget nyt. Det skal man passe på med 🙁 Formedlest – tror det var 37,- kr. pr. stk., fik jeg indkøbt ovenstående (L’Oreal Elvital Anti-Breakage). Duften er rigtig god og umiddelbart var virkningen på lokkerne også helt i top. Indtil idag! Min veninde, der er frisør, havde sagt til mig, at hvis jeg fik kløe og svie i hårbunden, kunne det være shampoen. Ganske rigtigt, idag der svider og klør min hovedbund. Ikke så det ikke er til at holde ud, men ganske klart, den klør, svider og har det ikke godt. Det viser sig, at de her shampo for langt de flestes vedkommende (Garnier, Respons mfl.) indeholder silikone! Det klistre sig til hovedbunden og bliver liggende (det er nemlig ikke vandopløsligt). Det betyder at ens hovedpund ikke kan ånde, og man meget hurtigt får svamp i hovedbunden. 🙁

Det samme princip gør sig iøvrigt gældende ved brug af hårvoks. Lad være, din hovedbund bliver ødelagt. [-x Det har jeg også prøvet og lige så snart jeg holdt op fik jeg det meget bedre og min “skæl” forsvandt. Laget af voks/shampo incl. silikone skal opløses af andet fedtstof. Så plaster dit hår og hovedbund til med olie, og lad det sidde et godt stykke tid, og vask så håret i en ordentlig shampo – kom shampo i først. Jeg skal ihvertfald ikke bruge den her shampo mere, men går over til den jeg brugte før, el. også vil jeg prøve den min veninde foreslog fra frisøren. :)>-

5 tanker om "Det sku’ være så godt, men"

  1. Tak til dig Leif for tip også, som vil blive gransket. For maaange år siden prøvede jeg Kerastase produkter og husker dem som gode.

  2. Hej Deborah,

    Med mine 3-10 mm hår (fordi at jeg har valgt at holde det ultrakort), er jeg ikke den store ekspert på området :((

    Jeg kan dog nikke genkendende til problemet og kan i den sammenhæng anbefale Kerastase Specifique Bain Prevention, som du kan få hos de fleste frisører. Den koster ganske vist 160 kroner, men er drøj i brug og har altså fordelen med at være yderst skånsom.

    Du kan eventuelt se produktet på http://www.hqhair.com/code/products.asp?PageID=96&SectionID=153&FeaturedProduct=668&pID=1

    /Leif

  3. Ja du har da ret i, at man reagerer forskelligt. Den silikone der er i shampooen er anderledes end den, du mener. Den er plastisk fortælle frisørveninden. Men tak for tip, jeg vil kigge efter den shampoo du anbefaler også 🙂

  4. Nå ja, den bedste hårkur jeg nogensinde har brugt, var fra Redken – den skal ligeledes ikke i hårbunden. Men jeg har ladet mig fortælle at det er meget individuelt hvad der er godt til ens hår.

  5. Jeg bruger både voks og silikone dråber i mit hår, men det er kun i det lange – dvs aldrig i hårbunden. Nu har jeg også en manke der er næsten 80 cm fra top til spids, så der skal lidt til at holde krøllerne nogenlunde på plads! Det samme skal man gøre når man bruger balsam. Aldrig putte det i hårbunden men kun i spidserne og i det lange “mellemhår”.

    Med shampoo er mit hår som oftest ligeglad, men jeg sørger for at skifte ofte. Helst bruger jeg Derma som er helt uden parfume og parabener, eller Neutral som ligeledes er uden parfume. Da shampooen er den eneste der kommer i berøring med min hovedbund, vil jeg helst vælge dem uden parfume.

    Prøv Derma til dit hår, det kan købes i Føtex, Iso og Irma så vidt jeg ved. Måske også Super Best. 🙂

Der er lukket for kommentarer.