Morfar og minder

morfar-krogagergaard.jpg

Inpireret af Marianne’s indlæg om hendes farfar, fik jeg lyst til at skrive lidt om min morfar. Min morfar var en rigtig hyggelig fyr, og en lun Jyde. De historier han kunne fortælle, var helt fabelagtigt. Det var nok ikke egentlig historier jeg skulle have synes var sjove, for min alder, men det gjorde jeg altså. Når ham og far kom igang med at fortælle, så var det altså sjovt. Om lokale særlinger og sjove episoder.

Ligeledes var det altid en tradition, at når vi kom i jordbærsæssonen, skulle vi ud i jordbærbeddet og plukke nogen af de fine jordbær frisk fra plante (så smager de jo helt fantastisk) – og morfar havde altid gemt de bedste til os :) sådan var han. Til gengæld grinte vi også lidt af ham :-“, for morfar havde en bil. Også før den, men dem husker jeg jo ikke. Det var en Volvo Amazon. Og godt det var sådan en traktor af en bil, for køre bil det kunne han altså ikke. Vi kørte meget ofte søndagstur og tog kaffen med, og det gjaldt altid om, at få min far til at køre, for ellers var det en sand lidelse at høre på bilen stønne sig igennem landskabet i 2. gear!!!! :o Jeg ved ikke, om morfar opfandt dem højere, men ikke på søndagsturen. Han må nødvendigvis have gjort, når de kørte over til os i de tidlige år :d Vi fik senere bilen, da han ikke var mere, og unødvendigt at sige, at gearkassen skulle skiftes :)
Når morfar kom over til os havde han altid Toms Guldkarameller med til mig, og jeg husker det som noget af det bedste – jeg kan stadig godt lide Guldkarameller, men med det udbud af slik, man præsenteres for idag, er det jo ikke helt det samme – desværre ;-) Så jo, jeg har mange gode minder om min humoristiske og søde morfar.

krogagergaard-kallerup.jpg

“Krogagergaard” – Kallerup, Thyholm

Han blev slidt op. Han havde et landbrug, som alle jo ved er hårdt arbejde. På et tidspunkt blev morfar væltet af en kvie, der trådte ham i ryggen, så han brækkede noget i ryggen, og han måtte opgive landbruget. Oveni fik han dårligt hjerte. Men han fik da nogen gode pensionistår. Til sidst fik han blodpropper i lungerne som blev fejldinogsticeret og hjertet var slidt op. Det sidste år kunne han godt have undværet, men han fik da 80 år her. Billedet af morfar er taget på trappen på deres gård, som ret ung, men nøjagtig hvornår det er taget ved jeg ikke. Gården ligger iøvrigt i Kallerup på Thyholm, helt ud til vandet, et meget smukt sted. Der er ikke andet end hovedbygningen tilbage, og den er også ret ødelagt desværre.

2 tanker om "Morfar og minder"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Ville have været

  2. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield