Mere morgengalop

helles-charmetrold2.jpg

“Jason”

Jeg skulle jo ned og se min veninde ride arbejde på sin hest idag. Så jeg gjorde mig klar og var dernede kl. 8. Jeg vidste godt, at hun først skulle ride lidt i 9, men jeg tænkte vi kunne få en sludder inden. Det kunne vi så ikke. Der hvor hun har sin hest regerer en sur mokke, som kiggede på mig som om, jeg måtte have “slugt søm”, fordi jeg ville vente på hende i stalden. Så gik jeg bare igen!!! Så var mit morgenhumør da ødelagt. Jeg gad vide, hvad der stikker sådan nogen mennesker. Træls er det ihvertfald.

paa-vej-hjem.jpg

Jeg mødte så Marianne, da jeg gik ned mod banen, og måtte jo så sige, at jeg åbenbart ikke var velkommen i stalden. Jeg hverken råber el. skriger el. er ond ved hestene – tværtimod! 😮 Hun ved godt, at hun kan være underlig deroppe, så vi blev enige om, at jeg så bare ventede nede ved banen. Det var immervæk en time, jeg skulle stå i stiv kuling og vente. Jeg havde belært af erfaringerne fra lørdag, pakket mig godt ind. Men vinden var tiltagende, og det var pissekoldt til sidst, men jeg fik da set hende ride, og det gik rigtig fint. Galophestene er forment adgang til Dyrehaven på søn- og helligdage, så der var trængsel på banen, så jeg fik mine lyster styret, helt sikkert.

Mens jeg så stod der, så kom der da en gut og sludrede lidt. “Spræl” bliver han kaldt, og han har lige fået sig en to-årring. Det var vældig hyggeligt, men som sagt til sidst var det selv med tiltagende mængder tøj bare for koldt. Det med at tage billeder, blev heller ikke til så meget idag. Jeg forsøgte, men der var simpelthen for lidt lys, til at tage så langt væk, men lidt har jeg da snuppet.

En tanke om "Mere morgengalop"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Sæssonstartstemninger

Der er lukket for kommentarer.