Så jeg virkelig rigtigt

haglskyer-080507.jpg

Sådan så himlen ud her imorges. Ikke ligefrem en sommerhimmel. Det var lige før det hele brød løs og det begyndte at styrte ned. Det øsede ned, men jeg synes godt nok det larmede noget, at tænkte at det da godt nok var noget af en byge – men tro det eller lad være, det haglede skisme! Det er da noget i maj måned synes jeg. Jeg ville have taget foto af haglene, men det stod ned i så store mængder at jeg hurtigt trak ind igen efter jeg lige stak næsen udenfor på altanen.

Gudskelov er det nu klaret op, og solen skinner. Godt det samme, for jeg skal på fotoopgave i eftermiddag. Det er en dejlig hest, der skal fotograferes, så det er ren fornøjelse.

Som jeg skrev i mit indlæg, så skrev jeg til discjockey’en og han kunne godt huske mig, og sangen – han kunne dog ikke huske titlen, men jeg håber, han kommer i tanke om den. Det var lidt sjovt, at få en mail fra ham. Som jeg også der var inde på, det er altså sjovt, hvad der kan komme ud af en blog.