Egoisme?

pelargonie.jpg

Jeg faldt lige over en blog idag, hvor folk der ikke bryder sig om tørklæder, bliver hængt ud som krigsliderlige, egoistiske og lidt til. Vedkommende, har da helt ret til sin holdning – helt sikkert. Hun skammer sig over os danskere – jamen så er det godt, hun sidder i udlandet og kan få statsborgerskab i et andet land. Alle der tager stilling til tingene gør det jo formentlig ikke kun udfra en egoistisk synsvinkel. Det er vel en helhedsmæssig betragtning om, hvad man mener tjener Danmark og danskerne og selvfølgelig en selv bedst. Men nu er forhold som en Irak krig, Afganistan konflikt jo altså ikke noget, der KUN berører en selv, det er hele samfundet. Med hensyn til tørklæderne har jeg ikke taget stilling til et evt. forbud. Jeg har svært ved at få det til at hænge sammen med den personlige frihed som jeg hylder. Men samtidig vender alt sig i mig, når jeg ser små piger på 10-12 år pakket ind, så man ikke kan se op og ned på dem. Sådan har jeg det, og så er det sådan. Men det har intet med alle de andre ting at gøre. Tingene skal holdes adskilt.

At blive kaldt krigsliderlig kan virkelig “bringe mit pis i kog”, for er der noget, jeg ikke er, så er det det. Slet ikke. Til gengæld mener jeg, at nu er vi med i den fredsbevarende styrke og skal genoprette landet. Så kan det altså ikke nytte noget, at vi klynkende trækker os tilbage, før tingene er iorden til det. Det er altså så typisk dansk, at så snart danske soldater falder, er “helvede løs”. Hvis man er soldat, så er det altså risikoen. Sådan er det “game” altså. Sjovt – nej gu er det da ej sjovt, men det er altså betingelserne. Det kan ikke nytte at vi “flæber” så snart, det går lidt ud over os. Se det er for mig egoisme. Nu har amerikanerne og britterne taget skraldet i evigheder, og når vi så skal til at “ofre” lidt, så piver danskerne. Det kan jeg bare ikke tage. Jeg har dyb medfølelse med dem, som mister deres kære. Men de ved også godt, at det var prisen der kunne risikere at skulle betales. At alle så håber på at komme hel og rask hjem, er da logik. Og det ønsker vi andre da også. Men i en krig er der altså desvære ofre – og ikke kun danske, mange andre – irakere, englændere og ikke mindst amerikanere. Vær stolte af vores soldater, at der er nogen der vil, og så støt dem, der holder ud og gør opgaven færdig istedet for at “pive” – det gør de ikke, for de kender betingelserne.

6 tanker om "Egoisme?"

  1. Der er også STOR forskel på de to ting, men det orker jeg ærligt talt ikke at forklare dig! Nu synes jeg bare vi bliver enige om, at være uenige, og så kan du promovere dine synspunkter på din egen blog. Jeg er ikke krigerisk, og det fastholder jeg. Vi har to forskellige meninger om, hvad det er.

  2. Krigerisk er noget jeg aldrig nogensinde bliver, se nu f.eks. hvor langt de ikke kom med krig og vold i Nordirland, det var dialogen der vandt der! På den baggrund kan jeg sige at mine krige altid vil blive kæmpet med ordet enten i min mund eller på papiret! Altid!

  3. Du har ret til din holdning som jeg så ikke deler! Hvordan tror du det ville se ud, hvis ikke vi var gået ind i Irak – det tør jeg slet ikke tænke på!

  4. Jeg vil argumentere at DK slet ikke har noget at lave i den ulovlige krig! For det første fordi den er ulovlig og desuden er der ikke ti vilde heste der nogensinde får mig overbevist om at krig fører noget som helst positivt med sig! Aldrig!

    Vi skylder vores danske Jenser at hitte dem hjem så hurtigt som muligt og så ellers sætte alle sejl ind på en diplomatisk løsning.

    Det er et faktum at DK er medlem af Nato, der ikke just kendt for at være ret meget andet end krigsliderlighed!

    Må FN sejre i længden!

Der er lukket for kommentarer.