WordPress om igen

tagetes-i-aftenlys-190507.jpg

Nærmest glødende er de her tagetes i aftensolen. Jeg synes, de er rigtig kønne. Jeg har ikke så meget andet at bidrage med, når jeg ikke kommer udenfor jo, men mine altanblomster er så fine, at det faktisk ikke gør så meget.

Projeketet med opdatering fyldte det meste af formiddagen, og en installation af en ekstra blog også. Intet af det gik særlig godt. Jeg var så utilfreds med min opdatering, at jeg fik installeret den gamle igen. Jeg vil skisme ikke have noget nyere bare for fornyelsen, når det slet ikke fungere efter hensigten og de gode funktioner, jeg skulle bruge mest var pist forsvundet – ikke tale om. Så bliver jeg her, hvor jeg er og trives ganske fint. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man laver det dårligere – det tror man jo nok heller ikke, men for mig var det ihvertfald.

tagetes-close-i-aftenlys-19.jpg

Helbredet er noget lort, og feberen drøner op og ned, som en high speed elevator i Petronas Twin Towers (så en udsendelse om dem igår) og jeg har brugt meget af eftermiddagen på at prøve at sove det væk. Den er så også faldet lidt, men jeg ved også af bitter erfaring, at det er om ikke at glæde sig for tidligt. Det mest ærgerlige ved det var, at jeg mistede en god løbsdag! Men der var mange overraskelser i det kan jeg se, efter at have hurtiglæst resultaterne. Jeg skal ind og kigge lidt mere på dem.

Jeg har først idag fået at vide, hvor jeg kan få oplyst, hvor mine fotos kommer i. Når jeg ved det skal jeg selvfølgelig fortælle det. Men det skulle være forrige uge den 13. og så de lokalaviser der kom der. Men hvilke ved jeg så ikke endnu. Jeg vil ønske jer en god aften og håbe I har haft en god dag.