Undskyld til B.S.

716_bs-close-up-10-webopt2
Billedet er brugt med tilladelse fra B.S. og må ikke kopieres!!

Forleden skrev jeg dette indlæg vedrørende B.S. og Bjarne Riis og hele den her kedelige dopinghistorie.

Forinden havde jeg skrevet til B.S. og fortalt ham min uforbeholdne mening om den ting, der IKKE kunne mistorstås. Med andre ord var jeg meget hård ved ham. Da han så havde været på TV og kommet med div. udtalelser skrev jeg igen, og sagde til ham, at nu havde han jo sagt, at han stod last og brast med Bjarne Riis, så nu havde han jo sådan set svaret på mine spørgsmål, så hvis det var, så behøvede han ikke svare mig. Men det gjorde han. Og det er jeg egentlig glad for, at han gjorde. Han skrev en meget, meget fin mail til mig. Langt pænere end min, som var skrevet i øjeblikkets frustration og skuffelse. Som sagt før, slet ikke over Bjarne Riis, og ikke over han tog doping, men over løgnen.

Jeg var vel skuffet over, at “min” helt (for det var han virkelig, og er stadig efter den her mail og erklæring – undskyld B.S.) skulle hives ned på det plan, og at HAN var blevet snydt, netop fordi jeg har opfattet ham, som den her retskafne og fine fyr. Jeg synes vel (det synes jeg stadig), at B.S. er ALT for god til at rode med noget, der i mine øjne er SÃ… råddent som det system, der er cykelsporten, og da især, når de så lyver.

Jeg glemte 2 vigtige ting. Dels at netop fordi B.S. er så retskaffen, så stikker han ikke halen mellem benene. Og havde jeg lige talt til 100, inden jeg skrev min mail, så ville jeg også kunne huske, at det er en væsentlig ting, i hans “belæringer” og grundholdning, at man må tage konsekvenserne af sine valg, og stå sammen når det gælder. Og nummer 2 så er det B.S., der skal føle efter, om han vil tilgive Bjarne Riis, det er ham, der skal arbejde for ham. At jeg så ikke kunne være så overbærende, gør ikke B.S. til en ringere mand.

I sin meget søde mail, skrev han bl.a., at han havde skrevet den her erklæring på sin hjemmeside omkring det, og han håbede jeg ville læse den. Og selvfølgelig ville jeg det. For jeg “bryster mig af” også at have retfærdighedssans, så selvfølgelig ville jeg det. Efter jeg havde læst den blev jeg faktisk lidt skamfuld over mine mails, for når jeg ser det sådan som han gør, eller prøver ihærdigt, og det skal man da, når man tager sådan en dialog ;-), så forstår jeg ham godt. Han ville først være et rigtig pjok, hvis han gjorde det modsatte af, hvad han har banket ind i knolden på de andre, de ikke må. Og det er rigtigt – så undskyld B.S.

Jeg vil dog sige, at hans ædelmodige holdning overfor Bjarne Riss, stadig er mig en gåde. For set med mine øjne, så synes jeg, at han har haft jobbet på “falske forudsætninger”, når Bjarne har løjet om noget så vigtigt, og jeg synes stadig, det er forræderisk. At han overhovedet vil og kan begive sig af med at stole på på ham, synes jeg måske nok, som han selv er inde på er både naivt, og en smule dumdristigt. Jeg kan være bange for, at det langt fra er første gang, han bliver skuffet og ladt i stikken. At jeg ikke forstår hans valg, gør ham ikke til et mindre godt menneske, el. en mindre mand, tværtimod. Så hermed en undskyldning for, at jeg var “for hurtigt ude”. Så gå selv ind og læs B.S.’ fine statement på hans hjemmeside, så forstår du måske også lidt bedre.

Alt dette har jeg skrevet personligt til B.S., og har d.d. fået en utroligt sød mail tilbage. Hvad der måtte være ødelagt i et øjebliks frustration, af min beundring for ham, er genoprettet. Jeg håber bare ikke, han bliver skuffet i fremtiden, med den beslutning han har taget

6 tanker om "Undskyld til B.S."

  1. Uagtet historien Riis versus B.S så syntes jeg at det er stort af dig at indrømme her på siden (halv offentligt), at du var for hurtig på aftrækkeren, at det skrevne ord kan virke hårdt – flot menneske egenskab – det tager jeg hatten af for \:d/

  2. Jeg ved ikke med ham BS. Jeg må nok indrømme at jeg synes hans bog var lidt for meget: mig, jeg, mig, jeg, mig , jeg osv. Men det er vel en del af det med at skrive en selvbiografi – og nok derfor jeg sjældent læser selvbiografier. Men ellers en god bog og føj for et liv. Jeg vil da heller ikke lægge skjuld på at jeg sikkert kunne bruge et af hans kurser til at få rusket op i lille mig. Det kan de fleste vel – når det kommer til et stykke.

    Men det med ham Riis – hey – det har vel nærmest været offentligt kendt i mange år at de der cykelryttere var på noget og når han nu kunne klare det så godt i Touren – hey – han var da på noget – den havde jeg da regnet ud for længe siden – and so what – det var sikkert over 75% der var dengang. Og det burde ham BS da have regnet ud. Men det gør da ikke Riis til en anden end den han er og jeg husker da fra bogen hvor meget BS roser hans metoder – og det er vel det han skal bedømmes efter – ikke hvad han gjorde eller ikke gjorde for lang tid siden.

  3. Og forresten – giver Marianne ret – man skal være ærlig og indrømme når man tager fejl. Tak for det.

  4. Tak for din hilsen Claus – Jamen det vidste han da også, og det skriver han også i sin erklæring på hjemmesiden, hvis du læser den. Og som jeg skrev, det var egentlig heller ikke det, jeg “angreb”.

    Jeg kan rigtig godt lide at læse selvbiografier, og jeg holder fast i, at BS’s er en af de allerbedste af slagsen, jeg overhovedet har læst. Og ingen tvivl, vi kunne alle lære en hel masse af ham!

  5. OK – så fik jeg læst BSs kommentarer og jeg må give dig ret – han er på linie med mig – so what – let’s move on and not dwell in the past. Og som sagt – jeg synes at Riis gør det godt nu – så lad ikke fortidens synder være det eneste vi dømmer ham på – alle gjorde det jo (ved godt at det er en lam undskyldning – men vi bruger den nok alle tit alligevel)

Der er lukket for kommentarer.