Fugtig morgen

garbo-paa-min-seng.jpg

Luften emmer af regn, og det er overskyet udenfor. I det jydske kan jeg forstå, det har tordnet igår aftes, ihvertfald hos min veninde Lotte – hun mistede strømmen igår aftes skrev hun. Men den kommer da formentlig igen.

Her skete der ikke rigtig noget, efter jeg kom hjem fra indkøb. Jeg faldt i søvn i stolen, og da det var tid til lidt at spise, var der ingen energi overhovedet, så det blev ikke til noget særligt, men det er okay, for idag skal jeg jo lave mad til den store guldmedalje. Min veninde Helle kommer på besøg. Det bliver hyggeligt.

Foreløbig har jeg en mail, jeg skal have svaret på. Jeg fik ikke mindre end 3 interessante mails igår, og den ene har jeg ikke svaret på endnu. Så det må jeg hellere få gjort. Når det så er tilendebragt, skal jeg igang med dagens dont her, lidt rengøring og som sagt madlavning. Jeg regner med at poste “fra slagets gang” senere.

Morgenes nyheder er som sædvanlig en deprimerende affære. Mord/selvmord hvor 4 børn er indblandet – hvad sker der lige for folk. Og så siger du nok, der i USA, og ja det er det, men vi har jo også oplevet det herhjemme.

Den deprimerende adoptionssag, udvikler sig i helt forkert retning, og ministeren er åbenbart fuldstændig følelsekold, når det gælder et lille barn på 6 år. Der er før grebet lovemæssigt ind, når der var åbenlyse uretfærdigheder, såsom i udvisningssager – hvis ikke det her er mindst lige så slemt, så ved jeg ikke. Jeg er chockeret over og forfærdeligt ked af, at man udviser sådan en mangel på vilje til at hjælpe her. Hvis du mod forventning ikke ved, hvad der tales om, så se her. Der er da heldigvis skabt røre om sagsgangen, og nogen mener da Gudskelov at tingene skal laves om. Så det er da noget at kæmpe for. Som det er, så er familien forsvundet med pigen, hvilket jeg godt kan forstå, men det er jo en stakket frist, når alle holder så stejlt på deres stive systemer. Æv!

Drab og knivdrab, er ved at blive en daglig foreteelse i lille Danmark også. Således endnu et her til morgen. Og så er der hele snakken om organdonor-reality-TV - Nu skal vi sikkert også have det her. Jeg synes, det er forkasteligt, men det er så bare mig. Og så synes jeg det er bemymrende, at man udfaser (som det hedder) Botanisk have, – ikke nogen god ide. Jeg forstår altså ikke lige, hvad der sker. Det er da et område, hvor vi har virkelig gjort os god bemærket og kan blive ved at gøre det og så skal det også ødelægges. Nej jeg forstår det ikke.

Dagens blogrunde bragte mig til en sjov fortælling Camilla i Kina, prøv selv at læse om vandreture og klipning (som er meget anderledes end i DK) ;-)

Birthe ser ud til at have været på en dejlig udflugt
. Til gengæld har hun ikke blogget mad, men det kommer her idag siger hun. Det glæder vi os til.

Liselotte frekventerer stadig det Københavnske, og har været i Sydhavnen og handle italiensk, det lyder dejligt, og der må jeg vist ud en dag også. Iøvrigt er billedet af skrotpladsen, der jeg afleverede min dejlige Toyta Carina, da den skulle den vej sidste sommer :(

Jeg fandt endnu en bogglad blogger igår – Mia! Hende skal jeg lige lure lidt på. Mig og bøger p.t. hænger ikke sammen. Jeg er inde i en ikke læse fase. Dem har jeg i perioder, men så tager jeg revance. Generelt læser jeg nok også mere om vinteren. Dog er der en bog jeg altid har liggende på natbordet og som jeg læser lidt i hele året, men den må vist have sit eget indlæg på et tidspunkt. Nu må jeg vist hellere få skrevet den mail, jeg satte mig for at skrive for 1½ time siden!!! Og ellers komme i omdrejninger. God dag til dig! :)

3 tanker om "Fugtig morgen"

  1. Ja søreme. Det har tordnet her i jyske faktisk hele natten måske. Jeg havde svært ved at sove med alt det blitz :(

    God dag til dig og din veninde :)

Der er lukket for kommentarer.