Dejligt gensyn

spand-greb-mm.jpg
Hvad der ikke står sådan rundt omkring – jeg skal lige sige, at smøgerne ikke har noget med hverken Helle og jeg at gøre – det er vores Jockey, der ryger

vaeltet-speedy.jpg
Helles hund “Speedy” havde ellers fulgt mig trofast rundt, men træt blev hun og “væltede”

smeden.jpg
Smeden – eller en af dem, kom forbi, ikke til vores, men naboens heste

Jeg drog afsted ned i stalden for første gang i 3 uger. Det var rigtig dejligt at se alle (alle er i den her forbindelse både 2 og firbenede) igen. Der blev gået tur, og så fik jeg da lige striglet to heste, der havde været ude og rulle sig – gys, det var noget af et arbejde, og umuligt at få helt af. Men vi besluttede at gemme vaskeriet. De andre tog ud på “babyerne” og jeg var efterladt til at gå tur med de andre to. “Playhouse” er en helt anden hest nu, og vi hyggede os rigtig – i over en halv time gik jeg med hende. Så var det “Finish” tur – ikke tale om, han ville gå alene, så han havde overhovedet ikke tid til at spise, endsige stå stille, og tog først givne lejlighed til at begynde og spasse rundt. Så blev han sat ind, for så var ideen jo væk. Mens jeg stod og lagde dækken på, kom de andre tilbage, og vi fik ordnet dem og fodret. Puha jeg er træt nu.

Ikke nok med det, så ringede Dorte, om vi skulle gå i biffen her iaften. Der går film med Hugh Grant, og ham kan vi godt lide. Så her om en time tager jeg toget mod Lyngby og så ses der film – hvis jeg kan holde mig vågen – jeg har ingen lur fået, og jeg er SÃ… træt! Puha! Nå, men det skal jeg så.

Imorgen går turen igen i stalden og så hjem og skifte, og så skal vi ned på Travbanen og se Jyllandsløb og spise grillmad – det er da slet ikke så dårligt! Lige nu er jeg nu mest bekymret om, hvor jeg skal få energien fra, men et er sikkert – søndag ligger jeg fuldstændig brak og sikkert flere dage efter det.

4 tanker om "Dejligt gensyn"

  1. 🙂 Hestemiljøer i det hele taget er fantastiske, og folk der aldrig har prøvet det, forstår det nok ikke helt :-\ . De går glip af meget – dejlige mennesker og ikke mindst kontakten med dyrene. Det har været og er stadig, det bedste jeg ved – needless to say 😉

  2. Uha hvor det vækker minder – jeg er selv nærmest opvokset på Bjæverskov Travbane idet min far havde beslagsmedien dernede..

    Det er et fantastiskt miljø 🙂

Der er lukket for kommentarer.