Visit på Enghavelyst

Det var en dejlig morgen. Solen skinnede og allerede fra morgenen af var det meget varmt. Først børstede jeg “Playhouse” – hun skulle med transporten kl. 9. Hun går til bedækning nu her. Vi var kede af at komme af med hende, men den løsning var på nuværende det bedste for hende. Så det er en hest mindre, og en start mindre på lørdag. Transporten kom, og hun spadserede op i den, som om, det var noget, hun gjorde hver dag. Gudskelov. Det er så træls, når de er kede af det.

Da hun var væk skulle Karen og Helle på banen på “Game Boy” og “Jason”, så jeg fik dem hjulpet afsted, og så var der kun “Finish First” og jeg tilbage. Vi skulle prøve at gå en tur, men med sidst “in mente” var det ikke lige fordi, jeg regnede med den store succes. Først var han helt oppe og køre, da de andre gik og oveni det hele, var de igang med at klippe kanter og noget nede på banen med et apparatur, der larmede helt vildt. Så jeg lod ham lige stå lidt, og ville se om ikke han “faldt lidt ned”. Det gjorde han og så tog jeg ham ud. Han fik i modsætning til sidst spist lidt, men ikke ret meget, og til sidst satte jeg ham ind.

Da de andre kom op fra banen, gik jeg tur med “Game Boy” da han var blevet vasket, og de to andre gik på “rotunden” som de jo også har gjort før. Vi gik længe, og han hyggede sig gevaldigt. Han slapper ihvertfald af. Bagefter var de to andres tur, jeg tog “Finish” og Helle “Jason”, og så skulle der fodres og så hjemover. På vej hjem kom jeg i tanke om, at jeg ville op og se, hvor Brian Wilson holder til, for jeg har ingen ide om, hvor det er. Nu har jeg lidt mere, for jeg har fået det forklaret.

Men det endte med, at jeg kørte forbi “Enghavelyst” istedet for. Der holder Søren Jensen og Hanne Bechmann til. Jeg fik en hyggelig sludder med Smeden Rasmus Olsen, som var og ordne heste for Søren. Søren selv kom også lige forbi, og ham hilste jeg også på. Eva kom med en meget gravid mave, og vi fik sludret og så fik jeg da også hilst på Dyrlægen Poul Hjort, som jeg så passende kunne hjælpe med at holde “Game Boy” som lige skulle have et visit af ham. Da det var overstået kørte jeg hjem efter et kort visit hos Irma.

enghavelyst-airboss.jpg
“Airboss” som iøvrigt skal starte på lørdag

enghavelyst-soerens-stald.jpg
Søren Jensens Stald

enghavelyst-smeden-arbejder.jpg
Smed Rasmus Olsen i arbejde

enghavelyst-02smeden-arbejd.jpg
Rasmus igen med “Envollee”

enghavelyst-hannes-stald.jpg
Hanne Bechmanns stald – Bilen er smedens

enghavelyst-hyld.jpg
Hyld

enghavelyst-blaa-blomst-und.jpg
Blå blomst, der voksede under hylden

enghavelyst-soerens-stald02.jpg
Sørens stald igen

hyld02.jpg
Den gamle hyld står i modsat ende af Sørens stald