Tidlig varm morgen

bla-geranium.jpg

Godmorgen i stuen el. hvor nu ;-) Det er tidligt, og jeg er træt, har ikke sovet optimalt godt. Jeg drikker iskaffe og håber, at den smertestillende, jeg har taget for lidt siden snart virker. Jeg har nemlig været så “heldig” at få en fibersprængning igen, i den samme skulder. Den må have et svagt punkt. Nogen der ved, om sådan en kan blive “forfalden” til at gå i udu? “Garbo” er på plads på kradsebrættet, så alt er lutter idyl, ser man bort fra min skulder.

Blev jo ikke færdig med indlæggene igår, og jeg nåede heller aldrig “min runde” færdig. Så nu er det om at prioritere igen – det er ikke let, men jeg vil lige tage “lidt runde” og så ser vi hvor meget jeg kan nå, inden jeg tager afsted. Som min veninde sagde, så skal jeg jo ikke ligefrem få stress, og det har hun jo ret i. Det er ikke sådan, når man har så meget på hjerte.

Jeg kom fra det forleden, men Anita, havde være så heldig at støde på Molly, og endnu bedre, fortalte hun os andre om det. Når man kender mig, og ved hvor glad jeg er for dyr, var det jo en dyrbar skat at støde på. Molly er ganske vidunderlig, men du kan jo selv kigge.

CAPAC har altid nogen interessante indlæg, og der har været flere spændende de seneste dage, både om min helt Sean Connery, der ikke kommer med i ny Indiana Jones-film. Godt nok træls, for ham er jeg godt nok vild med. Godt vi har masser af film med ham “i gemmerne”. Han har fortjent at holde otium. Igår var det partisantørklædet, der blev mindet, og også jeg har haft sådan et – mit var bare sort. Jeg husker godt, min mors meget begrænsede begejstring over det valg af tilbehør ;-)

Man kan læse idag, at flere bliver vegetarer nu. Det synes jeg faktisk er godt. Jeg har været vegetar i ca. 9 år, men opgav den livsstil for nogen år siden. Der er meget godt at sige om det, fra alle synsvinkler, og jeg vil klart anbefale det. Dog skal man være opmærksom på, at man får de ting, man skal have. Det gjorde jeg ikke, og blev syg, men gør man det, så er det en sund og lækker måde at leve på. Du kan læse mere om vegetarisme på Dansk Vegetarforenings side. Har du spørgsmål til det at leve som vegetar el. ønsker en opskrift, så er du også velkommen til at kontakte mig. Og nu spør’ du måske, hvorfor jeg holdt op igen. Jamen jeg følte bare for at spise kød igen, og så gjorde jeg det, men jeg holder skam meget af grøn mad også stadig, og spiser det også ofte.

Therese har bestået køreprøven, og det bragte jo minder om da man selv fik sit. Nej hvor jeg kan huske den gode fornemmelse. Veninderne blev “luftet” og far har altid været helt vildt sød og låne mig en bil fra den dag og indtil 1987, hvor jeg købte min egen første bil – en Nissan Sunny 1,3 – i en flot jordfarvet metallak. Den metallak kostede ekstra, men jeg kan huske, jeg måtte bare have den farve. Iøvrigt er min cykel blevet lakeret samme farve engang. Den “skiftede ham” fra lyserød :o – som jeg blev træt af.

Sifka, har serveret lækker salat for familien – en for mig ny kombination, men det skal prøves.

Iduna, filosoferer over det med blogfrekvensen og hvor meget og hvor lidt man skriver, og hvor meget er pligt/lyst o.s.v. Jeg har masser af skrivelyst – men bare ikke timer nok i døgnet. Igår ville jeg f.eks. også gerne have skrevet lidt om nogen film i fjernsynet, men som det vides, blev jeg ikke engang færdig med dagen igår -og er i skrivende stund stadig ikke. Om jeg når så langt, inden jeg skal gå her idag :-??

Ella trak i skyggen igår, og jeg må indrømme, jeg gruer for dagen idag, som bliver overmåde varm og lang. De har lovet op til 28 grader! Det er ganske enkelt for varmt til at foretage sig andet end at sidde i en stol og gispe – el. alternativt på en strand. Da jeg ikke er til sidstnævnte, så ville det første være at foretrække. Men jeg har nogen heste og en Helle, der venter mig her om et par timer og så er der løb hele dagen. Og det bliver hyggeligt, spændende og alt det andet – men jeg ville gerne have lidt skygge også og ikke mindst ikke så høje temperaturer.

Jeg må hellere se og få postet de sidste to indlæg om gårsdagen hos Marianne og så skal jeg til og afsted efter det. Håber I må få en god dag derude…

5 tanker om "Tidlig varm morgen"

  1. Godmorgen i stuen (hvor jeg også sidder ligenu) :)

    Molly er bare for lækker! og det samme er de andre hundevenner hun har linket til. Uha, jeg forelskes så let i de hvid/gule retrievere. En sød, blød og mild hunderace, der ganske vist er meget arbejde ved og med, men som også kvitterer ved at være trofast og lege/arbejdslysten hele hundelivet igennem. JEG ELSKER DEM ;)

  2. Godmorgen Anita :)

    Ja de er skønne. Marianne, som har “Vega” havde en dejlig labrador også, men hun døde her for et par år siden. Men hun skal have en igen, og det er jo stort set samme temperament som Retriveren, så vidt jeg ved. Du må have dig sådan en, når du får “huset” ;-)

    Kan du have en dejlig lørdag!

  3. God morgen Deborah og ha en god dag :) Jeg var vant til labradorhunde som barn, de var dejlig rolige og nu har jeg en ruhåret hønsehund, som også er en dejlig race.

  4. Jeg vil ihvertfald RIGTIG gerne have en hund igen, når pladsen er til det, men vi er ikke helt enige om, om det skal være en ude- eller indehund, men det er noget vi tager til den tid.

    Det bliver trods alt mig, som kommer til at tage sig af den med alt incl. (mad, pelspleje, træning osv), og så må det vel også være mig, der skal bestemme. Ja? ;)

  5. Kære Lene og Anita – som det efterhånden fremgår, er jeg meget glad for dyr – også hunde, og vi har altid haft hunde i mit hjem. Mange slags, men aldrig labrador. Naboen havde en hønsehund. Måske jeg skal skrive et hundeindlæg en dag ;-)

    Anita, jo hvis det er dig, der skal stå for hovedparten, så synes jeg bestemt, du må bestemme. Men som med børn, er det nok en god ide, at finde “fælles fodslav” inden I får den :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge