Varmetømmermænd

lyseroede-klokker.jpg

Kan man have det? Jeg ved det ikke, men jeg tror det! Og så er det det, jeg har nu. Jeg er helt bedøvet af varmen på krop og sjæl. Det lyder lidt drastisk, men det er lige som om kroppen går “i dvale”, når det er så varmt, og at skulle fungere optimalt under den slags forhold, skulle være forbudt – det kan man ikke 😉 Jeg fik slæbt mig ud på altanerne og vandet blomsterhavet, og så har jeg vasket op, og det bliver omfanget af aktivitet her idag. Jeg har lige et par bukser, der skal smides i en spand – de er smurt ind i mudder fra igår tilsat en masse hest 😉 Heldigvis lufter det idag – igår stod alt stille.

Ikke desto mindre, er det, hvad bliver forsøgt dagligt, og således også igår, hvor da især heste og jockeyer skulle det, men mere om det om lidt. Lige nu sidder jeg også drikker dels pæresaftevand og iskaffe. Begge dele med rigeligt af isterninger, som der er totalt overforbrug af p.t. Godt jeg ikke har en isterningmaskine, den var nok brudt sammen nu 😀 – faktisk havde de sådan et smart system i Frankrig, hvor der i frostboksen på køleskabet var sådan isterningmaskine. Det var nu rart med en flydende forsyning. Hvorfor har vi ikke dem herhjemme? Det var bare en tanke.

På mit skrivebord på computeren ligger uanede mængder af fotos, der skal uploades og sorteres og gøres ved. Og så er der lige alle billederne fra igår, der skal skaleres ned, og indlæg, der skal skrives. Jeg kan godt lide det, men for hulen det tager sin tid. Idag har jeg heldigvis al den tid i verden til det, så jeg må hellere komme i omdrejninger. “Garbo” ligger henslængt på øverste hylde på kradsebrættet. Varmen er også hård ved lille mis.

lyseroede-klokker02.jpg

Anita har set en film, jeg så med Dorte i biffen – “The Holliday” – en rigtig sød film, som jeg troede, jeg havde skrevet om, da jeg så den. Men hvis jeg har, er indlægget på mystisk vis forsvundet. Men det kan også ligeså godt være mig, der har drømt, at jeg har, men…. anyway, det er en rigtig god film, hvilket Anita også synes.

Jeg har lige luntet lidt rundt på forskellige blogs som sædvanligt, og Pia skriver om Baresso kaffebarer. Se det er jo endnu en ting, som jeg der “lige er kommet med firtoget” ikke kendte, men der er ikke en lige nær ved – måske det kommer. Det lyder godt ihvertfald.

Sifka har haft totalt slapperdag, og tro mig, det skal jeg også idag. Det er skønt med sådan en dag, hvor man laver absolut ingenting.

Fremfor ingenting, må jeg hellere komme igang med at sortere fotos og få skrevet om løbsdagen igår – rigtig god søndag med masser af sol, og heldigvis her ihvertfald også lidt vind 🙂 Blomsten – hedder Digitalis på latin og Fingerbøl på dansk – mødte den på vejen hjem.

5 tanker om "Varmetømmermænd"

  1. 😉 Nå Trusru – nu “trækker du i land” – Vi er jo forskellige, men jeg synes bare det er rarere, ikke at være ved at gå til :d

  2. Haha, ja blæseren kører også for fulde hammer her. 🙂 Men du har jo nok ret.. 20-22 grader + lidt er helt optimalt. 🙂

  3. Jeg har svært ved at kaperer SÃ… meget varme. For min skyld, måtte temperaturen godt holde sig på en 20-22 grader. Det passer mig bedst. Så man også kan “være til”. Men i det mindste kan jeg gøre lige, hvad der passer mig. Har lige været i kælderen og hente blæseren, som da kommer til at køre på overtid.

  4. Ja vel er man svedig og dvask i kroppen, varmen tvinger en til at gøre alt i et meget lavere tempo, men det er måske meget godt, og det kan jo være det ændre sig lidt når vi har vænnet os til det, hvis vi når det:)

    Jeg har også ventet på sommeren, så selv om den lige nu er meget overvældende, så synes jeg klart der er flere fordele end ulemper ved sommervarme:)

  5. Ja, man kan godt blive lidt slatten af den varme… Nåede selv lige at smide en enkelt skab til genbrug.. så var det nok for mig.. Totalt svedig.. Men nu er det sommer og det har jeg glædet mig til i mange måneder, det er meget bedre end vinterens mørke og kulde. 🙂

Der er lukket for kommentarer.