Hvil i fred

Som jeg har nævnt før, var far og jeg til bisættelse idag. Det var ikke tæt på, men dog min kusine og fætters far. Både afdøde og min fætter og kusine var til mors bisættelse, og af respekt for dem, og som selskab for min gamle far, tog jeg med. En trist, omend også stadig en anledning til at se familien, jeg ikke har set meget, de år jeg boede på Lolland-Falster.

Afdøde var ikke medlem af folkekirken, hvorfor cermonien, blev holdt i kapellet. Der var iøvrigt rigtig smukt rundt om og indenfor var også fint. Min fætter holdt talen, hvilket han gjorde rigtig, rigtig fint, hvilket han helt berettiget høstede rigtig mange “roser” for bagefter. Jeg var meget imponeret over dels talen, men også at han kunne. Det var godt vedkommende fik fred. Han var meget, meget syg, men det er jo aldrig sjovt at miste en far, mand, farfar, ven, morfar etc., når man gerne ville have beholdt “lidt” længere…Hans barnebarn mente, at han nu var kæreste med alle englene oppe i himmelen, og det var da en fin og rar tanke, og en ide vi alle “købte”.

Det er sådan lidt, for man føler jo med dem, og husker ens egen sorg, da min mor døde. Og på den måde bliver man jo berørt. Men som min kusine klogt sagde, så er det jo okay også at mindes andre kære sådan en dag – og det har hun helt og aldeles ret i.

Jeg har taget fotos fra udenfor kapellet, men synes det er privat. Vi kørte bagefter til afdødes bolig, hvor de havde arrangeret lækker mad. Det fik jeg heller ikke fotograferet. Synes også, det var en bisættelse, og det virkede lidt respektløst på en eller anden måde – ved ikke, om I kan følge mig? Jeg tog et par blomster i haven, og det var det. Men alt i alt en fin dag, den triste anledning til trods.

Vel hjemme igen ved 15-tiden “gik jeg ud som et lys”. Jeg var vildt træt inden, og bagefter var jeg da helt “mast”. Vågnede for lidt over en time siden, og skal ingen mad have, for jeg fik da rigeligt dernede, men jeg skal ind og se “Crime Night” og have mig en kop kaffe og ringe til en anden kusine.

6 tanker om "Hvil i fred"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Resten af dagen

  2. Hej allesammen

    Tak for jeres søde kommentarer. Jeg er også glad for, at jeg tog med. Og som min fætter sagde, det betyder jo meget for de efterladte, at der kommer nogen og viser den sidste ære. Tror også far var glad for ikke at skulle alene.

    Igen tak for jeres søde hilsener – det betyder også meget 🙂

  3. Synes det var flot at du tog med. Det er aldrig nemt at tage til en begravelse, især ikke når man selv har mistet nogen.
    Det er flotte og stemningsfyldte billeder.
    Knus

  4. Deborah, du har beskrevet dine følelser så godt.
    Man kan blive så syg, så det er en befrielse at gå bort. Som slægtning vil man altid gerne beholde lidt længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.