At leve op til sit navn

finish-first-2804071.jpg
Finish First

Se det er noget, vi håber “Finish First” gør idag :). Han er en utroligt ærlig og dejlig hest, og han har været i penge hver gang han har startet. Det i sig selv er rigtig fint, men til en afveksling ville det jo være SKØNT, om han lige kunne vinde Hendes Majestæt Prinsesse Benediktes Ærespræmie. Helle har vundet den som jockey for snart en menneskealder siden, så det kunne være hende så vel ondt, om “Finish” lige kunne nappe den for hende idag. Så kryds lapperne idag, for at det går godt.

Derudover er der Mariannes “Tbird” som også skal starte. I det hele taget mange spændende løb idag. Og da vi “kun” har “Finish” der skal noget, så er der chance for, at jeg også får set noget idag.

Billedet af Finish er ikke nyt, heller ikke det nedenfor (sammen med Helle), men han er så smuk, at et gensyn helt sikkert går an. Jeg plejer at sige, at han skulle være reklame for fuldblodshesten, så smuk er han – så her får I ham igen. 🙂

Lige nu holder jeg vejret for regn. Det ville være godt, om vi slap. Det har ikke regnet i nat, og det højner vel risikoen for, at det pludselig begynder at vælte ned midt i det hele…. Det hører I. Nu skal jeg have noget morgenmad og så afsted. God dag!

finish-first-og-helle011.jpg

4 tanker om "At leve op til sit navn"

  1. Tak Kaja

    Desværre hjalp dine bønner slet ikke. Hverken med hensyn “Finish” placering eller vejret 🙁 – hold op, hvor var jeg våd 😮 Men tak for de gode ønsker alligevel.

  2. Jeg krydser mine lapper og håber det bedste.
    Smuk hest, men jeg indrømmer, jeg har ikke bare en lillebitte smule forstand på heste og væddeløb.’
    Her har regnen stået ned i stænger hele morgenen, håber ikke I bliver nedbørsramt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.