Drivhamrende gennemblødt

falsk-jasmin01.jpg

falsk-jasmin02.jpg

falsk-jasmin03.jpg

Dagen idag har ikke været min. Hestene var “i hopla” fra morgenstunden, og tog pis på mig. De var begge (Finish og Gameboy) atypiske i deres adfærd. Om det var vejret, de kunne mærke ville skifte, eller de bare synes, jeg trængte til “en tur”, ved jeg ikke. Men det fik jeg ihverfald. Endnu regnede det ikke, og jeg krydsede alt jeg havde, for at det ikke skulle begynde – forgæves :(. Jeg var lige hjemme omkring med lidt shopping fra Fakta, inden jeg skulle derned igen. Og der begyndte det. Lige først, håbede jeg så, at det ikke ville “regne igennem”, men også det, blev skudt i sænk. “Det stod ned i stænger” hele eftermiddagen.

Vores faste trækker kom ikke idag, og vores jockey er på ferie (kommer hjem på søndag – Gudskelov) så Helle spurgte om jeg ville tage “Finish” efter løbet, så tog hun ham selv før. Modstræbende sagde jeg ja, for jeg vil jo gerne hjælpe, men samtidig er jeg bange for om kræfterne slår til. Ikke bange ham. Og jeg ved jo, hvordan jeg har det efterfølgende. Men nu prøvede jeg, og jeg vil sige det gik, men det er ikke noget, jeg higer efter. Jeg er helt smadret i hele mit system og kan hverken gå el. stå i 3 dage nu, hvis det gør det.

Dertil kommer, at jeg blev våd. Og selvfølgelig kan man tørre, men når du går ude i flere timer i sådan et vejr, så hjælper regnjakke altså ingenting. ALT er gennemblødt til skindet. Jeg håber bare, at jeg ikke redder mig en omgang bronkitis el. noget på den konto. Det var jo ikke kun mig, der var våd, alt og alle var gennemblødt. Men det var ret beset en ringe trøst.

Helle og René skulle ud i aften til stor fest, så hun spurgte, om jeg ville fodre til aften. Og selvfølgelig ville jeg det. Jeg løb dog ind det problem, at jeg ikke kunne få døren op til “Gameboy”. Heldigvis kom Karen og reddede mig, og han fik også sin mad, og de fik alle vand også og vi kunne køre hjem i bad. Tak for hjælpen til Karen.

Dagens resultat var også en nedslående affære. Nu har jeg lige pralet af “Finish” og han er en god hest – når han gider – jeg kan sgu godt forstå, han ikke gad i det vejr. Men han havde et fint løb og kom hel og fin igennem det, på en 5. plads. Vi havde jo håbet på mere, men med ham, er det også meget om, at han får en god tur. Dagens gode ting var, at “Tbird” blev 3.

Jeg har fået et varmt bad og lidt at spise, og nu står den på afslapning. Jeg tror, jeg med rimelig sansynlighed kan sige, at jeg nok “går ud” i den store stol. Jeg elsker hestene og væddeløb, men en dag som idag – den kunne jeg altså snildt være foruden. Håber I har haft en TØR lørdag! 😉

Blomsten er den “falske” jasmin, som hedder noget andet (hjælp mig lige), og som jeg fotograferede igår. At fotografere i sådan et regnvejr som idag, havde krævet et undervandskamera, og et sådan ejer jeg altså ikke 🙂 Men blomsten er da også flot, synes jeg.

6 tanker om "Drivhamrende gennemblødt"

  1. 🙂 Godmorgen allesammen og tak for hilsener! Godt vi ikke druknede og fik oversvømmelse, som de får mange andre steder (man må jo se det positive 😕 – nå ikk’)

    Det var ret voldsomt synes jeg, og her til morgen har vi lige det vejr vi skulle have haft igår. Faktisk regnede det også helt vildt meget sidste år på samme løbsdag… håber ikke det er en ting, der skal til at være en vane. Ja 39 millimeter er dælme meget. Lad os håbe, det har fået regnet af for et stykke tid så. Rigtig god søndag til jer.

  2. Ja puha, det var en ordentlig omgang vand. Meget smukke billeder du der har fået i kassen – og ja det er ikke det fedeste vejr at fotografere i.

  3. Ja der er falder 39 ml regn i min have – det er altså meget………. Jeg var kun lige et smut over på den anden side af gaden og købe en avis – det var rigeligt for mig. Jeg er meget betaget af den hvide blomst du har taget billeder af – den er meget smuk. Jeg håber at du får hvilet ud de næste par dage oven på denne heste-lørdag :):)

  4. Tak Johanna (min mormor hed Johanne 😉 ) Ja det har været mere end det, det har været helt håbløst, og typisk nok, en time efter at løbene var ovre, holdt det :(( – Iøvrigt nu ved jeg, hvad den Uægte Jasmin også hedder – Pibeved – Tak til Liselotte for at opfriske min hukommelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.