Resten af dagen

hortensia01.jpg

hortensia03.jpg

hortensia02.jpg

Som sagt gik jeg den her tur idag. Meget langsomt, og forsigtigt. Tog mig god tid, og fik taget masser af fotos på vejen – så de må komme lidt i “portioner”. Her er det hortensia, udsat for “mors” linse.

Da jeg havde gået tur, var jeg i bad, og så har jeg ryddet lidt op, og ikke mindst ordnet fotos og jeg havde h…… til hyr med at uploade rosebillederne før. Der er 4 billeder, og hver gang jeg ville putte de 4 på, smed den et væk. Det tog mig noget der ligner 20 minutter at få den til at acceptere alle fotos. Egentlig skulle de have været på i en lidt anden rækkefølge, men da jeg først havde fået skidtet til at acceptere dem, så skulle jeg ikke nyde noget af at pille mere. Nogen andre, der har prøvet det?

Ellers har jeg ikke lavet så meget. Ryddet lidt op hist og pist, og opvask og vasketøj har man næsten altid, så det er den slags dagen er gået med. Jeg nusser rundt, og passer på de smertende led. Faktisk skal jeg lige huske at fortælle, at der hvor hesten kom til at jokke på mig, har jeg fået fine røde mærker nu. Vores søde jockey er kommet hjem og jeg sms’ede lidt med hende, og hun sagde, jeg skulle komme imorgen eftermiddag. Nu får vi se. Jeg skrev til hende, som sandt er, at jeg ikke vidste det, at det kom an på, hvordan jeg har det.

Fik her til aften en sød mail fra min kusine, der var rigtig glad for indlægget omkring hendes fars bistættelse. Det var jeg selvfølgelig rigtig glad for, at lige netop hun er, når det er hendes far. Det var en dejlig mail at få. Iøvrigt kan jeg fortælle, at vennernes maling ikke hed Creme de Cassis, som kunne have været oplagt, men Creme Alabaster.

Alabaster er mest kendt for at være hvid, men kan altså også være pink!!! Bare du ved det, hvis du skal ud og købe maling 😀

3 tanker om "Resten af dagen"

  1. Ja de er vildt smukke de hortensiaer. Der hvor jeg tog foto var de også gået amok i dem, som du kan se.

    Ja jeg tror nok vennerne endte med at kunne lide det. Man er meget sårbar. Jeg mistede selv min mor for 3½ år siden, så jeg ved det…

  2. Der er så mange farver hortensia. Jeg er gået lidt amok i dem i år. Vi har altid haft nogle i haven, nu er der kommet flere til.
    Det med den farve der, det er mærkeligt, de ikke stoppede med maleriet, da de så farven; men de kunne måske lide den flotte pink?
    Godt kusinen var glad for indlægget om sin fars bisættelse, man er sårbar i den situation.

Der er lukket for kommentarer.