Min Tour de Blog

gul-rose01.jpg

gul-blomst01.jpg

gulorange-rose.jpg

gul-blomst02.jpg

Vejret er overskyet, og ligeledes humøret. Godt jeg tog godt med fotos forleden, da jeg var ude i det skønne vejr, og blandt det dem solskinsagtige fine nogen ovenfor. Den nederste tog jeg et mere af, hvor den nærmest er dobbelt og har mange flere blade – så hvilken er “rigtig”? ;-)

Da jeg således trænger til lidt adspredelse, vil jeg gå på blog-tour! Jeg starter hos den sidste, der har lagt en kommentar hos mig – og det er Marianne. Hende kender jeg ikke så godt endnu, til gengæld, var måden vi lærte hinanden at kende på rigtig hyggelig. Hun smed mig spontant en mail, og spurgte, om jeg var hende, hun havde set på sit job. Og det var jeg ;-) Hun skriver rigtig hyggeligt og tager også rigtig fine fotos.

Nu er det så det bliver lidt spændende, for nu skal jeg ud i noget nyt, nemlig først på hendes blogroll – Cillas, der er set udfra hendes kat “Batmans” øjne – ret sjovt skrevet. Det minder mig om en veninde, jeg havde engang, der havde en kat der hed “Batcat”. Nå vi må videre, lad os se, hvad vi så kan finde Første link er Mariannes fotos, hvor lige har været, så vi tager den næste, som er Mikkel, og det fik jeg “nada” ud af, for man skal være logget ind for at se siderne hos ham, så alternativt går vi baglæns til Cilla, og finder nr. 2 på listen, som slet ikke er færdig, men kun en forside – hold op det går godt det her, ved den næste, ser der ud til at være “bid” – det er “Pollys Blåg” (bloggen er senere nedlagt) jeg tror, jeg er flere årtier for gammel til at få det fulde udbytte af den blog….Og hvad endnu værre er, den ender blindt. Altså!

Tror vi må begynde et andet sted. Jeg begyndte hos Ella, for der kommer mange mennesker hos hende (med god grund) og der var jeg sikker på, at kunne finde nogen, jeg ikke kendte, men som måske passede bare lidt i alder, og det gjorde jeg. Joan – “Roldtrolden” (er også senere nedlagt). Det ser hyggeligt ud, og der vender jeg tilbage. Hun var glad, for hendes kæreste kommer hjem idag – det kan jeg da godt forstå. Så skal vi til den første på hendes blogliste (eller den første jeg ikke kendte, og det var nr. 6!!) og det er “Frk. M” (også senere nedlagt)- om daligdagens trivialiteter mest og så er hun glad for musik også. Og eftersom hun også ender blindt, må jeg prøve igen en anden dag.

Opdateret 14. april 2013

8 tanker om "Min Tour de Blog"

  1. IIh altså.. dine blomsterfotos er helt utrolige! Må jeg male en serie en dag jeg får tid?? Tænker 3 eller 5 små malerier ud fra dine blomsterfotos? Har jo ét liggende i forvejen, men det er ikke kommet på lærrede endnu… De er så smukke…

    Ville gerne have taget foto áf den vestjydske himmel i aftes, men der var for høje blokke i vejen :(

    Knus
    Lotte

  2. Lotte – Det er der intet problem i, det finder vi bare ud af. Tak for komplimenter :) Det er da skønt, at lave noget, der nydes ;-)

    Iduna – Ja jeg kunne skam heller ikke bare gå forbi den, den er så gul som det bliver ;-) Og både igår og idag, trænger vi til solfyldte fotos, så det kan være, jeg skal bruge det andet og sidste idag – vi ser.

Der er lukket for kommentarer.