Hvad hulen sker der?


den-store-maskine01.jpg

den-store-maskine02.jpg

den-store-maskine03.jpg

den-store-maskine05.jpg

den-store-maskine04.jpg

Det var det spørgsmål, der stod først for igår, da en øresønderrivende larm bredte sig %-( og huset nærmest rystede i sin grundvold :O. Hen til vinduet, og udenfor var denne her “ting”. Hvad det nøjagtigt gik ud på, ved jeg ikke, men jeg kunne da se, at den samlede stenene, som ligger mellem skinnerne op. De kørte så på det transportbånd op og blev ført over i nogen massive containere. Kørertøjet kørte på skinnerne, og var ihvertfald 500 meter langt. Det var så meget af den, jeg kunne se, og hvor langt den fortsatte bag træer m.m., ved jeg ikke. Det var så ikke det værste, selvom larmen godt nok var slem. Det værste var, at de uvist af hvilken grund med mellemrum skulle bruge et horn, som var nok 100 gang højrere end hornet på en bil. Jeg havde svært ved at se, hvad der skulle komme dem “på tværs”, når de kørte på skinnerne, men “Hvad forstand har bønder på agurkesalat”, som bekendt. Ihvertfald fik kæmpemaskinens larm en ende, men hornet lød aftenen igennem, og hver gang hoppede man en halv meter af forskrækkelse i sofaen. Jeg skulle ikke på job, så min nattesøvn har ikke den store betydning i den sammenhæng, men den var da langt over 23, da den stadig lød. Derudover var der en trafik af diverse lastbiler til den anden side også. Så har I set det med :-)

Jeg iførte mig ørepropper og tog en sovepille, så jeg sov dejligt lige til kl. 9 idag, efter at have været vågen kl. 6. Så trillede jeg ind på sofaen og lod mig dysse i søvn af Kevin Sorbo…han kunne have givet “sweet dreams”, men ikke idag, jeg sov bare ;-)

2 tanker om "Hvad hulen sker der?"

  1. Uh, hvor jeg føler med dig … og beundre din afslappede måde at forholde dig til larmen på. Jeg er selv enormt lydfølsom – bliver vildt anspændt og irriteret over larm i kvarteret, så det ville have været noget af en prøvelse for mig, at leve i din bolig lige nu.

    Kh Dorte

  2. Ja det er ikke så morsomt. Og at tænke sig, før der boede jeg et sted, hvor der måske kom 5 biler dagligt :o Idag har det dog været fredeligt og ingen larm :)

Der er lukket for kommentarer.