Copperfield Vandt Larch Ærespræmie

copperfield.jpg
Copperfield med Jockey Peer-Anders Gråberg til fotografering efter den flotte sejr. Ved hans hoved ejer Philip Christiansen og trækker Lene Holmbæck

Denne smukke vallak – Copperfield v/Cajun Cadet – Blue Magic, har jeg været med til at passe tidligere, hvorfor jeg selvfølgelig også kender hans ejere Lene og Philip Christiansen. Det glædede mig meget for dem med en sejr, der i den grad var velfortjent. Coppefield var flyvende – Stort Tillykke igen! Oveni fik jeg dette flotte billede af ham. Det var virkelig dagens højdepunkt synes jeg, og vist mange andre også.

Se mere om Derbydagen nedenfor og læse mere hernedenfor også.

Den løse hest

Det var en dag med alt til faget hørende, sol, regn, voldgift og …..den ikke så gode – løse heste. Heldigvis er det som regel sådan, at i det mindste, har hestene hovedtøj på, og normalt er der jo heller ikke så mange mennesker iøvrigt, når galt nu skal gå. Løse heste, er ikke noget man tilstræber – naturligt nok, men det sker. Det skete så også igår lige efter andet løb, hvor jeg står ved vægten og hesten kommer løbende. Det der var ubehageligt var, at den kunne have løbet en barnevogn over ende. Hesten havde været forbi en gang, og når man kender til hesten og banen kan man næsten regne ud, at den ville komme igen. Derfor var jeg på vej over for at sige til den her mor, at hun skulle flytte sig, for hun stod et strategisk meget, meget dårligt sted. Det nåede jeg ikke før hesten kom drønende igen. Det ulykkelige var, at hun efter første “runde” lige havde spændt drengen fast og således kunne hun ikke få ham op, da hesten kom tilbage igen, hvilket selvfølgelig må have været forfærdeligt. Hun stod i klemme mellem 2 store træer og bagved et trådnet og lige foran en løbsk hest :O Heldigvis skete der intet med hverken barn, barnevogn el. mor el. nogen el. noget andet for den sags skyld, men den stakkels mor blev frygtelig forskrækket. Det forstår jeg godt, for mit hjerte hoppede en halv meter over hovedet på mig, en halv time efter. Hvordan må hun så ikke have haft det! Af billedet af mennesker ved “Højen” er det den søde pige i midten, med grøn kjole, og hendes baby, der “kom i klemme”. Godt der ikke skete noget. Jeg håber virkelig de nød resten af løbsdagen!! Vi var flere, der var noget rystede ovenpå den oplevelse…
Hesten blev fanget umiddelbart af en hurtig Christian Usinger, og alt endte lykkeligt. Hesten var så vidt vides “Duchess Blue” – iøvrigt en meget smuk hest.

Heste vil jo normalt gøre alt for at undgå at træde på os, men en hest i panik, kan man slet ikke regne med og det er ikke “legetøj”, heller ikke for rutinerede hestefolk. Og dertil kommer, at barnevognen jo er en ting, set med hesteøjne, også når der sidder et barn i.

Dagen iøvrigt

Dagen startede med, at det regnede da jeg tog hjemmefra, og således var mine varme sko og regnjakke mere end på sin plads. Selvfølgelig var det jo så sådan at solen kom igen, og det blev nærmest lummervarmt, da først, jeg var på banen. Hm, så kunne jeg godt have taget sandalerne på. Men vejret p.t. er altså ikke til at forudse, ligesåvel som væddeløb er noget svært noget på den led. Det megen regn havde jo gjort sit til at banen var blød, og temmelig dyb nogen steder især inderst. Det gjorde at forudsigelser blev noget, der var endnu sværere at have med at gøre – og det siger jo ikke så lidt. Banen var rigtig dum for nu at sige det mildt, og mange heste kan ikke lide en tung bane. Bl.a. min Derbyfavorit Good Girl, som skuffede slemt. Iøvrigt var Derbyet en overraskende affære. Cassini vandt og Dina Danekilde, som ellers havde chancen for at vinde en historisk sejr blev 2. Hun var slået meget kort, så det var ærgerligt for hende. Hun er en dygtig pige, som nu når det skulle “vende helt” godt kunne have fortjent den sejr. Der var iøvrigt drama med voldgiften sat også i Derbyet. Det er udsædvanligt, men de fik jo redt trådende ud.

Jeg havde aftalt at mødes med Susanne på banen. Om hun tog kæresten med vidste hun ikke, men tiden gik og blev henad 15 før hun dukkede op. Jeg havde ringet til hende. Hun skulle til brunch, og den plejer jo ikke at vare så længe, men det viste sig at være en mere formel affære. Men de kom begge ifølge lillehunden “Toby”, og det var svært hyggeligt. Løbsdagen var lige akkurat slut, da himlens sluser åbnede sig. Og det var i “lårtykke” stråler. Vi krøb i læ under markisen. Jeg fik heldigvis et lift, og var lige med Helle forbi “vores lokale” til en lille en, inden vi skulle hjem og friskes op og evt. klæde om til om aftenen. Jeg gik hjem og skiftede, da jeg have fået et enkelt glas vin, og det var ikke for tidligt, for klokken var mange. Men færdig blev jeg, og hentet også og vi fik endda en parkeringsplads, hvilket i Taarbæk er “en by i Sibirien”. Men vi var heldige, og havde kun kort at gå til Kroen. Det er evigheder siden jeg har været i byen, så det i sig selv var jo udsævanligt for mig. Men det var sjovt lige at komme ud og se nogen mennesker. Heldigvis ville Susanne og kæresten også hjem samtidig med, at jeg “døde” og gerne ville hjem, så det var super. Det var ved 01.30 tiden, så jeg lå i min seng kl. 02.00 efter en lang, men rigtig fin dag. Tak til alle for hyggeligt selskab!

Natasja

Aftenen var også præget af snak om Natasja’s død. Hun har tidligere arbejdet som Jockey, og alle var selvfølgelig rystede over hendes dødsfald. Jeg kendte hende ikke personligt, men synes selvfølgelig som alle andre, at det er trist, at hun fik så kort et liv. Ære være hendes minde – og må hun hvile i fred.

Iøvrigt kan du læse mere om derbydagen på Galopsport.dk, når der bliver opdateret.

3 tanker om "Copperfield Vandt Larch Ærespræmie"

  1. 🙂 Velkommen Margit – Tak skal du have, jeg synes også det var et fint foto, jeg fik taget. Jeg mødte jo også Lene om aftenen, og hun var sgu så glad, så glad. Dejligt var det helt sikkert – see you on the track 😉

  2. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » En hel pose fuld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *