Gamle Træer

egetrae011.jpg

Som man kan læse i denne artikel vil Naturfredningsforeningen have en lov, der beskytter gamle træer.

Det vil jeg godt nok også gerne. Så sent som idag, var jeg på kirkegården og selv der er gamle træer ikke fredede eller gammel beplantning. Når et gravsted nedlægges så fælder man rask væk, hvad der står, og fortsætter det, så kommer kirkegården til at ligne et månelandskab snart. Man kan da i det mindste lade det stå, og hvis nye indehavere ikke vil have det, må de finde et andet gravsted. Beplantningen skaber jo kirkegården. Jeg vil skrive til kommunen om det, som jeg også har nævnt før. Ikke at jeg tror det hjælper, men så har jeg da prøvet og fået sagt noget om det. Det er så trist. Jeg har før nævnt det med bare at fælde træer ved huse – det er altså en uskik.

4 tanker om "Gamle Træer"

  1. 🙂 Tak Allesammen for jeres kommentarer. Jeg ELSKER træer, hvorfor jeg også elsker at komme i Dyrehaven, som jeg har nær ved. Jeg gør det bare alt for lidt. Det er sådan lidt trist og tulle rundt alene. Men på cykel går det, og endnu bedre hesteryg. Jeg tænker også ofte på, “Tænk hvis dette træ kunne fortælle hvad det har set” – det ville være uvurderligt. Hvis jeg var blevet i mit hus, var det også planen, at jeg skulle have plantet noget mere. Jeg ved ikke, om det var Chr. IV. der lavede så meget rav i den, men jeg tiltror ham det gerne. Det kan være, jeg skal skrive om det en dag. Foreløbig må det være nok at minde om foreningen
    “Plant et træ” og så takker jeg for udvist opmærksomhed, sange og gode tanker til jer alle!! 🙂

  2. Jeg er også til træer.
    Vil lige indskyde at man for nogle år siden fandt rigtig mange egetræer i Nordsjællands skovdistrikt. Man vidste ikke de var her og da man gik arkiverne efter – så viste det sig at Chr. 4 lod dem plante i tidernes morgen, der kan man bare se…..
    Men vi kan jo ikke synge en sang uden at nævne et træ;

    Der er et yndigt land
    Det står med brede bøger……

    Det higer og søger
    I de gamle bøger……….

    Højt på en gren en krage,
    – simsaladim bamba saladu saladim –
    højt på en gren en krage sad.

    Er du dus med himmelens fugle
    og skovens grønne træer……

    Du kan sikkert fortsætte meget bedre end undertegnet….

  3. Jeg kunne ikke være mere enig. Store træer er dejlige, – man filosoferer ikke bedre end ved foden af et egetræ, med en stamme på mere end en meter i diameter. De er en mangelvare, fordi en konge (var det Chr. IV?) lod alle Danmarks store ege fælde for at bygge en flåde, så vi kunne baske englænderne. Men at tænke sig, hvad sådan et træ har overværet gennem måske 800 år? En ung 80-årig kastanje eller bøg ville være velkommen i min have. Den er bare 2 år, så det varer lidt inden der kommer højde på…

  4. åh hvor har du ret.. Jeg kunne tude når jeg ser et stort og gammelt træ blive fældet bare fordi det står lidt i vejen eller skygger det forkerte sted!

    I vores have er alt blevet fældet af tidligere beboer. Her står et enkelt nøddetræ som er af nogenlunde højde og jeg savner et stort træ. Vi har indtil videre sat to æbletræer, en blodbøg, en troldehassel, to grantræer og to nøddebuske men det varer jo 100 år før de er bare nogenlunde høje!

    Kram et træ!! :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.