Vidunderlige blogland

pel03.jpg

pel01.jpg

Se så lykkedes det også at finde ud af, hvad blomsten hedder, det er jo fantastisk. Tak til jer allesammen for jeres indsats. Nu kan vi sove roligt, og altid finde den, hvis vi skulle ønske den. Fin er den ihvertfald.

Jeg er stadig grøn af misundelse over diverse bølger, som jeg opgav. Nu har Marianne begået et superflot et af slagsen også. Wow siger jeg bare. Om jeg begriber, hvorfor det går i koks for mig.

Der er ikke så meget nyt foto, når man ikke kommer ud, men pelargonien på altanen er altid god for et motiv, og imorgen kommer jeg lidt ud igen. Far kommer med bilen og så skal jeg jo handle lidt og i biffen om aftenen. Desværre skal han bruge den tidligt onsdag, så der kommer jeg til at aflevere. Men skidt pyt, det er så sådan, jeg vågner tidligt alligevel. Og at tage toget med de smerter jeg har p.t., det er helt yt. Oveni at jeg stadig har feber!

Har fået talt noget i telefon. Bl.a. med min søde veninde Karin på Falster. Og ikke mindst har jeg talt med Jakob, som var ved at slide sit tastatur op med at skrive svar på hilsener i andledning af føs’da 😀 Vi har en helt klar aftale om, at jeg skal ud og besøge ham. Spørgsmålet er kun hvornår – det bliver da spændende! Jeg glæder mig allerede – jeg har ikke set Jakob i næsten 4 år nu!

Jeg har været god med kuren idag, og jeg kan mærke, at jeg nok skal holde motivationen, for det er godt! Fingers crossed for at fuldføre til den bitre ende!

4 tanker om "Vidunderlige blogland"

  1. Helle – 🙁 Det er da lige sådan det er, og jeg har skam også haft tabt en bunke, men to operationer på en sommer slog altså “bunden ud af det hele” skal jeg hilse og sige, og det kæmper jeg jo så med nu!! :(( Vi må simpelthen holde fast i den der følelse af hvor fedt det er, når det lykkes. Jeg hænger i nu, for det går jo ikke med de svage led og alting heller! [-x

  2. Det er et rigtigt lækkert tæppe Marianne har lavet – jeg elsker lyserødt mere og mere, jeg er blevet romantisk og har fået let til tårer på mine “gamle dage”. Jeg tog lige “en kronprins” i søndags – jeg snøftede også, da jeg hørte drengekoret i kirken i Fredensborg.:((
    Jeg ville ønske, at jeg kunne tage mig sammen og tabe mig en hel masse kilo, jeg har gjort det engang før, jeg tabte 17 kilo lige inden jeg fyldte 30, det var så dejligt, at jeg prøver at finde motivationen ved at tænke på dengang, men jeg synes, at jeg er så træt og har så ondt, at det er synd, hvis jeg heller ikke må spise 😕 Jeg vil lige forsøge at tænke over hvordan jeg kommer igang…

  3. Marianne/Amager – Det var også det, jeg gjorde til at starte med, men alligevel lykkedes det ikke. Men jeg har da ikke helt givet op. Jeg prøver igen på et tidspunkt. Det er så fint! Ja, jeg synes jo også, det skulle kunne lykkes! Tak for de opmuntrende ord ihvertfald!! 🙂

  4. Kæreste Deborah
    Mht. bølgetæppet. Der var jeg også ved at give op (det var trods alt 20 år siden jeg ahvde hæklet – og jeg kan kun det mest almindelige). jeg gjorde så det at jeg slog 40 masker op og trænede (ca. 50 cm). Lige pludselig dså var den der… Det kunne du evt. prøve. Eller også så lad en hækle de første par striber og så fortsæt derfra. Det er begyndelsen der er sværest… jeg tror på dig. Når jeg kan så kan du også.:x

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *