12. juli 1997


Mistede Dorte og jeg vores fælles veninde, som også hed Dorte. Hun blev cancerens offer. Det var grimt at opleve, men meget gjorde, at det fra en start åbenbart skulle være sådan, for Dorte gik med sine symptomer i 3/4 år, før hun blev indlagt. Og der var det selvfølgelig langt for sent. Dertil kommer at hendes kræftform (æggestokcancer) er en af de værste overhovedet.

Det var således 10 år siden i torsdags, og det synes Dorte og jeg skulle markeres, så vi tog ud og besøgte en elsket og dejlig veninde, som vi stadig husker og savner. De mange hyggelige stunder med et glas rødvin (Dorte elskede rødvin), mad og kortspil – nej hvor vi hyggede os alle 3. Det savner vi, og taler ofte om. Dejligt at se, at andre heller ikke har glemt. Der var som alle andre gange, jeg har været der friske blomster på hendes lille sted, og vi havde så købt en fra os hver også.

Dorte elskede musik og for det ikke skal være løgn, så spillede radioen en af hendes store favoritter næsten da vi lige var kørt ned på motorvejen – Celine Dion! Jeg kan ikke høre Celine Dion el. Julio Iglesias uden at tænke på Dorte, men det gør bestemt heller ikke spor. Jeg har et super portræt af Dorte, som også skulle have fulgt dette indlæg, men det er en af de ting, der ikke er blevet pakket ud endnu, og jeg har “stået på hovedet” her da jeg kom hjem for at finde det, men forgæves. Når jeg finder det, skal jeg poste det…

img_3118opt.jpg
Helt til venstre anes De ukendtes grav og så spreder kirkegården sig ud derfra. Dortes grav ligger til venstre for

img_3119opt.jpg
Da vi kom, var der allerede fine blomster på Dortes grav

img_3120opt.jpg
Vi satte to sukkulenter, som forhåbentlig kan holde sig pæne længe, en fra hver

img_3121opt.jpg
Rækken af små urnegravsteder

img_3125opt.jpg
Der er meget fint på “den nye” kirkegård, og træerne i baggrunden gør deres

5 tanker om "12. juli 1997"

  1. Det gør mig ondt, at I har mistet en dejlig veninde, og det gik lige i hjertet på mig. For to år siden døde en af mine gamle veninder meget pludseligt og helt uden forudgående sygdom. Jeg savner hende stadig meget og tænker ofte på hende. Jeg var for nylig på kirkegården med en buket blomster – og jeg var ikke den eneste, der havde fået den idé. Det føltes dejligt.

  2. Stine – Tak for din hilsen. Gør også mig ondt med din veninde. Du har helt ret, det er dejligt at vide, at der er flere, der har tænkt på en man holdt meget af!

    Emmaline – Tak også for din hilsen – Hun var en dejlig pige, meget speciel og sjov! Hun vil aldrig blive glemt! Jeg synes også, det er et fint sted, hun ligger.

  3. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Radio 100FM SOFT

  4. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Juletoner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield